Debat

Psykologer: Psykiatrien har brug for ægte tværfaglighed – ikke bare noget vi skriver på glitret papir

Rigtig mange får en psykisk lidelse i løbet af livet. Når det rammer, så er opgaven at gøre os umage for, at patienten bliver rask eller lever, så godt man kan på trods af sin sygdom. Statistikker og historier fra virkeligheden fortæller, at sådan er det langt fra i dag. Nu har vi chancen for at ændre det sammen, skriver Dea Seidenfaden og Kristin Munch-Christiansen.

Det er på tide at samle kræfterne på tværs af faggrupper i kampen for det bedste resultat for patienter og pårørende, skriver Dea Seidenfaden og Kristin Munch-Christiansen.
Det er på tide at samle kræfterne på tværs af faggrupper i kampen for det bedste resultat for patienter og pårørende, skriver Dea Seidenfaden og Kristin Munch-Christiansen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dea Seidenfaden
Kristin Munch-Christiansen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Patienter, pårørende og fagfolk fra alle afkroge i behandlingssystemet mødes mandag til konference omkring den nye tiårsplan for psykiatrien.

Første skridt på vejen er et fælles mod til at forandre det, der ikke virker og stå sammen om det tiårige udviklingsforløb, som politikerne forhåbentlig snart sender psykiatrien afsted på.

Det koster penge til et kapacitets- og kvalitetsløft. Men fundamentet for at lykkes er, at vi sikrer os, at den tværfaglighed, som det faglige oplæg fra Sundhedsstyrelsen er fortaler for, gribes af både faggrupperne og de politikere, der skal forhandle den endelige plan. Det er afgørende for, at vi endelig kan lykkes med at skabe reelle forandringer.

Det er på tide at samle kræfterne på tværs af faggrupper i kampen for det bedste resultat for patienter og pårørende.

360 grader rundt om patienten

Når man får en psykisk lidelse, så skal man kunne forvente, at behandlingen er helhedsorienteret og går hele vejen rundt om psykiske og fysiske sygdomme og de sociale udfordringer, der ofte følger med.

Vi skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og behandling, der både indeholder medicinsk behandling, psykoterapi, miljøterapi, ergoterapi, fysioterapi med videre af høj faglig kvalitet.

Dea Seidenfaden og Kristin Munch-Christiansen
Hhv. for- og næstformand, Dansk Psykologforening

Det er den samlede indsats og det tværfaglige blik – fra sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, psykologer, læger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, socialrådgivere og socialpædagoger der hjælper patienten med at få det bedre og forhåbentlig blive rask. Ligesom vi også har langt større chance for at rumme patientens behov og ønsker, når vi samarbejder på tværs.

Alle mennesker - børn, unge og voksne - der oplever symptomer på psykisk lidelse, kæmper jo ligesom alle os andre med helt almindelige udfordringer oveni: De bliver også skilt, fyret, har fysiske lidelser, bliver udsat for traumer, har individuelle kognitive vanskeligheder, har børn som mistrives, skal følge med på et presset arbejdsmarked og så videre. Og vi ved, at alle disse sociale risikofaktorer er langt mere hyppige hos mennesker med psykisk lidelse.

Hvis vi som fagpersoner ikke formår at se både det syge og bredden i de normale reaktioner, vil vi have meget svært ved formulere behandlingsmål sammen med patienten på en meningsfuld måde - og vi ved, at dette skaber langt dårligere effekt af behandlingen efterfølgende.

Knappe ressourcer fører til her-og-nu-løsninger

Det er klart, at man i en tiltagende presset hverdag med voldsomme produktionskrav om at "gøre patienterne hurtigt raske" risikerer at forfalde til de mest effektive her-og-nu løsninger. For sådan er det når ressourcerne ikke rækker, og patienterne står i kø.

Når vi spørger psykologerne i behandlingspsykiatrien, så oplever de, at der alt for sjældent er tid og hænder til at behandle tværfagligt. Mange oplever, at ressourcerne er så få, at der i stigende grad ikke er tid til kernefaglige opgaver som eksempelvis terapeutisk arbejde med patienterne. Og vi er sikre på at andre faggrupper oplever lignende udfordringer.

Når vi spørger psykologerne i behandlingspsykiatrien, så oplever de, at der alt for sjældent er tid og hænder til at behandle tværfagligt. 

Dea Seidenfaden og Kristin Munch-Christiansen
Hhv. for- og næstformand, Dansk Psykologforening

Og selvfølgelig kræver det kortere tid at udskrive og administrere medicin end at gennemføre langvarige psykoterapeutisk behandling. Men al forskning viser, at det er besværet værd at investere i begge tiltag – både når man måler på effektivitet af behandling i form af symptomlindring, livsmestring og patienttilfredshed.

Plan skal gøre det, tidligere planer ikke har formået

Denne plan skal kunne alt det, tidligere planer ikke har formået – men det lykkes kun, hvis vi står sammen rundt om patienten i kampen for at komme tilbage og mestre livet og komme sig helt eller så meget som muligt. Derfor har psykiatrien brug for ægte tværfaglighed – og ikke bare noget vi skriver på glitret papir.

Hvis vi skal sikre en tværfaglig og helhedsorienteret indsats og behandling, der både indeholder medicinsk behandling, psykoterapi, miljøterapi, ergoterapi, fysioterapi med videre af høj faglig kvalitet, så er der behov for at vi opruster både på kvalitet og sikrer ressourcerne.

En tværfaglig indsats af høj kvalitet i hele forløbet kræver, at de rette kompetencer er til stede hos det faglige personale, og at de forskellige faggruppers kompetencer anvendes bedst muligt. Det kræver penge ved forhandlingsbordet. Ja, men det kræver også at vi beslutter, at vi står sammen om at løfte psykiatrien og skabe de bedste resultater – og står sammen helt ude på linoliumsgulvet i psykiatrien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00