Psykiatrifonden: Børn og unges mistrivsel kræver nyt, ensartet tilbud i hele landet

I dag ser vi en stigning i mistrivsel blandt børn og unge på alle niveauer. Undersøgelser viser en faldende livstilfredshed, og en stigende andel af børn og unge føler sig mindst en gang om ugen ensomme, kede af det eller har svært ved at sove.

Omkring hver tredje oplever tit stress og nervøsitet. Der er samtidig sket en markant stigning i forbruget af smertestillende medicin helt ned i 11-15-årsalderen, og flere skader sig selv.

Og ikke overraskende er højt skolefravær blevet et udbredt problem i den danske folkeskole. Mere end 61.000 børn havde et fravær på over 10 procent sidste skoleår.

Selv om vi har kendt problemet længe, er der stadig langt mellem de virksomme, let tilgængelige tilbud om hjælp. Det skal vi lave om på. Alle skal have adgang til kvalificeret hjælp på det niveau, der er relevant, og det vil vi sikre med nye tilbud.

Angst og depression er ikke for børn – men de får det alligevel

Det kunne være Camilla eller Noah og deres familier, der skulle gå ind ad den dør ved siden af skoletandplejen, som vi foreslår. Begge navne er opdigtede, men bag dem gemmer sig sande historier fra vores arbejde med forebyggelse og lettere behandling blandt børn og unge.

Camilla på ti år bor sammen med sin mor og far. Hun er meget bange for, at der skal ske dem noget slemt. Kører de galt, bliver de myrdet – eller falder om med et hjerteanfald? Tankerne fylder meget hos Camilla og gør det svært for hende at være væk fra sin far og mor. Så svært, at hun græder voldsomt og ikke vil i skole.

Lykkes det hende at komme i skole, får hun tit de svære tanker midt i en time, får ondt i maven og kan ikke tænke på andet, før hun får talt med sin mor. Det kører i ring og betyder, at hun kommer bagud i skolen, at hun har svært ved at holde fast i venskaber, og at hun ikke vil gå til noget efter skole. Camilla mistrives, hendes familie er bekymret og synes, det er svært at håndtere alene.

Noah er også ti år. Hans mor og far er lige blevet skilt. Det er han ked af, og han synes, det er frygteligt hele tiden at skulle være hos den ene og savne den anden. Som månederne går, bliver han mere og mere påvirket af det. Hans far synes, Noah bliver sur over ingenting og at han er svær at nå ind til.

Så bliver faren sur og råber, og Noah græder og føler sig lillebitte indeni, som om han havde en sten i maven. Han er glad, når han kommer hjem til sin mor, men om aftenen ligger han i sin seng og tænker, at det var dumt, at han gjorde sin far vred, og så græder Noah, fordi han savner sin far.

Hjælp må ikke afhænge af held og tilfældigheder

Børnene her og deres familier har brug for hjælp, men i dag er der ikke noget tilbud i deres kommune, de har ikke råd til at betale for en privat psykolog, og hverken Noah eller Camilla har det så svært, at de har brug for psykiatrien. Hvor går man så hen?

I gennemsnit sidder der et til to børn i hver eneste skoleklasse, som mistrives psykisk. Svær skolegang, svage sociale relationer, meget få eller ingen fritidsaktiviteter kan starte en udvikling mod endnu sværere vanskeligheder. Vi skal hjælpe de børn og unge, ikke alene for deres egen og deres familiers skyld, men også af samfundsøkonomiske årsager: Hvis de ikke tidligt får den hjælp, de har brug for, kan det på længere sigt betyde, at flere får behov for eksempelvis dyre sundhedsydelser og overførselsindkomster.

Det kan ingen være tjent med, og vigtigst af alt kan børnene og de unge ikke være tjent med en virkelighed som i dag, hvor den tidlige indsats varierer på tværs af landets kommuner, og held og tilfældigheder afgør, om man bor et sted, hvor der er virksom og lettilgængelig hjælp at hente.

Uanset familiens behov skal kommunen følge indsatsen til dørs, så ingen familie bliver overladt til sig selv, inden barnet har modtaget den nødvendige hjælp. 

Torsten Bjørn Jacobsen
Speciallæge i psykiatri og formand for Psykiatrifonden

Alle børn og unge skal have hurtig adgang til den rette hjælp – både dem, som kommunen kan hjælpe tæt på deres egen hverdag, og dem, der har brug for mere specialiseret behandling i den regionale psykiatri. Uanset familiens behov skal kommunen følge indsatsen til dørs, så ingen familie bliver overladt til sig selv, inden barnet har modtaget den nødvendige hjælp. Børn og unge med alvorlige symptomer skal altid henvises direkte til børne- og ungdomspsykiatrien.

Professionel hjælp tæt på med klar effekt

Et eksempel på et program, som kunne være en del af det nye, ensartede tilbud, er Mind My Mind, som Psykiatrifonden har udviklet og afprøvet i et forskningsstudie sammen med fire kommuner og to regioner. Mind My Mind kan hjælpe den målgruppe af børn, der har symptomer på angst, depression og adfærdsvanskeligheder. Det er de vanskeligheder, som optræder hyppigst blandt børn i skolealderen.

Studiet blev publiceret lige før jul sidste år og viste klar effekt. Det findes i dag i syv danske kommuner: Vordingborg, Næstved, Holstebro, Helsingør, Lemvig, Aalborg og København (Brønshøj-Vanløse).

Vores vision er, at det skal findes i alle kommuner som en del af det faste tilbud af høj kvalitet til de børn, der viser tegn på psykisk mistrivsel. Det skylder vi Camilla og Noah, deres far og mor og søskende, og det skylder vi hinanden.