Debat

Rud Pedersen-rådgiver: Sådan kan din virksomhed få gavn af milliarderne i regionerne

Danske virksomheder er dårlige til at byde sig til, når de regionale milliarder skal fordeles. Rådgiver Jesper Danneris Luthman har skrevet en mini-guide til processen.

Der er ikke nok medie- eller politikeromtale, når milliarderne fordeles i regionerne, skriver Jesper Danneris Luthman. 
Der er ikke nok medie- eller politikeromtale, når milliarderne fordeles i regionerne, skriver Jesper Danneris Luthman. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Jesper Danneris Luthman
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

22., 27., 28., 29. september og 1.oktober er datoer, du skal have noteret i din kalender, hvis du har interesse i fordelingen af de mere end 100 milliarder, der bliver forhandlet lokalt i hver af de fem regioner.

Det er en omstændig proces med rigtig mange involverede – politikere, administration, medarbejdere, Hovedudvalg, MED-Udvalg og samarbejdspartnere. Og det er vores oplevelse, at de fleste, der er involverede, faktisk gerne vil tale med patienter, organisationer og virksomheder. Men alt for få virksomheder bruger anledningen til at fremføre de sager, de går op i.

Men det er ikke noget, der hverken får meget medie- eller nationalpolitisk opmærksomhed. Og det er ærgerligt. For det er her, at de store tal kommer ud i virkeligheden og bliver til den specialiserede, akutte og nære sundhed.

De store penge
Den manglende opmærksomhed på vigtigheden af den regionale økonomi ses tidligt og mange steder.

Jeg har set rigtig mange præsentationer om ’Rigets penge’, hvor den regionale (og den kommunale) økonomi er en lille proces-del af en samlet Finanslovsproces. Noget der ligger i foråret inden de ’rigtige’ forhandlinger om Finansloven.

Alle skriver om de millioner, der kommer ud i finansloven til sundhed, men glemmer milliarderne, der tidligere på året er fordelt.

Jesper Danneris Luthman
Head of departement for Healthcare, Rud Pedersen

Men det er altså her, at de store penge ligger. Og det er noget, Folketinget ikke blander sig i – det er en politisk musketer-ed om, at et politisk flertal altid stemmer for den del af aftalen for netop at respektere det store arbejde. Men det får slet ikke den opmærksomhed, det fortjener. Alle skriver om de millioner, der kommer ud i finansloven til sundhed, men glemmer milliarderne, der tidligere på året er fordelt.

Det store forarbejde i regionerne og i Danske Regioner og i regeringen i det tidlige forår lægger de første brikker for en forhandling om en Økonomiaftale. Denne gang gik Danske Regioner og KL sammen til forhandlingerne med regeringen. Og med en vis forsinkelse landede de en aftale den 9. juni 2021. Hovedpointerne var blandt andet:

  1. Et økonomisk løft på 1,2 milliarder kroner.
  2. En ’egenbetaling’ fra regionerne fra det såkaldte ”teknologibidrag”, hvor regionerne skal kunne frigøre 400 millioner kroner fra eksisterende omkostninger til administration.
  3. Et hævet anlægsloft 2022 er 2,5 milliarder kroner. Heri indgår 100 millioner kroner til øget cybersikkerhed og 750 million kroner øremærket til it- og medicoudstyrsinvesteringer.

Derudover et pejlemærke om en kommende forhandling om en sundhedsaftale, et fælles fokus på at bruge Behandlingsrådet til at sikre lighed i behandling og tilbud til forskellige patientgrupper og en enighed om at diskutere en bedre fremtidig forsyningssikkerhed af værnemidler.

Men derudover skal de fem regioner nu implementere aftalens elementer. Herunder skal modellen for ”Nærhedsfinansiering” fortsat aktiveres og foldes ud.

Målet for dette incitament er at ’motivere’ regionerne til at sikre, at de tænker længere end ’bare’ at komme af med patienten og få en ledig seng. Samtidig med, at der planlægges med patienten som omdrejningspunkt.

Regionerne kan nemlig beholde udbetalte midler, hvis de lever op til målene. "Nærhedsfinansieringen" for 2022 bliver 1,6 milliarder kroner, og de fire kriterier er 1) reduktion af antallet af hospitalsforløb per borger, 2) reduktion af hospitalsforløb per kronisk patient, 3) reduktion af antallet af somatiske indlæggelser, der fører til akut genindlæggelse inden for 30 dage, og 4) stigning i antallet af virtuelle hospitalsforløb.

Hvad du kan gøre?
Så hvad nu?

Ja, det er valgår i regionerne. Derfor er det endnu mere interessant at følge budgetforhandlingerne. For flere ting er i spil.

Partierne skal have ’noget’ at føre valgkamp på. De siddende regionsformænd har tankerne på konstitueringsnatten. Og har ikke lyst til, at et kuldsejlet budget eller utilfredse politiske partnere påvirker den forhandling om fordelingen af magten de næste fire år.

I Region Hovedstaden sidder der en endda en helt ny mand ved roret. Lars Gaardhøj skal vise, at han kan samle og lande aftaler. Så der er et ekstra stort pres på ham. Mon ikke det kommer til at kunne ses i aftalen der?

Er det så allerede for sent?

Nej. Netop fordi det er en åben og inddragende proces er der masser af muligheder. Men du skal i gang NU.

Så her er et par gode råd.

Lad nu være med at komme med noget, de faktisk ikke kan beslutte regionalt.

Jesper Danneris Luthman
Head of department for Healthcare, Rud Pedersen

De to allervigtigste råd er for det første at være klar over, hvad du gerne vil have, der skal besluttes, prioriteres, ændres eller droppes. Og så skal du have en ide om, hvad der skal til for, at det kan ske. Lad nu være med at komme med noget, de faktisk ikke kan beslutte regionalt.

Og så skal du:

  1. Vise respekt for processen og sætte dig ind i, hvad den enkelte region har planlagt. Den information er lagt åbent ud på hjemmesiderne.
  2. Finde ud af, hvor processen er lige nu – og dermed få afklaret, hvor du skal tage fat. Kører det i administrationen, i udvalg, i FU eller i Regionsrådet? Man skal kende sin besøgstid og indgangsdør.
  3. Kigge på sidste års aftale. Man kan i det mindste tjekke, om de faktisk vedtog noget på det.
  4. Find ud af hvilket parti eller hvilken politiker, der kunne have en interesse i din sag. Tjek gamle udtalelser fra valgkampe, medier eller lignende. Tjek referater fra Regionsråd, udvalg eller lignende.
  5. Formuler dit budskab klart med en klar beskrivelse af, hvad du gerne vil have den konkrete i tale om. Ikke bare –”hvorfor har du ikke gjort noget for….[indsæt din sag]”.
  6. Ræk ud og byd dig selv på kaffe

Vi hjælper mange virksomheder hvert år med at finde rundt. Det kan sagtens være en god hjælp – for vi ved, hvordan man får sin sag til torvs.

Så der er ingen undskyldning for at ikke at komme i gang. For sidder du bare og venter på pressemødet i efteråret efter endnu en natlig forhandling om Finansloven, så har du ikke haft øjnene på bolden. Og så har du både forspildt din chance – og din ret til at brokke dig de næste 12 måneder!

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00