Sygehussamarbejdet: Det er for tidligt at genindføre behandlings- og udredningsgarantien

Det er for tidligt at genindføre behandlings- og udredningsgarantien på et tidspunkt, hvor smittetallet slår rekord, og hvor hospitalsafdelinger melder om personalemangel og omfattende sygemeldinger. Det kan i sidste ende gå ud over patienterne, mener Sygehussamarbejdet.

Placeholder image
Der er ikke tilstrækkeligt med personale på landets hospitaler til at løse alle opgaverne på én gang, mener Sygehussamarbejdet.
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er med lettelse, at vi som ansatte på landets sygehuse kan konstatere, at omikron ikke sender forholdsvis så mange patienter på hospitalet, som de tidligere varianter af coronavirussen gjorde.

Men desværre betyder det ikke, at vi kan ånde lettet op. Det betyder heller ikke, at vi er tilbage ved udgangspunktet på hospitalerne, og at vi kan magte det, som vi normalt ville kunne. Dertil er personalemanglen mange steder for stor. 

Om samarbejdet

Sygehussamarbejdet er et samarbejde mellem størstedelen af medarbejderorganisationerne i sundhedsvæsenet, der repræsenterer mere end 100.000 medarbejdere.

Indlægget er skrevet af:

  • Helga Schultz, formand, Yngre Læger
  • Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen
  • Grete Christensen, formand, Sundhedskartellet
  • Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand, FOA
  • Lene Roed, formand, HK Kommunal
  • Lis Munk, formand, Jordemoderforeningen.

Hertil kommer, at mange afdelinger lige nu også er mærket af sygemeldinger blandt personalet på grund af omikron. Overalt lyder meldingen, at antallet af sygemeldingerne er højere end normalt på dette tidspunkt.

Det er derfor ikke kun de høje indlæggelsestal, der presser sygehusene. De er også pressede af, at det eksisterende personale selv bliver syge, hvilket lægger en ekstra arbejdsbyrde på det personale, der er tilbage.

Lægger man det sammen med, at smittetallet hver dag når nye højder, mener vi, at det er for tidligt at genindføre behandlings- og udredningsgarantien fra på fredag, sådan som regeringen ønsker det.

Prioritering af garantier kan betyde for hurtige udskrivninger
Som hverdagen ser ud lige nu på hospitalerne, er der ikke tilstrækkeligt med personale til at løse alle opgaverne på én gang.

Prioritering er derfor fortsat en nødvendighed. Vi er alle enige om, at patienter hurtigt skal i behandling, hvis de bliver ramt af sygdom. Men alt haster ikke lige meget.

Prioriterer vi noget, for eksempel garantier, er vi nødt til at nedprioritere andet. Det kan gå ud over patienter med et større eller et mere presserende behov

Sygehussamarbejdet

Vi har brug for at have mulighed for fagligt at kunne skønne, hvilke patienter der har mest brug for hjælp, og hvilke der bedst vil kunne klare at vente lidt. Nogle opgaver må prioriteres over andre.

Spørgsmålet er bare, om det er garantierne eller fagligheden, der skal bestemme hvilke. Af hensyn til patienterne er vi ikke i tvivl om, at det bør være fagligheden.

Vælger regeringen at indføre alle garantier med det samme, betyder det, at garantierne bliver prioriteret over noget andet. Vi kan ikke alting.

Prioriterer vi noget, for eksempel garantier, er vi nødt til at nedprioritere andet. Det kan gå ud over patienter med et større eller et mere presserende behov. Og det kan betyde, at vi må udskrive patienter, før det er optimalt for at få plads til nye patienter. 

Ved at udskyde garantierne kan vi fagligt vurdere, hvilke patienter der har størst behov for at blive prioriteret. På den måde kan vi bedre planlægge vores arbejde.

Derfor er politikerne en postgang for hurtigt ude, når de vil genindføre behandlings- og udredningsgarantien allerede i denne uge.

Omtalte personer

Torben Klitmøller Hollmann

Formand, social- og sundhedssektoren, FOA, bestyrelsesmedlem, Alkohol & Samfund
Social- og Sundhedsassistent, ma. i organisationspsykologi

Helga Schultz

Formand, Yngre Læger, læge, Onkologisk og Palliativ afdeling, Nordsjællands Hospital
PhD i medicin, Københavns universitet (2017), cand.med Københavns Universitet (2004)

Lis Munk

Formand, Jordemoderforeningen
Jordemoder (Aalborg Jordemorderskole. 1991), master i sundhedsinformatik (Aalborg Uni. 2001), diplom i lederskab og organisationsudvikling (Karolinska Institutet, Sverige. 2011)
Se alle personer

Politik har aldrig været vigtigere
Få gratis nyheder fra Danmarks største politiske redaktion
Ved at tilmelde dig Altingets nyhedsbrev, accepterer du vores generelle betingelser