Psykiatere og psykologer: Økonomisk gevinst at investere i mennesker med psykiske lidelser

Af Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen
Hhv. formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, næstformand for Dansk Psykiatrisk Selskab og formand for Dansk Psykolog Forening

Psykiske lidelser har store omkostninger.

Det har det for de godt 600.000 danskere – børn og voksne - som lige nu har en psykisk lidelse, og som udfordres af sygdom og alt det, der følger med. Det har det for deres familier og pårørende, som bekymrer sig og ofte kæmper for at hjælpe.

Men psykiske lidelser trækker også dybe, røde spor i vores samfundsøkonomi. Et nyt forskningsstudie lavet på Aarhus Universitet og baseret på data fra alle danskere viser, at angst årligt koster samfundet 14,6 milliarder kroner, depression koster 27,6 milliarder kroner og skizofreni koster 17,3 milliarder kroner.

Christiansborg skal handle
Det er rigtig dyrt. Ikke målt på, hvad det koster at behandle, men målt på, hvad det koster at lade være.

70-80 procent skyldes fravær på arbejdsmarkedet - og ofte fravær i mange år - for psykiske lidelser rammer ofte tidligt i livet, og for mange betyder det et langt liv med sårbarhed, hvor det er svært at få fodfæste, uddannelse og job.

I sidste ende betyder det, at vi for ofte må sende patienter ud ad døren, som egentlig ville være betydeligt bedre stillet med en længerevarende, bredere eller mere intensiv behandling – og som vi desværre ved kommer igen, fordi den behandling og den indlæggelsestid, vi kunne tilbyde, ikke rakte.

Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen
Hhv. formand Dansk Psykiatrisk Selskab, næstformand Dansk Psykiatrisk Selskab og formand for Dansk Psykolog Forening

Der er mange menneskeskæbner i disse tal - og det er nærmest uhyggeligt mange penge.

Udfordringerne er velkendte på Christiansborg, og der tales ambitiøst og med god politisk vilje meget om, hvordan vi skal gøre det bedre.

Vores håb er, at man på Christianborg ikke lader det blive ved ambitionerne, men også handler målrettet og effektivt på det store behov for forandring.

Det kan betale sig – både menneskeligt og økonomisk - at investere i, at mennesker får det bedre, og at der skabes behandlingstilbud, der sikrer, at langt flere patienter har en reel mulighed for at komme sig, få øget livskvaliteten i et liv med psykisk lidelse og for mange ovenikøbet komme tilbage i uddannelse og job med en hverdag, der fungerer.

Hvordan bruges milliarderne bedst?
I forbindelse med en kommende psykiatriplan er der behov for, at vi kigger på, om vi bruger de mange milliarder på den rigtige måde.

Lidt polemisk kan vi jo spørge, om det mon ikke grundlæggende er bedre at bruge milliarder på en højt kvalificeret og tilstrækkelig behandling, der øger mulighederne for at være velfungerende, leve gode liv og blive raske og selvforsørgende, end det er at bruge mange flere milliarder på, at alt for mange mennesker lider mere end nødvendigt, falder ud af uddannelse og arbejde, har vanskeligt ved at fungere som eksempelvis forældre og ikke kan få en hverdag til at hænge sammen.

Det kan lyde en smule kynisk det her med, at det betaler sig. Det er det ikke. For udover en betydelig samfundsøkonomisk gevinst, vil der være en endnu større menneskelig gevinst.

Langt de fleste mennesker med psykisk lidelse drømmer nemlig om at få en hverdag med færre symptomer, bedring, håb og at komme tilbage til hverdagen, familielivet og være en del af det store samfundsfællesskab. Alt det, der giver livet fundament og betydning.

Kapper en hæl og klipper en tå
Vi er psykiatere og psykologer. Det betyder, at vi kigger på psykiatrien med forskellige kompetencer og fagligheder, men vi er som faggrupper grundfæstede i vores enighed i målet om, at vi skal have en bedre psykiatri.

Og vi er lige så grundfæstede i, at det bedste resultat opnås, når vi som faggrupper med forskellige faglige kompetencer bidrager til en samlet behandling af patienterne og har tid og ressourcer til at gøre det godt.

At behandle mennesker med psykiske lidelser er komplekst, og det er sjældent, at der bare findes én løsning. Ofte skal der mange forskellige ting til at hjælpe et menneske i bedring som for eksempel terapi, medicin, pårørendeinddragelse, fysioterapi, ergoterapi samt koordinering, netværksinddragelse og sociale indsatser. For hvem kan komme sig psykisk, hvis huset derhjemme er på vej på tvangsauktion?

Sandheden er dog, at ressourcerne og tiden langt fra rækker til at bringe alle fagligheder og kompetencer i spil. Alt for ofte må der kappes en hæl og klippes en tå i tilrettelæggelsen af en behandlingsplan, fordi der ikke er ressourcer til at tilbyde patienten det, vi ved, ville være bedst.

Sagt med andre ord: Vi ved, hvad der virker, men alt for ofte rækker tiden eller ressourcerne ikke.

I sidste ende betyder det, at vi for ofte må sende patienter ud ad døren, som egentlig ville være betydeligt bedre stillet med en længerevarende, bredere eller mere intensiv behandling – og som vi desværre ved kommer igen, fordi den behandling og den indlæggelsestid, vi kunne tilbyde, ikke rakte.

Vi skal have flere succeshistorier
Som psykologer og psykiatere er vi ikke i tvivl om, at det ville gøre en verden til forskel for patienterne, hvis vi får muligheden for at behandle patienterne med den bedste viden, vi har, og at vi kan tilbyde reel tværfaglig behandling i langt højere grad, end vi gør i dag.

Vi skal for eksempel have tid til en grundig udredning og diagnosticering af patienterne både i den ambulante psykiatri og i sengepsykiatrien. Det er svært at sætte psykiske sygdomme på samme formel som fysiske sygdomme. Der findes ingen blodprøve eller scanning, der stiller en hurtig og entydig diagnose for skizofreni, bipolar lidelse eller depression.

At udrede en psykisk lidelse kræver ofte, at der opbygges en relation mellem patient og behandler, det er komplekst, og man risikerer nemt at sætte den rigtige behandling i gang til den forkerte diagnose.