S til regeringen: Er skattelettelser vigtigere end psykiatrien?

DEBAT: Psykiatrien skal tilføres permanente midler på finansloven. Det betyder samtidig, at satspuljens stop-and-go-politik bør lægges på hylden, lyder opfordringen til regeringen fra socialdemokraterne Sophie Hæstorp Andersen og Anders Kühnau.

Af Sophie Hæstorp Andersen og Anders Kühnau
Hhv. regionsrådsformand i Region Hovedstaden og regionsrådsmedlem og formand for hospitalsudvalget i Region Midtjylland

Det står efterhånden hævet over enhver tvivl og fordom, at alt for mange danskere bliver ramt af en psykisk sygdom.

Fra 2007 til 2016 – altså på blot ni år – er antallet af kontakter til det psykiatriske sygehusvæsen steget med over 100 procent for unge mellem 0 og 17 år. På børne- og ungdomspsykiatrien i Region Hovedstaden har der været en fordobling i antallet af patienter fra 2007 til 2016, og i Region Midtjylland oplever man en tilsvarende udvikling med en stigning på næsten 50 procent i antallet af ambulante behandlinger i børne- og ungepsykiatrien inden for de seneste fem år. Samtidig lever patienter med psykiske sygdomme i snit 15-20 år kortere end andre mennesker.

Årsagen til, at flere og flere danskere bliver ramt af en psykisk sygdom kan være mange: At vi lever i individualismen tidsalder; at når vi ikke lykkes, er det ene og alene vores egen skyld; at vi smeder vores egen ulykke.

Men én ting er årsagen til stigningen i antallet af psykiatriske patienter. Noget andet er, hvordan vi sikrer den bedste behandling, når kapaciteten i psykiatrien bliver presset som konsekvens af flere patienter.

Rimelig og retfærdig behandling kræver politisk handling
Faktum er, at hvis vi i regionerne fortsat skal kunne opretholde en rimelig og retfærdig behandling til de mennesker, som lider af en psykisk sygdom, så kræver det politisk handling fra Christiansborg og fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V).

Om kort tid vil forhandlingerne om satspuljen være afsluttet. En pulje på cirka én milliard kroner, som fordeles til at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og svage grupper i samfundet. Her har psykiatrien længe været et fast element, og i det nuværende forslag fra regeringen foreslår man også at bruge 390 millioner kroner til en ”styrket indsats i psykiatrien og for kronikere” i perioden 2018-2021.

Vi er naturligvis glade for at igangsætte nye initiativer og forsøg med midlerne fra satspuljen. Det har blandt andet medført en række spændende og nyskabende projekter, som er til stor gavn for borgerne og imødekommer nogle meget konkrete behov for hjælp og behandling.

Men netop fordi der er tale om ”projekter” og midlertidige midler, der udløber ved udgangen af året, står vi tilbage med et hul i behandlingen af psykisk syge. I Region Hovedstaden er der for eksempel projekter for 34 millioner kroner, som udløber i 2017/2019. Beløb, som det er vanskeligt at finde egne midler til.

Eksempler fra regionerne
Nedenfor følger et eksempel på, hvor det er lykkedes at finde penge til videreførelse af et projekt samt et eksempel, hvor det ikke er lykkedes:

I Region Hovedstaden har vi med midlerne fra satspuljen været med til at ansatte såkaldte recovery-mentorer på den psykiatriske afdeling. Recovery-mentorer har erfaring med en psykisk lidelse og har selv været indlagt på et psykiatrisk hospital én eller flere gange.

Gennem recovery-mentorerne får patienter, pårørende og medarbejdere redskaber, der understøtter muligheden for at komme sig eller leve bedst muligt med psykisk sygdom samt redskaber til at støtte og forstå mennesker med psykisk sygdom.

Evalueringen har vist, at mentorordningen fungerer godt og at den styrker patienternes recovery-proces. Dette projekt har vi i regionen prioriteret at forlænge, men med en permanent ordning kan vi i stedet bruge ressourcer på at udvide og forbedre ordningen.

I Region Midtjylland har man haft stor succes med at nedbringe tvang med over 60 procent på et afsnit på psykiatrisk hospital i Risskov. På trods af dette må satspuljeprojektet om nedbringelse af tvang lukkes ved årets udgang, da der ikke er penge til at videreføre det. Det sker samtidig med, at brugen af tvang over de seneste år er steget i Region Midtjylland.

Et opgør med satspuljens stop-and-go-politik
Vi gør allerede meget i regionerne for at tilføre psykiatrien ressourcer, men skal vi for alvor løfte kvaliteten af behandlingen både til svært psykisk syge og mennesker, der lever med depression og angst, så skal vi lægge satspuljens stop-and-go-politik inden for psykiatrien på hylden og gøre midlerne permanente på finansloven. Det vil for alvor kunne give et langsigtet kvalitetsløft til psykiatrien.

Formand for Rådet for De Socialt Udsatte, Jann Sjursen, siger således også til Dagens Medicin:

”Satspuljeprojekter kan jo isoleret set og hver for sig være ganske udmærkede, men det her er jo et meget godt eksempel på, hvordan man lapper nogle huller på nødlidende områder i stedet for at give de forskellige tiltag en permanent og robust finansiering i den store finanslov. Det hænger ikke godt sammen.”

Og han tilføjer: ”Det er dybt godnat, at man finansierer psykiatrien lidt som de politiske vinde blæser.”

