Debat

Rådgiver: Sundhedsreformen kan gennemføres, hvis ikke det hele går op i en ideologisk kamp

I denne uge præsenterede regeringen det længe ventede udspil til en sundhedsreform med ambitionen om at styrke sundhedsvæsenet. Udspillet lægger op til væsentlig nytænkning på sundhedsområdet, men det er vigtigt med en fuldt gennemtænkt reform, som reelt adresserer sundhedsområdets udfordringer, skriver Jesper Danneris Luthman.

Forebyggelse er andet end indsatser mod unges forbrug af alkohol og nikotin. Der er et stort potentiale i at tænke screeningsprogrammer, vaccinationer, motion og tidlig opsporing ind i en forebyggelsesstrategi, mener Jesper Danneris Luthman.
Forebyggelse er andet end indsatser mod unges forbrug af alkohol og nikotin. Der er et stort potentiale i at tænke screeningsprogrammer, vaccinationer, motion og tidlig opsporing ind i en forebyggelsesstrategi, mener Jesper Danneris Luthman. Foto: Pressebillede, Rud Pedersen Public Affairs
Jesper Danneris Luthman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Danskerne og sundhedsvæsenet er blevet stillet en sundhedsreform i udsigt siden 2018, hvor den tidligere regering præsenterede et reformoplæg umiddelbart inden sidste folketingsvalg.

Den nuværende statsminister talte første gang om behovet for en sundhedsreform i januar 2020. Siden er den blevet udskudt flere gange. Navnlig på grund af coronakrisen. Men med en stigende kritik fra aktørerne på sundhedsområdet.

Nu står vi så med udkastet i hånden. Og de store spørgsmål er nu – løser det de problemer, alle er enige om skal løses? Er det ambitiøst og bredt nok? Er det overhovedet realistisk, at det kan gennemføres? Og hvilken medvind eller modstand, står Magnus Heunicke overfor? Men det er i hvert fald nu, det politiske spil om en ny sundhedsreform igen er (gen)åbnet.

Udvikling sker ikke med mere af det samme

I årevis har sundhedsvæsenet set ind i mere centralisering, stigende mangel på sundhedspersonale, stramme budgetter i forhold til den demografiske udvikling og et øget forventningspres fra patienterne sammen med et stadigt stigende antal af borgere, der bliver diagnosticeret med kroniske sygdomme. Særligt gruppen af ældre er hårdt ramt af kroniske sygdomme. Men det virker til, at der nu er enighed om, at vi ikke kan sikre en fortsat udvikling med mere af det samme.

De politiske aktører skal holde tungen lige i munden, når de skal sikre løsninger med et langsigtet potentiale på de udfordringer, sundhedsvæsnet står overfor

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef, Rud Pedersen Public Affairs

Den udvikling har understreget, at der er hårdt brug for en sundhedsreform, som tager hånd om de virkelige udfordringer i sundhedsvæsenet. Selvom man kan finde tidsler i udspillet, så er der mange gode takter at spore i regeringens sundhedsudspil, hvor mange af udfordringerne bliver adresseret og prioriteret.

For eksempel er der et forslag om en national kronikerplan, et forslag om frigørelse af personalemæssige ressourcer i sundhedssektoren og et forslag om en styrkelse af det nære og sammenhængende sundhedsvæsnet, som både kan hjælpe med at overkomme den behandlingspukkel, der skal arbejdes af efter COVID-19. Det er et startsted for at fremtidssikre sundhedsvæsenet.

Der hersker ingen tvivl om, at der er et reelt behov for en reform, som klæder sundhedsvæsenet ordentligt på til en fremtid med flere ældre og stor vækst af borgere med kronisk sygdom. Men de politiske aktører under de politiske forhandlinger af reformen skal holde tungen lige i munden, når de skal sikre løsninger med et langsigtet potentiale på de udfordringer, sundhedsvæsnet står overfor.

Mange andre relevante indsatser

Der er mange forebyggende indsatser, som ikke må blive overset i den sundhedspolitiske debat.

Regeringen stiller skarpt på en ny retning for forebyggelse med ambitiøse målsætninger inden for især rygning og alkohol blandt unge. Indtil nu har de forebyggende forslag alene omhandlet Nikotinfri Generation 2010+ og en ny aldersgrænse for salg af al alkohol. Men en effektiv forebyggelsesindsats kan og bør tænkes bredere. Ellers reduceres det hurtigt til en ideologisk debat for og imod frihed.

Den Nationale Sundhedsprofil 2021 peger blandt andet på et behov for en styrket opmærksomhed på forebyggelsen af sygdomme bredt set – både i forhold til diabetes, gigt, kræft, vægtproblemer og migræne. Ligesom særligt trivsel blandt unge går den helt forkerte vej.

Private aktører kan gøre en stor forskel. Men det kræver, at de bydes indenfor og får mulighed for at udvikle de løsninger, som matcher behovene i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef, Rud Pedersen Public Affairs

Der findes mange andre forebyggende indsatser, som kan være relevante at kigge nærmere på i arbejdet mod et sundere Danmark.

Screeningsprogrammer, vaccinationer, motion og tidlig opsporing med nye sundhedsteknologier er alle indsatser, der effektivt forebygger og er sundhedsfremmende. Men man kan mangle fokus på mantraet ”Health in all policies” (HiAP), hvor alle sektorer inddrages i indsatsen om borgernes sundhed. Der er desværre mest om indsatser med samtaler og alliancer – i sig selv ikke dårligt, men måske ikke nok. Her har Danske Regioner blandt andet været ude med forslaget om en Folkesundhedslov, der kunne have været med.

Et nyt fokus på forebyggelse kræver også, at der investeres i sundhed, men en central udfordring er, at der er stor personalemangel i sundhedssektoren.

