Speciallæge: Sundhedsvæsenets overudredning sygeliggør raske patienter i enormt omfang

Kræftskandalen i Region Midtjylland har igen sat ressourceknaphed i et trængt sundhedsvæsen på dagsordenen i den offentlige debat. Endnu engang må politikerne på banen og bevilge et eller andet milliardbeløb som akut løft til det sundhedsvæsen, der angiveligt konstant kører på randen af kollaps. Udgifterne til sundhedsvæsenet er aktuelt cirka en tredjedel af det offentlige forbrug og har over de seneste år været jævnt stigende; alene fra 2019 – 2021 steg det med 36 milliarder kroner.

Det danske sundhedsvæsen er opbygget med den praktiserende læge i en helt central rolle. Skåret helt ind til benet, så ser de praktiserende læger en masse ikke særligt syge mennesker, og skal blandt disse finde den lille gruppe af meget syge som skal sendes til omfattende udredning på hospitalet. Ressourceforbruget per patient er derfor småt i almen praksis og massivt på hospitalet.

Vi har skabt et system, som kun straffer ved manglende udredning/undersøgelser, men som samtidig totalt lukker øjnene for overudredning og ressourceforbrug

Mads Damkjær
Speciallæge i pædiatri og forskningslektor ved Syddansk Universitet

Det er bestemt ikke en nem, eller for den sags skyld populær opgave, de alment praktiserende læger har med sorteringen. Der er en jævnt stigende forventning om henvisninger til scanninger eller udredninger - og patienterne bliver utilfredse, når de ikke får det, de forventer. Så kan de klage til Styrelsen for Patientklager (STPK), og her vurdere man helt konsekvent sager ud fra, om involverede læger burde have henvist/foretaget mere udredning.

Vi har altså skabt et system, som kun straffer ved manglende udredning/undersøgelser, men som samtidig totalt lukker øjnene for overudredning og ressourceforbrug. Det har medført en massiv stigning i antallet af henvisninger fra praksis til sygehusene.

Mere effektivisering giver flere patienter
Så kunne man jo tænke, at ovenstående ikke er et problem, fordi borgerne kun henvender sig med relevante klager. Udfordringen med den tilgang er, at efterspørgslen godt kan stige med øget udbud. Et eksempel på det er den lettilgængelige e-mailkommunikation til praktiserende læger. Det er super nemt, men resulterer også i en malstrøm af mails med spørgsmål som, ”må jeg give mine akvariefisk antibiotika?”.

Det er en ressourcekrævende efterspørgsel, der uforvarende blev skabt af en ny teknologi, hvor man blindt antog, at folk kun ville bruge den til noget væsentligt. I vores akutmodtagelse ser vi 90 procent af de akutte patienter indenfor ti minutter. Det er et flot måltal, som alle er stolte af. Men den lethed og hurtighed, folk bliver set med, gør dem nok også langt mere tilbøjelige til at komme.

Vi er flere, der laver mere, men den ekstra gruppe patienter, vi ser, er så raske, at det reelt kan være svært at finde ud af, hvorfor de kommer

Mads Damkjær
Speciallæge i pædiatri og forskningslektor ved Syddansk Universitet

Jo mere vi har effektiviseret (og øget bemandingen) af vores akutmodtagelse, jo flere patienter kommer der. Vi er flere, der laver mere, men den ekstra gruppe patienter, vi ser, er så raske, at det reelt kan være svært at finde ud af, hvorfor de kommer. Måske er det også derfor, at antallet af akutte patienter på sygehusene styrtdykker i weekender og ferier? Vores behov for akut lægehjælp falder i påfaldende grad, når vi har fri.

Hvilke problemer skal løses?
Den anden store udfordring for sundsvæsenet er forventningerne til, hvilke problemer der skal løses. Et fint eksempel på dette er børn og unges mistrivsel. Kravet i medierne er, at der skal tilføres flere ressourcer til børne- og ungdomspsykiatrien - men måske burde vi i virkeligheden forholde os til, at mistrivsel ikke er psykisk sygdom.

Mistrivsel skal håndteres der, hvor man lever sit liv (i hjemmet, skolen, sportsforeningen og så videre), ikke på en hospitalsstue. Fedme er et andet væsentligt samfundsproblem, og der er blevet oprettet et hav af tilbud til behandling af svær overvægt. Dette på trods af massiv videnskabelig evidens for, at tiltagene ikke virker.