Hvis sundhedsministeren ønsker at ligestille psykiske og fysiske sygdomme, så skal pengene gøres permanente på finansloven – ligesom på blandt andet kræftområdet. Derfor må regeringen og sundhedsministeren sætte handling bag ordene og prioritere de mennesker, som har det svært psykisk, for det risikerer at gå ud over børn med psykiske sygdomme, hvis der ikke snart kommer handling bag ordene.

Bredt, langsigtet og fokuseret samarbejde
Vi foreslår helt konkret, at der afsættes permanente midler til at komme videre med de anbefalinger fra Psykiatriplanen - Ligeværd for alle fra 2014. Der skal samtidig indgås nye partnerskaber med regioner, kommuner, patient- og pårørendeorganisationer samt de faglige organisationer om, hvordan der kan følges op på de områder, hvor vi endnu ikke er i mål enten med kapacitet eller kvalitet inden for de seks definerede områder i planen:

  1. Forebyggelse og tidlig indsats
  2. En ligeværdig behandling
  3. Mindre tvang og magtanvendelse
  4. Bedre rehabilitering og sammenhæng
  5. Viden, forskning og faglige kompetencer
  6. Bedre styring og opfølgning.

Et bredt, langsigtet og fokuseret samarbejde inden for disse områder vil give et sammenhængende og stabilt behandlings- og rehabiliteringstilbud i psykiatrien. Men det kræver som sagt, at sundhedsministeren fejer skattelettelserne af bordet og tager psykiatrien med ind til finanslovsforhandlingerne.

Vi tror i hvert fald ikke, at mennesker med stress, depression eller andre svære psykiske sygdomme vågner op som det første og tænker på skattelettelser.

Der er brug for at styrke psykiatrien, og permanente midler til psykiatrien på finansloven er det næste skridt.

Forrige artikel Fysioterapeuter: Hjælpepersonale skaber tid i lægepraksisser Fysioterapeuter: Hjælpepersonale skaber tid i lægepraksisser Næste artikel Medicinrådet: Vores habilitetspolitik står fast Medicinrådet: Vores habilitetspolitik står fast
  • Anmeld

    I.R.Bertelsen · Borger, vælger og pens. lærer.

    ??Exel-ark ledelse og omsorgssvigt??

    Tak til Sophie Hæstrup Andersen og Anders Kühnau for et nødvendigt, indsigtsfuldt og godt indspark i debatten.
    ....
    At antallet af kontakter til det psykiatriske sygehusvæsen fra 2007 til 2016 for børn og unge ml. 0 og 17 år er steget med 100%
    **må få alermklokkerne til at ringe**
    HVAD sker der?
    **Hvor er det familiepolitiske engagement og ansvarlighed blevet af?**
    Er det blevet erstattet af Exel-Regneark-beslutninger, "Dansen om Guldkalven" og løfter om "gaver" i form af topskattelettelser?
    ....
    Er man politisk blevet så Exel-Ark-fikseret og så skattelettelsesfikseret, at det har resulteret i, at vi
    **omsorgssvigter vores børn og unge?**
    ....
    Både far og mor "er i sving" på arbejdsmarkedet fra morgen til aften. De halser på skift afsted først og sidst på dagen for at hente og bringe børn.
    De børn, der fra tidlig morgen til sen aften er blevet "massepasset" i store børnegrupper med et selvfølgeligt højt støjniveau og med mangel på nære relationer til voksne i dagens løb, da personaleressourcerne er nedsparet drastisk.
    Den lange arbejdsdag for børnene i det fortættede miljø ... med krav om præstationstjek.... har selvfølgelig indvirkning på barnets mentale trivsel og udvikling. Værst gå det ud over de børn, der af forskellige årsager er sensitive og sårbare.... eller de udsatte børn og unge med særlige eller specifikke vanskeligheder. Selvfølgelig vil de reagere og/ eller få psykiske reaktioner i det "udenforskab", de ofte oplever midt i mylderet og den lange arbejdsdag.
    ....
    Vi kan simpelthen ikke være det bekendt.
    Det koster penge at sørge for en ordentlig familie- og børne/ungepolitik. Men det koster endnu flere midler og betyder store menneskelige omkostninger at spare på familiernes rammevilkår og trivselsbetingelser. Jeg er overbevist om, at danskerne er meget optaget af, at midlerne i vores fælleskasse bruges fornuftigt til at sørge for, at vores børn og unge får en rolig, tryg, harmonisk og udviklingsgivende opvækst,.... og at de professionelt bliver hjulpet, hvis de mistrives.
    ....
    Lige nu ser det ud som om skaden er sket. Så må man fra ledende, ansvarligt politisk hold sørge for, at de nødvendige midler stilles til rådighed på Finansloven både til hospitalspsykiatrien og til socialpsykiatrien
    De uendelige drøftelser om topskattelettelser er ikke til at holde ud.
    Vores fælleskasses overskud skal selvfølgelig bruges på "os selv"....på fællesskabet....på ordentlige rammer for familiernes trivsel.
    Det er jo forudsætningen for et harmonisk samfund både lige pt, men i særdeleshed også for fremtiden.



Valgblog#8: Løber vi tør for varme hænder?

Valgblog#8: Løber vi tør for varme hænder?

ANALYSE: Måske skal vi til at stille et andet relevant spørgsmål i valgkampen, som ikke bare handler om, hvor pengene skal komme fra. Hvor skal alle de mennesker til alle de offentlige job komme fra?