SF i regionerne: Behandlingen af dobbeltdiagnoser bør samles i regionerne

Annette Blynel
Regionsrådsmedlem og gruppeformand (SF), Region Syddanmark, formand, Sundhedsråd Fyn
Jacob Isøe Klærke
Regionsrådsmedlem (SF), formand, Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, afdelingslæge, Børne-og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien
Lene Linnemann
Regionsrådsmedlem (SF), Region Nordjylland
Peter Westermann
Statsrevisor, medlem af Danske Regioners bestyrelse (SF), formand, Social- og Psykiatriudvalget, Region Hovedstaden, formand, Depressionsforeningen
Tina Boel
Byrådsmedlem (SF), Roskilde Kommune, forperson for Sundheds- og Omsorgsudvalget, medlem af Sundhedsråd Østsjælland og Øerne
Mere end 40.000 danskere er dobbeltramt af både en psykisk sygdom og et misbrug. Kombinationen gør både sygdomsbehandling og misbrugsbehandling kompliceret.
Misbrugs- og psykiatrisymptomer flyder sammen i en kompleks blanding, hvor årsag og virkning fortaber sig.
Samtidig rammes de og deres pårørende af, at behandlingen i dag er opdelt, så regionerne har ansvar for psykiatri og kommunerne for misbrugsbehandling. Derfor oplever alt for mange at blive kastet frem og tilbage mellem sygehus og misbrugscenter.
Der er kun én rigtig løsning, hvis man ønsker at løfte behandlingen for de borgere som lider under både misbrug og psykisk sygdom
Jacob Klærke, Lene Linnemann, Tina Boel, Peter Westermann og Annette Blynel
Regionsrådsmedlemmer (SF)
Den nuværende opdeling har spillet fallit.
Det hjælper ikke at lappe på systemet, som Ulrik Wilbek på vegne af KL foreslår. Alt for mange dobbeltbelastede har allerede tabt med det nuværende system.
Havde kommunerne sundhedsfaglige kompetencer til udredning og behandling af psykisk sygdom, var der grund til overvejelse af, hvor behandlingen kunne samles bedst. Men de kompetencer har kommunerne ikke.
Der er derfor kun én rigtig løsning, hvis man ønsker at løfte behandlingen for de borgere som lider under både misbrug og psykisk sygdom.
Saml behandlingen i regionerne
Bedre Psykiatri, Lægeforeningen, Dansk Psykiatrisk Selskab og Regionerne foreslog i fællesskab i 2018, at samle behandlingen af patienter med dobbeltdiagnoser under samme tag i regionerne.
Samme forslag gentog forpersonerne for Sind, Danske Psykiatrisk Selskab og Overlægeforeningen igen her i Altinget i 2019.
En samling i regionerne kan både give et kvalitetsløft, sikre den nødvendige sammenhæng og give en enkelt indgang til behandling.
En samling i regionerne kan både give et kvalitetsløft, sikre den nødvendige sammenhæng og give en enkelt indgang til behandling
Jacob Klærke, Lene Linnemann, Tina Boel, Peter Westermann og Annette Blynel
Regionsrådsmedlemmer (SF)
Samlingen skal selvfølgelig være helt konkret, så det er det samme team af fagpersoner, som behandler borgerens samlede problem. Kommunerne vil stadig spille en stor rolle i forhold til at løse borgernes sociale problemer, og der vil derfor stadig være behov for tæt koordination med sociale og øvrige tilbud i kommunerne.
Udover en samlet behandling af både misbrug og psykiatri, vil det også være nemmere at tage sig af fysiske følgesygdomme i et sammenhængende tilbud.
Løsningen er gentaget igen og igen igennem årene, mens KL har kæmpet imod og skiftende regeringer har udsat beslutningen.
For 13 måneder siden skrev sundheds-, ældre- og socialministrene Magnus Heunicke (S) og Astrid Krag (S), at dobbeltdiagnose-problemet ”ikke kan vente på en 10-års plan” for psykiatrien, og at det var ”på høje tid, at de mennesker får et gennemtænkt behandlingstilbud, så de ikke bliver hængende i svingdøren mellem den kommunale misbrugsbehandling og den regionale psykiatri. Det skal vi gøre bedre. Hurtigt.”
Vi mangler desværre stadig at se ”hurtig” handling fra regeringen.
Hver måned de venter med at samle behandlingen af misbrug og psykisk sygdom, vil de fortsætte svigtet af nogle af de hårdest ramte borgere i vores samfund.
Artiklen var skrevet af
Annette Blynel
Regionsrådsmedlem og gruppeformand (SF), Region Syddanmark, formand, Sundhedsråd Fyn

Jacob Isøe Klærke
Regionsrådsmedlem (SF), formand, Danske Regioners Psykiatri- og Socialudvalg, afdelingslæge, Børne-og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital Psykiatrien

Lene Linnemann
Regionsrådsmedlem (SF), Region Nordjylland

Peter Westermann
Statsrevisor, medlem af Danske Regioners bestyrelse (SF), formand, Social- og Psykiatriudvalget, Region Hovedstaden, formand, Depressionsforeningen

Tina Boel
Byrådsmedlem (SF), Roskilde Kommune, forperson for Sundheds- og Omsorgsudvalget, medlem af Sundhedsråd Østsjælland og Øerne
Omtalte personer
Indsigt

Louise Brown spørger Sophie LøhdeHvorfor er reglerne ikke ændret, så onlineplatforme kan levere håndkøbsmedicin?
Per Larsen spørger Sophie LøhdeHvad har regeringen gjort for børn og unge med svær overvægt?
Karin Liltorp spørger Sophie LøhdeHvornår bliver retningslinjerne for udtrapning af antidepressiv medicin revideret?
- Løkke varsler modtræk til Trumps medicinpriskrig
- Danske Regioner og KL: Vi skal sætte klare mål for børn og unges trivsel
- De sloges om sundhedsvæsenet i forhandlinger og på Linkedin. Nu gør Wolf og Vendelbo regnskabet op
- Formand: Medicinrådet har et princip om alvorlighed. Men det bruges ikke for alvor
- S-formænd: Sundhedsrådene kan blive et nyt værn mod mistrivsel blandt børn og unge






















