Debat

Rud Pedersen-rådgivere om life science-strategien: De 'klassiske' sundhedsspillere er sat uden for døren

Den netop offentliggjorte strategi for life science var en sejr til industri og Erhvervsministeriet. Men Lægeforeningen og andre interesseorganisationer er sat bagud. Måske Sundhedsministeriet skal genoverveje sin modstand mod at diskutere erhvervspolitik som en del af sundhedsvæsenet, skriver Jesper Danneris Luthman og Stine Zeeberg Pedersen.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Jesper Danneris Luthman
Stine Zeeberg Pedersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er måske for stramt at sammenligne Oscar-uddelingen og regeringens fremlæggelse af en ny life science-strategi for Danmark. Og hvad en Oscar konkret betyder i den sammenligning, vil også være afhængig af, om det er partier, interesseorganisationer eller virksomheder, der får den.

Men der har både været mange meninger om, hvem der burde være indstillet til at kunne "vinde"; der har været mange eksperter med meninger om, hvad der var det "rigtige" at gøre, og som altid vil der både være vindere og tabere.

Danmark har som global life science-nation en helt unik rolle både på udvikling af området og på en fortsat vækst i eksporten, der er helt afgørende for den danske økonomi. Det var alle vist enige om i Industriens Hus, da strategien blev fremlagt.

Erhvervsministeriet spiller nøglerolle
Branchen har over de seneste ti år blandt andet haft en årlig vareeksport på over 100 milliarder kroner i perioden 2015-2019 og er kilde til godt 48.000 arbejdspladser. Og kan branchen fortsætte vækstraterne fra de sidste ti år, er vurderingen, at industrien vil kunne eksportere for op til 373 milliarder kroner i 2030, der vil betyde øgede skatteindtægter til 80 milliarder kronerom året.

Derfor har Erhvervsministeriet også har været en gennemgående spiller, hvor skiftende ministre uafhængigt af ’farve’ har bakket op om branchen med analyser, udspil, finansiering og opbakning nationalt og internationalt. Det er også her, at det kommende nationale life science-råd bliver forankret. Det har også været efterspurgt.

Måske Sundhedsministeriet skal genoverveje sin modstand mod at diskutere erhvervspolitik som en del af sundhedsvæsenet.

Jesper Danneris Luthman og Stine Zeeberg Pedersen, Rud Pedersen

Finansloven afsatte i 2020 70 millioner om året til en ny strategi blandt andet på baggrund af indspil fra regeringens eget genstartteam. Genstartteamet for life science pegede blandt andet på etableringen af et nyt bemyndiget organ i Danmark samt styrkelse af den kliniske forskning. Det første er klaret. Det sidste har fået sit helt eget fokus i den nye strategi.

Den kliniske forskning
Klinisk forskning tager udgangspunkt i et tæt samarbejde med den offentlige sundhedssektor. Og det har været en knast, at det er oplevet som besværligt, for ustruktureret og ukoordineret. Fortsættelse og styrkelse af Trial Nation har været et krav fra industri og interesseorganisationer. Det er imødekommet, men det er "kun" blevet til nedsættelse af en arbejdsgruppe i forhold til at styrke den kliniske forskning. Det kan blive oplevet som lidt for tyndt.

Og endnu værre, er det også kun blevet til en forlængelse af FoU-fradraget til og med 2022 og med et loft på 50 millioner kroner per virksomhed. Det bliver helt sikkert et kampområde i de kommende forhandleringer, for det har været et kardinalpunkt med et permanent fradrag for størstedelen af industrien.

Men hele diskussionen om klinisk forskning rammer (naturligvis) nogle ømme tæer, når den tages med udgangspunkt i Erhvervsministeriet. Både De Lægevidenskabelige Selskaber (LVS) og Lægeforeningen mener, det er forfejlet, at den slags diskussioner tages i netop det ministerium. Men det afspejler nok, at life science ikke er blevet omfavnet i Sundhedsministeriet.

Derudover pegede genstarttemaet på, at skulle der afsættes flere midler "til early-stage finansiering af nye idéer og innovative løsninger, øgning øge antallet af erhvervs-ph.d.er og erhvervs-post.docs og en forbedring af skattekreditordningen." De er ikke umiddelbart at finde i regeringens udspil.

Svært at være imponeret
Bedre brug af sundhedsdata er en hjørnesten i life science-strategien, hvilket også blev adresseret i marts 2021, hvor Sundhedsministeriet lancerede en fælles indgang til sundhedsdata til brug for forskning. Selvom det er inkluderet i den nye strategi, er det lidt billigt sluppet.

For udover de forslag, der allerede har været fremme, så er det reelt kun "Etablering af nationalt partnerskab" med et sekretariat i Sundhedsministeriet (inklusive midler til en foranalyse), der er decideret nyt. Det bliver interessant at se, om det reelt er nok for at indfri de høje ambitioner for anvendelsen af sundhedsdata i life science-industrien.

Klimaambitionerne i strategien er svære at være imponeret over. Tilbage i marts 2020 fremlagde Klimapartnerskabet en række anbefalinger til branchen selv, samt hvordan det offentlige kan understøtte de rigtige valg med regulering og en langt bedre brug af den kæmpestore offentlige indkøbsmuskel til at drive en forandring. Man undres over, at de ikke tages videre i den nye strategi.

Indkøbsmusklen er nævnt, men branchen havde helt sikkert håbet på en form for forpligtigelse. For ellers ender det bare med skåltaler, hvor der tales om alt det gode, som begavede indkøb kan bruges til i forhold til klima, innovation og værdibaseret, men i hverdagen ender med at handle om volumenindkøb for at tilgodese umiddelbare, kortsigtede besparelser i regionen.

Lidt værdipolitik
Men det er dog vigtigt, at strategien anerkender, at der er behov for "en datadrevet model for værdibaseret indkøb, udvikle innovationskriterier, sikre kompetenceløft hos indkøbere samt udarbejde innovative kontraktparadigmer." Det kan blive et vigtigt element for fremtiden.

Hele diskussionen om klinisk forskning rammer (naturligvis) nogle ømme tæer, når den tages med udgangspunkt i Erhvervsministeriet

Jesper Danneris Luthman og Stine Zeeberg Pedersen, Rud Pedersen

Det samme er en af de mindre forslag om en mulighed for, at lægerne fremad skal have en teknisk løsning til nemt og effektivt kan "ordinere" specifikke apps. Hvis der kobles afregning på det, som man har gjort i Tyskland, kan det betyde et boom i digitaliseringen, hvis det ikke bare er et (dyrt) add-on, men et reelt behandlingstilbud, der finansieres.

Lidt værdipolitik er det dog blevet til i en ellers erhvervsfokuseret strategi med nedsættelsen af 'Task force for indsatser målrettet kronisk sygdom og ulighed i sundhed'. Kroniske sygdomme er et fornuftigt og relevant udgangspunkt, men ulighed spiller ellers ikke en rolle i strategien.

Så en Oscar blev givet til de mange teams, som industrien aktivt har arbejdet i. Og Erhvervsministeriet for at sikre bred involvering og opbakning.

De 'klassiske' sundhedsspillere er samtidig blevet sejlet lidt agterud. Sundhedsministeren var med. Men det er i Erhvervsministeriet, at udvikling i sundhed og klinisk forskning diskuteres, og det er i samspil mellem offentlig og privat, at det skal drives.

Dermed er Lægeforeningen og andre interesseorganisationer på sundhedsområdet sat lidt uden for døren. Måske Sundhedsministeriet skal genoverveje sin modstand mod at diskutere erhvervspolitik som en del af sundhedsvæsenet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion