Debat

Psykiatere og psykologer: Økonomisk gevinst at investere i mennesker med psykiske lidelser

DEBAT: Nok er det dyrt at behandle psykiske lidelser, men det er dyrere at lade være. I forbindelse med en kommende tiårsplan for psykiatrien bør man undersøge, om pengene kan prioriteres bedre, skriver Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen.

Ny tiårsplan for psykiatrien skal være en investering i et tæt og velkoordineret samarbejde mellem faggrupper, sektorer, patienten og de pårørende, skriver&nbsp;Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen.<b><br></b>
Ny tiårsplan for psykiatrien skal være en investering i et tæt og velkoordineret samarbejde mellem faggrupper, sektorer, patienten og de pårørende, skriver Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen.
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen
Hhv. formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, næstformand for Dansk Psykiatrisk Selskab og formand for Dansk Psykolog Forening

Psykiske lidelser har store omkostninger.

Det har det for de godt 600.000 danskere – børn og voksne - som lige nu har en psykisk lidelse, og som udfordres af sygdom og alt det, der følger med. Det har det for deres familier og pårørende, som bekymrer sig og ofte kæmper for at hjælpe.

Men psykiske lidelser trækker også dybe, røde spor i vores samfundsøkonomi. Et nyt forskningsstudie lavet på Aarhus Universitet og baseret på data fra alle danskere viser, at angst årligt koster samfundet 14,6 milliarder kroner, depression koster 27,6 milliarder kroner og skizofreni koster 17,3 milliarder kroner.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected]

Christiansborg skal handle
Det er rigtig dyrt. Ikke målt på, hvad det koster at behandle, men målt på, hvad det koster at lade være.

70-80 procent skyldes fravær på arbejdsmarkedet - og ofte fravær i mange år - for psykiske lidelser rammer ofte tidligt i livet, og for mange betyder det et langt liv med sårbarhed, hvor det er svært at få fodfæste, uddannelse og job.

I sidste ende betyder det, at vi for ofte må sende patienter ud ad døren, som egentlig ville være betydeligt bedre stillet med en længerevarende, bredere eller mere intensiv behandling – og som vi desværre ved kommer igen, fordi den behandling og den indlæggelsestid, vi kunne tilbyde, ikke rakte.

Gitte Ahle, Mikkel Rasmussen og Eva Secher Mathiasen
Hhv. formand Dansk Psykiatrisk Selskab, næstformand Dansk Psykiatrisk Selskab og formand for Dansk Psykolog Forening

Der er mange menneskeskæbner i disse tal - og det er nærmest uhyggeligt mange penge.

Udfordringerne er velkendte på Christiansborg, og der tales ambitiøst og med god politisk vilje meget om, hvordan vi skal gøre det bedre.

Vores håb er, at man på Christianborg ikke lader det blive ved ambitionerne, men også handler målrettet og effektivt på det store behov for forandring.

Det kan betale sig – både menneskeligt og økonomisk - at investere i, at mennesker får det bedre, og at der skabes behandlingstilbud, der sikrer, at langt flere patienter har en reel mulighed for at komme sig, få øget livskvaliteten i et liv med psykisk lidelse og for mange ovenikøbet komme tilbage i uddannelse og job med en hverdag, der fungerer.

Hvordan bruges milliarderne bedst?
I forbindelse med en kommende psykiatriplan er der behov for, at vi kigger på, om vi bruger de mange milliarder på den rigtige måde.

Lidt polemisk kan vi jo spørge, om det mon ikke grundlæggende er bedre at bruge milliarder på en højt kvalificeret og tilstrækkelig behandling, der øger mulighederne for at være velfungerende, leve gode liv og blive raske og selvforsørgende, end det er at bruge mange flere milliarder på, at alt for mange mennesker lider mere end nødvendigt, falder ud af uddannelse og arbejde, har vanskeligt ved at fungere som eksempelvis forældre og ikke kan få en hverdag til at hænge sammen.

Det kan lyde en smule kynisk det her med, at det betaler sig. Det er det ikke. For udover en betydelig samfundsøkonomisk gevinst, vil der være en endnu større menneskelig gevinst.

Langt de fleste mennesker med psykisk lidelse drømmer nemlig om at få en hverdag med færre symptomer, bedring, håb og at komme tilbage til hverdagen, familielivet og være en del af det store samfundsfællesskab. Alt det, der giver livet fundament og betydning.

Kapper en hæl og klipper en tå
Vi er psykiatere og psykologer. Det betyder, at vi kigger på psykiatrien med forskellige kompetencer og fagligheder, men vi er som faggrupper grundfæstede i vores enighed i målet om, at vi skal have en bedre psykiatri.

Og vi er lige så grundfæstede i, at det bedste resultat opnås, når vi som faggrupper med forskellige faglige kompetencer bidrager til en samlet behandling af patienterne og har tid og ressourcer til at gøre det godt.

