Overlæge: Forebyggelse er en overset vej til frihed

Mange år som læge og psykiater og mødet med meget syge, ofte ældre mennesker, har åbenbaret et helt andet aspekt af begrebet for mig.

Frihed er i høj grad at have et godt helbred og være mobil – også i livets sidste mange år. Jeg ser alt for mange patienter bundet til seng, et iltapparat eller lænestolen derhjemme, fordi deres skavanker forhindrer dem i at bevæge sig og leve det liv, de gerne ville. Det er ufrit og ofte meget ensomt.  

Heldigvis kan vi gøre rigtig meget for at forhindre, at mennesker på den måde ender i ufrivilligt fængsel.

Vi kan gøre mere med tidlig forebyggelse

Vi kender risikofaktorerne rygning, alkohol og lignende og ved, at en lang række sygdomme kan forebygges. Det gælder ikke mindst lungelidelser, men også hjertesygdomme.

Som forældre begynder vi typisk først opdragelsesmæssigt at forholde os til alkohol, når børnene nærmer sig puberteten. Det er bare for sent.

Mia Gall Grandahl
Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS

Ifølge Hjerteforeningen drejer det sig om otte ud af ti tilfælde af de årlige 55.000 nye tilfælde. Også alkoholrelaterede sygdomme fylder enormt på landets sygehuse, og afhængighed af alkohol, mad eller andre stoffer eller handlinger gør i den grad mennesker ufrie.

Vi kan næppe udrydde livsstilssygdommene. Men vi kan gøre langt mere for at forebygge dem, og vi kan starte tidligere.

Måske allervigtigst kan vi højne forældrenes bevidsthed om, at deres adfærd og vaner i høj grad definerer deres børns fremtidige valg, trivsel og sundhedstilstand. Vores børn følger vores eksempel. Det gør de også, når vi handler mindre fornuftigt.

Vi handler, men det sker for sent

Mødre og fædre har altid ønsket det bedste for deres børn. Mange er med god grund superopmærksomme på, at tøjet og maden gerne skal være økologisk, men måske mindre skarpe på, at deres omgang med eksempelvis alkohol lagrer sig i børnene.

Som forældre begynder vi typisk først opdragelsesmæssigt at forholde os til alkohol, når børnene nærmer sig puberteten, og skolen får besøg af en alkoholkonsulent, som opfordrer os til at lave fælles aftaler i klassen. Det er alt sammen fint. Det er bare for sent.

Ingen unge tror nogensinde, de bliver gamle. Derfor vover de alt. Mange ryger, drikker og lever usundt uden at skænke de sundhedsmæssige konsekvenser af deres adfærd nogen tanke. ’Lev stærkt, dø ung’-tankesættet gør det ofte vanskeligt at få teenagere og unge voksne i tale. Særligt når vi taler forebyggelse.

Sæt prisen op på cigaretter

Derfor er vi nødt til at tage skridt, som er mere restriktive, end vi måske umiddelbart bryder os om. Det kan være at fastsætte prisen på eksempelvis cigaretter og andre nikotin-præparater så højt, gerne over 100 kroner per pakke, at det økonomisk bliver så svært tilgængeligt for de unge som muligt. Det foreslår blandt andre Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS. På samme måde bør salg af alkohol kun være tilladt til unge over 18 år.

Jo senere de unge begynder at drikke, jo bedre. Ikke kun af hensyn til langtidseffekterne af for meget alkohol. Også risikoen for at blive involveret i ulykker og blive indlagt på hospitalet er tæt forbundet med alkoholindtaget

Unge, der drikker mellem én og syv genstande om ugen har ni procent højere risiko for at komme på hospitalet på grund af en ulykke eller alkoholforgiftning i forhold til unge, der aldrig drikker alkohol. Jo mere alkohol, de unge drikker, jo højere risiko.

Unge, der drikker mellem 14 og 20 genstande om ugen, har således 25 procent større risiko for at komme på hospitalet end unge, der aldrig drikker. Det viser ny forskning fra Statens Institut for Folkesundhed. Hver måned mister et ungt menneske livet på grund af alkohol, og hvert år dør 3000 danskere.

Sund opvækst skaber bedre forudsætninger

Der er gode grunde til, at vi bevæger os væk fra den alkoholkultur, som unge konfronteres med tidligt i livet og som har alvorlige konsekvenser for helbredet. Det gælder både i øjeblikket og på længere sigt.

Vejen frem er, at vi bliver langt bedre til at fremme trivsel samtidig med at flytte fokus væk fra alkohol.

Den kommunale sundhedspleje er en unik arena for en tidlig og forebyggende indsats.

Mia Gall Grandahl
Den Lægefaglige Tænketank, ATLAS

Hidtil har forebyggelsesindsatsen i forhold til børn og unge hovedsageligt været koncentreret om særlige sårbare grupper, mens de forebyggende sundhedsydelser til alle børn og unge primært omfatter gratis forebyggende børneundersøgelser og sundhedsvejledning hos henholdsvis den praktiserende læge og den kommunale sundhedstjeneste.

Formålet er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund tilværelse som voksen.

Den praktiserende læge tilbyder syv forebyggende helbredsundersøgelser til børn i førskolealderen, og flere af disse sker i forbindelse med de vaccinationer, børn og unge tilbydes.

Det handler om at vælge til

Den kommunale sundhedspleje ser i udgangspunktet alle børn og møder alle familier. Vores sundhedspleje er derfor en unik arena for en tidlig og forebyggende indsats.

I hver ottende familie har sundhedsplejersker bekymringer i forhold til forældre-barn relationen i barnets første leveår, og omkring 30 procent af danske børn har et utrygt eller desorganiseret tilknytningsmønster i forhold til voksne.

Det udgør en risiko for udviklingen af psykiske lidelser senere hen. Så det giver god mening at gøre en særlig indsats i forhold til sårbare børn og unge. Men det betyder langtfra, at ikke også ”almindelige” børn og unge kan få forbedret deres levevilkår, hvis vi prioriterer forebyggelse og egenomsorg langt højere.

Ung som gammel kan med fordel tage begreberne til sig, så vi kan ændre fortællingen om, at forebyggelse handler om at tage fra folk og begrænse deres udfoldelsesmuligheder. Det er lige omvendt.

Forebyggelse handler om at udvide vores udsigt til også som ældre og gamle selv at kunne vælge, om vi vil leve et aktivt liv.