Ministre: 10-års plan skal sikre psykiatrien det løft, den har brug for

Af Magnus Heunicke (S) og Astrid Krag (S)
Hhv. sundheds- og ældreminister og social- og indenrigsminister

Sidste år indgik vi en aftale med regionerne om 1000 flere sygeplejersker, som også kommer psykiatrien til gavn. 

Magnus Heunicke (S) og Astrid Krag (S)
Hhv. sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og social- og indenrigsminister Astrid Krag

Der er mange grunde til, at regeringen fra dag ét har prioriteret indsatsen for børn, unge og voksne med psykiske lidelser højt. Statistikkerne taler for sig selv, men bag tallene gemmer der sig mange barske skæbner, dybt fortvivlede pårørende samt bekymrede kollegaer og venner.

Vi ser patienter, der bliver sendt for tidligt hjem fra fyldte afdelinger, fordi den næste i køen er mere syg. Mennesker, som bliver kastebold mellem systemerne. Selvskadende teenagere, der i stedet for hjælp finder ligesindede i hemmelige netværk på sociale medier.  

Børn, der aldrig får sikre og trygge rammer i den barndom, som former dem resten af livet. Og så ser vi en voldsom stor ulighed i sundhed, der koster mennesker med psykiske lidelser både livskvalitet og leveår. Det er vi simpelthen nødt til at gøre bedre.

Politisk og økonomisk efterslæb
Derfor fremlagde Socialdemokratiet allerede under valgkampen en ambition om en 10-års plan for psykiatrien, som skal gøre op med mange års politisk og økonomisk efterslæb. En plan, der skal sætte en langsigtet retning for området bredt set.

Arbejdet med 10-års planen er skudt godt i gang. Sundhedsstyrelsen og Socialstyrelsen knokler med at skabe et såkaldt status- og udfordringsbillede, som skal danne det faglige grundlag for planens indhold og mål. Det er et omfattende stykke arbejde, og vi skal hele vejen rundt. Derfor vil vi lytte til både organisationer og dem, der står med udfordringerne i hverdagen. På den måde vil vi sikre, at planen også holder i praksis.

Udfordringerne er mange og reelle og kan i dén grad mærkes hver eneste dag af både patienter og medarbejdere i en presset psykiatri. Nogle vil måske føle, at de har hørt politikernes sang om bedre tider i vente før.

For os understreger det dog bare behovet for handling endnu mere. Og det kræver både et grundigt forarbejde og klare mål, hvis vi skal give psykiatrien dét løft den fortjener, og som den så tiltrængt har brug for.

Vi er derfor utroligt glade for at se den store interesse og opbakning, der allerede nu har vist sig for arbejdet med 10-års planen. For den brede støtte - både fagligt og politisk - er en forudsætning for, at vi kommer til at lykkes.

De første skridt er taget
Det tegner godt, når hele 44 organisationer og foreninger med ”Psykiatriløftet” er enige om otte forslag, der skal løfte psykiatrien.

Det er et vigtigt input til 10-års planen, og der skal lyde en stor tak til afsenderne for at tilslutte sig visionen om sammen at skabe en moderne psykiatri og en sammenhængende indsats for mennesker, der har behov for hjælp – hvad enten det foregår i kommunerne, i behandlings- og retspsykiatrien i regionerne, i praksissektoren eller i kombination af de tre sektorer.

Men de første skridt på vejen mod en bedre psykiatri er faktisk taget. Allerede med den første økonomiaftale få måneder efter regeringsskiftet afsatte regeringen 2,2 milliarder kroner til at sikre velfærden et solidt fundament at stå på.

Sidste år indgik vi en aftale med regionerne om 1000 flere sygeplejersker, som også kommer psykiatrien til gavn. Ikke bare en hensigtserklæring. Nej, en aftale der fulgte rigtig mange penge med.

Og mest markant for dette område så har vi sammen med aftalepartierne i den seneste finanslov prioriteret et varigt løft på hele 600 millioner kroner årligt til blandt andet flere senge og mere personale i den regionale psykiatri.

Og midlerne er allerede ude at gøre gavn, hvor der er mest brug for dem. I disse uger falder regionernes budgetaftaler på plads. Det er bemærkelsesværdig læsning. Flere senge, flere og bedre kvalificerede hænder, fortsættelse af vigtige projekter og meget andet godt har fundet vej til det regionale landskab takket være finanslovspengene og de regionale prioriteringer af dem.

Varige løft til gavn for borgerne
Så sent som i august 2020 besøgte vi sammen den velfungerende tværsektorielle enhed Bakkehuset i Roskilde, som hjælper familier med børn og unge, der har henvendt sig til den psykiatriske akutmodtagelse.