Der skal således tænkes i for eksempel nye teknologiske løsninger, som mindsker strukturelle barrierer mellem blandt andet kommuner og regioner. Her kan private aktører gøre en stor forskel. Men det kræver, at de bydes indenfor og får mulighed for at udvikle de løsninger, som matcher behovene i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Der er flere steder med ros til private indsatser – men fremtidens sundhedsvæsen skal have alle med i arbejdet. Det er rigtig meget blevet en opgave for det offentlige om det offentlige selv. På almen praksisområdet går det endda den anden vej – mindre privat samarbejde. PLO er sikkert glade – men kommer der flere eller færre læger af det?

Et potentielt fremtidigt væksteventyr

Det store fokus på sundhedsdata i reformudspillet er kærkomment, fordi data skaber et solidt fundament for innovative løsninger – der virker. Med adgang til data kan den stærke danske life science sektor bidrage til, at en reform kommer i mål med sine ambitioner. Og her er der et vigtigt fokus på at få ryddet uhensigtsmæssige regler ad vejen, der forhindrer dataindsamling på tværs af sygehuse, praksis og kommune.

Det er rigtig meget blevet en opgave for det offentlige om det offentlige selv

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef, Rud Pedersen Public Affairs

Og på læring og brug af data i udviklingen af sundhedsvæsenet. Nu mangler der blot løsninger på, hvordan vi udvikler offentligt og privat imellem. Her ligger et fremtidigt væksteventyr.

Der kan være store potentialer at hente både behandlingsmæssigt og samfundsøkonomisk, hvis regeringen og de øvrige politiske aktører sætter mere ind på offentlig-privat samarbejde i målet om at fremtidssikre danskernes behandling og kvaliteten af behandlingen.

Aktører i og omkring sundhedsvæsenet er konstant i udvikling, og nye behandlingsmetoder og teknologier kan forbedre forebyggelsesindsatsen og vil ændre på mulighederne for den enkelte patients behandling.

Private aktører kan bidrage med mere kvalitet i det nære sundhedsvæsen og mere tid til den enkelte patient, hvis man fra politisk side tillader og prioriterer at investere i samarbejdet. Det er vigtigt, at hele sundhedsvæsenet – alle aktører – samarbejder om at løse de sundhedsmæssige udfordringer. Det kommer i sidste ende alle til gavn.

Strukturelle ændringer er et helt centrale

20 nærhospitaler og 21 sundhedsklynger er helt centrale ben i det strukturelle sundhedsvæsen. Forslag om en grundlæggende ændring af den sundhedsstruktur, vi kender i dag.

Som det fremgår af udspillet ’Gør Danmark sundere’ er der lagt op til, at de nye sundhedsklynger både skal rumme en politisk dialog og et tæt fagligt og strategisk samarbejde mellem akutsygehuset, kommuner og almen praksis.

Det er faktisk lidt svært at svare på, om den samlede pakke løser problemer eller blot skaber et niveau ekstra mellem sygehus, kommune og almen praksis

Jesper Danneris Luthman, afdelingschef, Rud Pedersen Public Affairs

Ydermere foreslår regeringen med sundhedsreformen at afsætte fire milliarder kroner i anlæg til etablering af nærhospitaler i perioden 2023-2028. Samlet afsættes der med sundhedsreformen 6,8 milliarder kroner i samme periode.

Etablering af nærhospitaler sætter et væsentligt økonomisk aftryk i sundhedsreformen. Ikke desto mindre er det yderst vigtigt at både nærhospitalerne og sundhedsklyngerne designes på en måde, så de skaber mest værdi for den enkelte patient og samfund. Det ville være fatalt, hvis de strukturelle ændringer afspores i den politiske debat og dermed ikke bliver designet bedst muligt for den enkelte borger.

Indholdet i nærhospitalerne skal bestemmes af Sundhedsstyrelsen og det fremsatte forslag til sundhedsklyngerne har en masse ubesvarede spørgsmål om alt fra økonomi og drift til, hvordan de egentlig skal fungere i praksis. Uden at blandt andet almen praksis fylder ret meget. Så det er faktisk lidt svært at svare på, om den samlede pakke løser problemer eller blot skaber et niveau ekstra mellem sygehus, kommune og almen praksis.

Risiko for der ikke er nok push og pull

Men sikkert er det, at reformen har været ventet. Det var næsten blevet til en vittighed, at regeringen var glad for kriser – for så slap man for at præsentere noget. Der er store dele, der er taget fra VLAK-regeringens udspil. Det siger man selvfølgelig ikke. Måske det også er ligegyldigt.

Løser den så alle problemer? Nej, det faktum at der bliver flere ældre, flere krav og flere muligheder løses ikke med penge. Så der er en risiko for, at der hverken er push nok til, at sygehusene kommer af med patienterne. Eller pull nok til, at kommuner og almen praksis hiver dem til sig. I nye løsninger. Men til gengæld er den langt mere ambitiøs på forebyggelse og kommende krav til nationale standarder på kvalitet i kommunerne.

Og kan den gennemføres? Hvis ikke det hele går op i en ideologisk kamp om for eller imod tobak og alkohol er der masser, der binder Christiansborg sammen. Især når ingen rigtig taber på de forslag, der er med. Men det er måske faktisk lige præcis der, et af de store problemer ligger med udspillet.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Danneris Luthman

Markedsdirektør, Rud Pedersen Healthcare
cand.scient.san.publ. (Københavns Uni. 2008)

Magnus Heunicke

Miljøminister, MF (S)
journalist (DJH 2002)

Mette Frederiksen

Statsminister, MF, partiformand (S)
master i afrikastudier (Københavns Uni. 2009), ba.scient.adm. i samfundsfag (Aalborg Uni. 2007)