Sundhedskartellet: Regeringen skal gøre sundhedsreformen smartere

DEBAT: Regeringen vil med sundhedsreformen skabe nærhed. Men hvis flere opgaver skal flyttes og varetages succesfuldt ude i det nære sundhedsvæsen, er tværfagligheden vigtig, mener ni repræsentanter for Sundhedskartellets medarbejdergrupper.

Af Grete Christensen, Tina Nør Langager, Ghita Parry, Christina Durinck, Martina Jürs, Charlotte Graungaard Falkvard, Tina Christensen, Elisabeth Gregersen og Ditte-Marie Post
Hhv. formand for Dansk Sygeplejeråd, formand for Ergoterapeutforeningen, formand for Kost og Ernæringsforbundet, formand for Farmakonomforeningen, formand for Danske Bioanalytikere, formand for Radiograf Rådet, formand for Danske Fodterapeuter, formand for Danske Tandplejere og formand for Danske Psykomotoriske Terapeuter

Regeringen vil skabe mere nærhed, sammenhæng og kvalitet med sundhedsreformen.

Tre målsætninger, som vi, der er repræsentanter for Sundhedskartellets medarbejdergrupper, bakker op om.

De opgaver, som de sundhedsprofessionelle håndterer, bliver i disse år både flere og mere komplekse, fordi befolkningen bliver ældre, flere lever med kroniske sygdomme, og flere er multisyge.

Det presser sundhedsvæsenet, og det tvinger os til at forholde os til, om vi kunne bruge de sundhedsprofessionelles kompetencer bedre.

Her er regeringens forslag om et selvstændigt virksomhedsområde til sygeplejersker et vigtigt skridt, men også andre faggrupper skal bringes mere i spil. Både de, som allerede har eget virksomhedsområde, og de, som arbejder på at få det.

Det vil give en bedre udnyttelse af de faglige kompetencer, og det vil give lavere omkostninger. Vel at mærke uden at det går ud over den sundhedsfaglige kvalitet.

Vi skal blive bedre til at lære
Udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen er allerede i gang mange steder.

For eksempel i Kolding, hvor radiografer og mobilt røntgenudstyr køres ud til demente borgere med faldskader, så borgeren kan spare en tur til sygehuset.

Eller i Holstebro og Struer, hvor regionens bioanalytikere er tilknyttet de kommunale akutteams for at sikre kvaliteten af blodprøvetagning og de diagnostiske ydelser.

I en tid, hvor et stigende antal skrøbelige ældre hvert år indlægges akut, er det den slags, som vi skal blive bedre til at lære af.

Mange fag skal samles under et tag
Tværfaglighed er en forudsætning, hvis flere opgaver skal flyttes og varetages succesfuldt ude i det nære sundhedsvæsen.

Med sundhedsreformen lægger regeringen op til, at kommunale sundhedshuse bliver omdrejningspunktet for den nære sundhedsindsats. Det er en fornuftig udvikling.

For at opgaverne kan løses med høj kvalitet og med sammenhæng i behandlingen, er det vigtigt, at der er mange fag under samme tag − også fag og fagområder, som i dag ikke indtænkes tilstrækkeligt på sygehusområdet.

For eksempel kan diabetespatienter have behov for en række forskellige sundhedsfaglige indsatser for at bevare en høj livskvalitet og for at undgå indlæggelser.

Nogle indsatser skal løses af sygeplejersker og læger, mens andre skal løftes af for eksempel tandplejere, diætister, fodterapeuter og ergoterapeuter.

Hver faggruppe har særlig indsigt i de specifikke udfordringer, som diabetes kan give for tænderne, fødderne, kosten og muligheden for at fastholde sine hverdagsaktiviteter.

Kræver de rette fagspecialister
En stor opgave bliver derfor at sikre, at der bliver tale om en reel tværfaglig indsats, og at de rette fagspecialister er til stede.

Det gælder for eksempel ergoterapeuter, kost- og ernæringsfagligt personale, psykomotoriske terapeuter eller andre af Sundhedskartellets faggrupper.

Som regeringen selv har meldt ud, er der brug for et kompetenceløft i kommuner og almen praksis.

Her er det positivt, at der uddannes flere læger og sygeplejersker, men regeringen må ikke glemme andre faggrupper, når der afsættes midler til efteruddannelse, og når opgaverne skal tilrettelægges og løses til størst mulig gavn for borgerne.

Lad farmakonomer foretage medicinsamtaler
Der er flere eksempler på, at vi kan gøre det smartere.

For eksempel er det oplagt at give farmakonomer lov til at foretage medicinsamtaler på apoteker, i takt med at medicinhåndtering kommer til at fylde mere med flere kronikere og ældre medicinske patienter.

Tilsvarende gælder det for radiograferne, der uddannes i tre målrettede specialer, men hvis kompetencer ikke udnyttes godt nok. Det giver ledige radiografer og travlhed for andre.

Endelig vil det også give god mening at uddanne flere ernæringsassistenter til at løse opgaver med de offentlige måltider.

Standarder ændrer ikke noget i sig selv
Når kompetencerne udnyttes klogt, frigiver det tid andre steder.

Uanset om sundhedsreformen bliver til virkelighed eller ej, er det åbenlyst, at der venter store opgaver for det nære sundhedsvæsen i de kommende år.

Gribes det ikke rigtigt an, er der stor risiko for, at resultatet bliver et fald i kvaliteten. Derfor er det vigtigt, at der sættes nationale standarder for kvaliteten i de nære sundhedstilbud.

Men standarder ændrer dog ikke noget i sig selv.

Det afgørende bliver at sikre tilstrækkeligt med medarbejdere med de rette kompetencer og de bedste rammer for, at tværfagligheden kommer i spil.

Kun sådan kan vi give patienter og borgere tryghed, sikkerhed og en helhedsorienteret behandling.

Forrige artikel Dansk Sygepleje Selskab: Deling af data udfordrer patienternes rettigheder Dansk Sygepleje Selskab: Deling af data udfordrer patienternes rettigheder Næste artikel Forebyggelsesformand: Cigaretter til 40 kroner er ikke en grundlovssikret ret Forebyggelsesformand: Cigaretter til 40 kroner er ikke en grundlovssikret ret
Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

Peder Holk Nielsen stopper i Novozymes

NAVNE: Topchef i Novozymes Peder Holk Nielsen har meddelt, at han fratræder sin stilling som administrerende direktør primo 2020. Det sker efter en række nedjusteringer inden for de seneste år.