Takket være finanslovsmidlerne går Bakkehuset nu fra en midlertidig satspuljefinansiering til en fast bevilling. Væk med mange års lappeløsninger og ind med mærkbare og varige løft til gavn for borgerne, og som giver et sikkert grundlag for det videre arbejde og den faglige udvikling. Sådan skal det være.

De gode eksempler er der heldigvis mange af. På socialområdet har man de seneste år blandt andet givet kommunerne mulighed for at oprette sociale akuttilbud, som for eksempel kan være med til at skabe en tryg overgang fra indlæggelse til eget hjem.

Og i samarbejde med 16 kommuner har vi igangsat et koncept for strategisk udvikling og omlægning i socialpsykiatrien med afsæt i recovery og rehabilitering som pejlemærker for indsatsen til mennesker med psykiske lidelser. De erfaringer skal vi også stå på, når vi arbejder med planen.

Også den pressede retspsykiatri får et mærkbart løft. Vi har øremærket 90 millioner kroner årligt af finanslovsmidlerne til at udvide antallet af retspsykiatriske senge og til at styrke behandlingskvaliteten.

Samtidig har vi sikret, at Sikringsafdelingen, som behandler de ekstraordinært farlige patienter, kan øges med op til ti yderligere pladser. Med udvidelsen forudsættes, at ingen skal stå på venteliste til en plads på Sikringsafdelingen, og dermed får vi også lettet presset på de retspsykiatriske afdelinger og forhåbentlig sikre, at vi ikke igen skal opleve månedlange bæltefikseringer af patienter på venteliste. Det er helt nødvendigt.

De mest udsatte
Der er også andre konkrete udfordringer, som ikke kan vente på en 10-års plan, og som vi allerede nu tager hånd om.

Ansvaret for behandling af mennesker, der både har en psykisk lidelse og et misbrug (de såkaldt dobbeltbelastede eller dobbeltdiagnosticerede) er et godt eksempel på noget af det, vi allerede er godt i gang med at finde den rigtige model for.

Den gruppe af vores medborgere er nogle af de allermest udsatte i vores samfund. De oplever desværre for ofte en usammenhængende indsats med stort frafald i behandlingen af både den psykiske lidelse og misbruget som uundgåelig konsekvens.

Det går ud over dem selv og deres pårørende, og som alle andre med psykisk lidelse rammes de endda også af en ubegribelig stor ulighed i sundhed. Det er derfor på høje tid, at de mennesker får et gennemtænkt behandlingstilbud, så de ikke bliver hængende i svingdøren mellem den kommunale misbrugsbehandling og den regionale psykiatri. Det skal vi gøre bedre. Hurtigt.

Psykiatrien skal prioriteres
Autorisation af psykologer på sundhedsområdet, det fortsatte arbejde med at styrke af PPR (psykologisk pædagogisk rådgivning) samt en løsning på udfordringerne med de såkaldt særlige pladser i psykiatrien er andre eksempler på noget, vi aktivt vælger at gå til, inden regeringen præsenterer sit udspil til 10-års planen. Det skylder vi de udsatte børn, unge og voksne, der er i målgruppen for de nævnte indsatser.

Regeringen har også en ambition om at indføre specialeplanlægning på socialområdet efter inspiration fra det, vi kender på sundhedsområdet. Vi hører for mange eksempler på mennesker med særlige behov, der ikke oplever at få den rette hjælp.

Eksempelvis fordi personalet på et botilbud eller en døgninstitution for børn og unge ikke har de kompetencer, der er afgørende for, at den enkelte kan trives og udvikle sig trods for eksempel en psykisk lidelse.

Sådanne eksempler vil vi gøre op med. Regeringen ønsker at gå strukturelt til værks for at kunne pege på reelle, langsigtede og effektive løsninger på området. Derfor igangsatte vi i sommer en evaluering af det specialiserede socialområde.

Den skal give os grundlaget for at kunne finde de gode løsninger til at sikre specialisering og kvalitet i indsatserne – til gavn for blandt anet mennesker med psykiske lidelser, som selvfølgelig skal have adgang til de rette indsatser, uanset hvor i landet man bor, og uanset hvor sammensatte behov man har.

At regeringen allerede har og fortsat vil prioritere psykiatrien og indsatsen for mennesker i alle aldre, der er ramt af psykiske lidelser, er altså uden for diskussion. Det er vi stolte af.

For når to ud af ti rammes af en psykisk lidelse her i livet, er der ikke andet valg end at arbejde for forbedringer lige nu og på den lidt længere bane. Det handler om at tage ansvar og sammen finde vejen til en bedre psykiatri.