Professor emerita: Covid-19 er en livsstilssygdom

Definerer man en livsstilssygdom som en, mennesker kan øge risikoen for at få ved en uhensigtsmæssig adfærd, er langt de fleste sygdomme livsstilssygdomme. En ’forkert’ adfærd øger risikoen for at få hjertekarsygdomme, diabetes og visse kræftformer.

Adfærden eller livsstilen, som den også kaldes, er dog aldrig en tilstrækkelig årsag. De fleste rygere udvikler ikke lungekræft eller KOL. Andre faktorer må være på spil.

Nogle af dem kender vi, andre ikke. Dårligt arbejdsmiljø, stress, ringe opvækstvilkår, lav fødselsvægt (som øger risikoen for hjertekarsygdomme), sundhedsskadelige produkter, genetisk sårbarhed med videre øger alle sammen risikoen for alvorlige sygdomme.

Disse forhold kan den enkelte gøre meget lidt eller ingenting ved. Nogle af dem er det en politisk opgave at ændre, andre må vi bare leve med, som den genetiske sårbarhed.

Når vi nu kan øge risikoen for at få stort set alle sygdomme med en sundhedsskadelig adfærd, giver det ikke megen mening at bruge begrebet livsstilssygdomme om kun en del af dem. I stedet bør man slet og ret tale om sygdomme.  

Signild Vallgårda
Professor emerita, Københavns Universitet

Infektionssygdomme er påvirket af adfærd
En af de væsentligste risikofaktorer for at udvikle mange af de såkaldte livsstilssygdomme er alder, og den vil vi jo ikke gøre noget ved. Meget få unge får sygdommene, som oftest er længe om at udvikle sig. Måske skulle man kalde dem aldersrelaterede i stedet for livsstilsrelaterede.

Infektionssygdomme er også i høj grad påvirket af vores adfærd. I løbet af de senere år har vi lært, at vi gennem vores adfærd kan gøre rigtig meget for at undgå at få covid-19. Det samme gælder for de fleste andre infektionssygdomme.

Vi kan ved vores adfærd både øge og mindske risikoen for selv at få dem og for at smitte andre med dem. Vi kan holde afstand, arbejde hjemme, holde en god personlig hygiejne og sørge for, at vore hjem er rene, hoste og nyse i ærmet, lade os vaccinere med videre.

Strengt taget kan vi med vores adfærd gøre mere for at få eller undgå at få infektionssygdomme end de sygdomme, som almindeligvis kaldes livsstilssygdomme.

Mindske skam- og skyldbelægning
Når vi nu kan øge risikoen for at få stort set alle sygdomme med en sundhedsskadelig adfærd, giver det ikke megen mening at bruge begrebet livsstilssygdomme om kun en del af dem. I stedet bør man slet og ret tale om sygdomme.

Undlader vi at bruge ordet livsstilssygdomme kan vi også mindske skam- og skyldbelægning af dem, som får sygdommene. Det er aldrig kun et menneskes adfærd, der er årsag til, at vedkommende bliver syg, hvad enten vi taler om en aldersrelateret sygdom eller en infektionssygdom.