Professor kritiserer aktører: Eksperimentel tilgang til sundhedsteknologi er bekymrende

REPLIK: Det gør mig utryg, når Mads Jarner Brevadt og Janus Sandsgaard foreslår at bruge eksperimentelle indkøb som vej til at øge anvendelsen af sundhedsteknologier, skriver Kristian Kidholm.

OUH er kommet langt med brugen af digitale teknologier gennem systematisk forskning og afprøvning af de nye teknologier, skriver Kristian Kidholm. — OUH er kommet langt med brugen af digitale teknologier gennem systematisk forskning og afprøvning af de nye teknologier, skriver Kristian Kidholm.Foto: Rick Wilking/Reuters/Ritzau Scanpix

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Kristian Kidholm
Professor og forskningsleder, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital

Indlægget fra Mads Jarner Brevadt og Janus Sandsgaard fra henholdsvis Radiobotics og Dansk Erhverv om mulighederne for at forbedre sundhedsvæsenet ved øget samarbejde mellem danske virksomheder og for eksempel hospitalerne om udvikling af digitale sundhedsteknologier indeholder mange gode pointer.

Men hvis jeg tager mine patientbriller på – for jeg er også selv bruger af hospitalets ydelser – bliver jeg utryg ved tanken om at benytte eksperimentelle indkøb som et redskab til at øge anvendelsen af digitale sundhedsteknologier, som det bliver foreslået.

Forskning er ikke en barriere
Vi er på Odense Universitetshospital kommet langt med brugen af digitale teknologier som sundhedsapps, videosamtaler, hjemmemonitorering og kirurgiske robotter.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Ikke ved at eksperimentere og tage chancer på patienternes vegne, men gennem systematisk forskning og afprøvning af de nye teknologier.

Det betyder ikke, at vi skal gennemføre en treårig randomiseret undersøgelse af alle digitale teknologier.

Krav om forskning og evidens skal ikke ses som en barrierer, men som et vigtigt redskab til at få udviklingen i gang.
Kristian Kidholm
Professor, forskningsleder, Center for Innovativ Medicinsk Teknologi, Odense Universitetshospital

Men hvis digitale teknologier indebærer risiko for patienternes helbred, skal producenten enten kunne levere den nødvendige dokumentation, eller vi skal selv producere gode studier, der lever op til internationale standarter.

Faktisk har vi netop oplevet, at det er forskningen, som overbeviser udenlandske hospitaler, når de bliver præsenteret for danske sundhedsteknologier.

På den måde skal krav om forskning og evidens ikke ses som en barrierer, men som et vigtigt redskab til at få udviklingen i gang.

Godt med teknologiforståelse
Men tager jeg mine professorbriller på, har indlægget også mange vigtige pointer.

Vi skal have mere fokus på digitale teknologier på vores uddannelser. På medicinstudiet på SDU har den seneste studiereform ført til både et obligatorisk kursus i sundhedsteknologi og en mulighed for at skrive speciale inden for en ny linje i innovation og klinisk ledelse.

Læs også

Aktører: Sådan gør vi sundhedsvæsenet mere digitalt

Debat

University College Lillebælt har også for nylig annonceret, at alle studerende på sundhedsuddannelserne får et forløb om teknologiforståelse, og at underviserne får et kompetenceudviklingsforløb om teknologiforståelse.

Vi skal også have forbedret adgangen til data. På hospitalerne oplever vi også mange begrænsninger i mulighederne for at indsamle og analysere data.

Sundhedslovgivningen er strammet meget for at sikre patienternes data. Det er vigtigt, men det har en pris.

Omfattende at få lov at bruge data
Et eksempel er de små lokale kvalitetsprojekter, hvor man tidligere kunne få studerende til at gennemgå en række patientjournaler for specifikke data, hvis man ville undersøge et muligt problem.

Denne type kvalitetssikringsprojekter kræver nu omfattende og langvarige ansøgningsprocedurer, og det betyder formentligt, at der laves færre projekter af denne type.

Et andet eksempel er mulighederne for at spørge patienterne om tilfredsheden med den behandling, de har gennemført.

I dag er dette typisk ikke muligt, idet udsendelse af et spørgeskema kræver, at patienterne forinden er blevet spurgt, om man må sende et spørgeskema efter endt behandling.

Det har formentlig en pris i form af færre patienttilfredshedsundersøgelser.

Vi kan styrke samarbejdet
Det er også vigtigt, som de to debattører påpeger, at vi styrker samarbejdet mellem sundhedsvæsenet og de private aktører, herunder de nye startupvirksomheder, som måske netop i kraft af, at de kan se på tværs af alle typer af industrier, kan se muligheder, som vi selv overser.

Et rigtig godt eksempel er samarbejdet mellem Region Syddanmark og virksomheden MedWare, som har ført til udvikling af over 300 sundhedsapps til forskellige patientgrupper med information, billeder, videosamtale, SMS, med videre, som giver tryghed og god information til vores patienter og i nogle tilfælde kan forkorte behandlingsforløb.

Vi er kommet langt med digitalisering af sundhedsvæsenet, og det gør blandt andet livet lettere for mange patienter, som slipper for besværet med at skulle møde frem på hospitalet, hvis for eksempel en ambulant kontrol kan klares over telefon eller video.

Årsagerne til den positive udvikling er gode rammevilkår for hospitalerne, en offentlig sektor som på alle områder er digital, men også et godt samarbejde med private virksomheder, som kan hjælpe os med at se nye muligheder.

Jeg håber, at Mads Jarner Brevadt og Janus Sandsgaard vil komme forbi og fortælle vores ledere og forskere mere om, hvordan vi styrker samarbejdet fremover.

Politik har aldrig været vigtigere