Rådgiver: Vi skal passe på, vi ikke laver sundhedsvæsenets Bermuda-trekant om til en Bermuda-firkant

Så kom regeringens udspil til dele af en sundhedsaftale.

Det har været længe ventet. Siden den tidligere VLAK-regering kom med sit udspil i foråret 2019, har vi ventet i spænding på mere nærhed i sundhed, for som Lars Løkke Rasmussen sagde dengang: "Hvad, der ikke er svært, skal være nært".

Og det virker også til at være den siddende regerings udgangspunkt, som allerede i oppositionstiden i 2019 fremlagde et udspil for mere nærhed. Siden er også KL kommet med deres bud. Nu er udspillet her, og det er glædeligt, at der nu sker noget på et så centralt område som sundhed.

Men er det nok? Er det dækkende for de problemer, der virker til at være enighed om er til stede i overgangene mellem vores sundhedstilbud – særligt for kronikere? Nok ikke. Men det er en vigtig start.

Konkret foreslår regeringen, at der afsættes fire milliarder kroner til oprettelse af 20 nærhospitaler, at der indføres praksispligt under lægeuddannelsen i almen medicin samt styrkelse af akutområdet. Alt sammen tiltag, der skal styrke det danske sundhedsvæsen og bringe sundhed tættere på borgeren.

Hvad er egentlig problemet?
Men hvis løsningen er nærhospitaler, hvad var problemet så? Udspillet efterlader tvivl om, hvilket strukturelt problem nærhospitalerne skal løse, og hvordan de skal placeres i et allerede komplekst sundhedsvæsen.

Kommer dagens udspil til at lette presset på sundhedsvæsnet? Næppe. Tværtimod indfører man endnu en instans og dermed endnu et administrativt lag, samtidig med at man ikke adresserer, hvordan der skal skaffes sundhedspersonale nok.

Jesper Danneris Luthman
Konsulent, Rud Pedersen

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) præsenterede nærhospitalerne som flere trædesten til sundhedspersonalet, så de nemmere kan bygge bro mellem sektorerne. Men det er især sektorovergangene, som giver udfordringer, og spørgsmålet er derfor, om man ikke blot øger kompleksiteten ved at tilføje flere overgange, hvor patienterne risikerer at falde mellem to stole. Så vi skal passe meget på, at vi ikke laver en bermudatrekant om til en bermudafirkant, hvor region, almen praksis og kommune får endnu en medspiller.

Argumentationen for nærhospitalerne er et forsøg på at løse de uhensigtsmæssige konsekvenser af den centralisering og specialisering, der igennem de seneste ti til 15 år har været det gennemgående mantra i sundhedsvæsnet.

Men hvad er det helt specifikt, som skal kunne klares "nært, når det ikke er svært", hvilke opgaver skal disse nye faciliteter kunne løse i det danske sundhedsvæsen, og hvem skal løfte dem?

Der opstår derudover et helt nyt definitionsspørgsmål om, hvad et nærhospital egentlig er, når det hverken markedsføres som et sygehus/akutmodtagelse eller et sundhedshus, som vi allerede kender fra adskillelige steder rundt i landet.

Udspil letter ikke pres på sundhedsvæsenet
Det er værd at bemærke, at de fire milliarder kroner kun er afsat til at bygge nærhospitalerne og ud over, at det næppe er nok til at finansiere alle 20 nærhospitaler, så lader dagens udspil et meget centralt spørgsmål om, hvordan driften af nærhospitalerne skal finansieres, og hvor pengene skal komme fra.

Det er ingen nyhed, at det danske sundhedsvæsen er presset og står over for mangel på ressourcer som læger og sygeplejersker, som Dansk Sygeplejeråd også peger på.

Kommer dagens udspil til at lette presset på sundhedsvæsenet? Næppe. Tværtimod indfører man endnu en instans og dermed endnu et administrativt lag, samtidig med at man ikke adresserer, hvordan der skal skaffes sundhedspersonale nok.

Tanken om at decentralisere sundhedssystemet, så det bliver mere tilgængeligt i hele landet, og uligheden i sundhed mindskes, er meget interessant, og det er klart, at nogle patienter vil slippe for lange rejser til kontroller, hvilket kan være positivt.

Omvendt peger patientforeninger for kronikerne på, at deres patienter ikke vil miste deres specialist på sygehuset, men at det i stedet ville være en bedre løsning, hvis de fik adgang til nemmere og billigere transport til og fra sygehuset.

Alt i alt står de konkrete svar på essentielle dele af planen hen i det uvisse.

For det, der ikke er svært, giver som udgangspunkt mening at gøre nært. Hvis bare det ikke er svært at gennemskue, hvad, hvorhenne og hvordan det nære skal gøres.