At behandle mennesker med psykiske lidelser er komplekst, og det er sjældent, at der bare findes én løsning. Ofte skal der mange forskellige ting til at hjælpe et menneske i bedring som for eksempel terapi, medicin, pårørendeinddragelse, fysioterapi, ergoterapi samt koordinering, netværksinddragelse og sociale indsatser. For hvem kan komme sig psykisk, hvis huset derhjemme er på vej på tvangsauktion?

Sandheden er dog, at ressourcerne og tiden langt fra rækker til at bringe alle fagligheder og kompetencer i spil. Alt for ofte må der kappes en hæl og klippes en tå i tilrettelæggelsen af en behandlingsplan, fordi der ikke er ressourcer til at tilbyde patienten det, vi ved, ville være bedst.

Sagt med andre ord: Vi ved, hvad der virker, men alt for ofte rækker tiden eller ressourcerne ikke.

I sidste ende betyder det, at vi for ofte må sende patienter ud ad døren, som egentlig ville være betydeligt bedre stillet med en længerevarende, bredere eller mere intensiv behandling – og som vi desværre ved kommer igen, fordi den behandling og den indlæggelsestid, vi kunne tilbyde, ikke rakte.

Vi skal have flere succeshistorier
Som psykologer og psykiatere er vi ikke i tvivl om, at det ville gøre en verden til forskel for patienterne, hvis vi får muligheden for at behandle patienterne med den bedste viden, vi har, og at vi kan tilbyde reel tværfaglig behandling i langt højere grad, end vi gør i dag.

Vi skal for eksempel have tid til en grundig udredning og diagnosticering af patienterne både i den ambulante psykiatri og i sengepsykiatrien. Det er svært at sætte psykiske sygdomme på samme formel som fysiske sygdomme. Der findes ingen blodprøve eller scanning, der stiller en hurtig og entydig diagnose for skizofreni, bipolar lidelse eller depression.

At udrede en psykisk lidelse kræver ofte, at der opbygges en relation mellem patient og behandler, det er komplekst, og man risikerer nemt at sætte den rigtige behandling i gang til den forkerte diagnose.

Læs også

Vi skal også have bedre muligheder for at give patienterne den behandling, vi fagligt vurderer, patienten har behov for. En ny undersøgelse blandt psykologer i psykiatrien viser, at hele 52 procent af de adspurgte psykologer sjældent eller meget sjældent eller kun nogle gange oplever, at patienterne i psykiatrien har tilstrækkelig adgang til en helhedsorienteret behandling.

Det er for eksempel langt fra alle patienter, der kunne hjælpes med psykoterapi, der får tilbudt det. Og af dem, der får, er det langt fra alle, der får et tilstrækkeligt antal konsultationer, selvom vi ved, det kan være effektivt.

Vi skal skabe en psykiatri med langt flere succeshistorier. Med plads til, at den behandling patienten får, kan få lov til at virke, og at patienten bedre kan klare sig selv. Tid til at vurdere, om behandlingen har effekt, eller vi skal justere.

Tid til at inddrage pårørende. Vi skal sikre, at valget ikke for ofte udelukkende falder på medicin i de tilfælde, hvor andre behandlingstiltag kunne supplere eller i det lange løb have været et bedre valg for patienten.

Vi skal sikre, at vi som forskellige faggrupper har tid til at samarbejde og til at koordinere internt og på tværs af sektorer, så en god behandling følges op af nødvendige indsatser, når man som patient ikke længere er indlagt. 

Invester i, at patienterne får det bedre
Det er vores håb, at politikerne ser den kommende tiårsplan, som en investeringsplan i indsatsen for mennesker med psykiske lidelser.

En investering i, at vi over de næste ti år bygger en indsats på et fundament af tæt og velkoordineret samarbejde mellem faggrupper og sektorer med og om patienten og de pårørende.

At patienterne behandles mere helhedsorienteret, får det bedre, og at pårørende støttes og slipper nogle af de tunge bekymringer, er med andre ord det, der i sidste ende kan betale sig.

Derfor skal vi investere i mennesker med psykiske lidelser. Fordi det gavner den enkelte, det gavner familierne, de pårørende – men også fordi det bedste, vi kan gøre for samfundsøkonomien, er at bruge de milliarder på noget bedre end følgerne af psykisk lidelse.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Eva Secher Mathiasen

Direktør, Mændenes Hjem
cand.psych. (Københavns Uni. 2007)

Gitte Ahle

fhv. formand, Dansk Psykiatrisk Selskab
cand.med (Københavns Uni. 2005)

Mikkel Vossen Rasmussen

speciallæge i psykiatri, ledende overlæge, Psykiatrisk Afdeling Vejle, bestyrelsesmedlem i Psykiatri-Listen, næstformand i Dansk Psykiatrisk Selskab, medlem af Udsatterådet i Region Syddanmark, stifter af græsrodsbevægelsen #VærdigPsykiatriForAlle
cand.med. (Syddansk Uni. 2006), speciale, psykiatri

0:000:00