Sygeplejerske: 1.000 ekstra sygeplejersker vil betale sig selv hjem

Af Dorthe Boe Danbjørg
Sygeplejerske og lektor ved Syddansk Universitet

Hver gang en sygeplejerske bliver bedt om at pleje en ekstra patient, som har fået foretaget et almindeligt kirurgisk indgreb, vil den gennemsnitlige 30-dages dødelighed for patienterne stige med syv procent.

Derfor skal vi selvfølgelig tage imod de 1.000 flere sygeplejersker, som Socialdemokratiet lover her op til valget.

Men spørgsmålet, vi også bliver nødt til at stille, er, om det er nok? Og er 1.000 sygeplejersker det, der sikrer, at sygeplejersker har den fornødne tid til at yde en faglig forsvarlig sygepleje?

Før vi lader os forføre af løfter
1.000 sygeplejersker vil uvilkårligt komme som en meget tiltrængt saltvandsindsprøjtning til et sundhedsvæsen, der i den grad trænger til at blive løftet, men før vi lader os forføre af hurtige løsninger, vil jeg anbefale, at vi lader os inspirere af erfaringer fra udlandet.

Erfaringer, som viser, at langsigtede investeringer gavner både patientsikkerheden og arbejdsmiljøet for sygeplejersker.

Nødberedskabsforhandlinger i forbindelse med OK18 viste med al tydelighed, at der mange steder ikke kunne stilles et nødberedskab, simpelthen fordi der ikke var nok sygeplejersker.

Dorthe Boe Danbjørg
Sygeplejerske og lektor ved Syddansk Universitet

Socialdemokratiet har fat i den lange ende, når de går til valg på flere sygeplejersker. Ingen tvivl. Jeg mener, at en af de absolut største trusler mod vores sundhedsvæsen er, at normeringerne er alt for lave.

Det sætter patienternes liv og helbred på spil, og sygeplejersker risikerer at blive syge af at gå på arbejde. Og der skal handling til nu.

Nødberedskabsforhandlinger i forbindelse med OK18 viste med al tydelighed, at der mange steder ikke kunne stilles et nødberedskab, simpelthen fordi der ikke var nok sygeplejersker. Det satte for alvor streg under, at normeringerne er for lave. Og de lave normeringer har som sagt betydning.

For eksempel viser en undersøgelse fra 2015, at hver anden sygeplejerske mener, at arbejdsdagen er så travl, at det går ud over patienternes sikkerhed. Fejl sker, når der er travlt. Og det koster.

Fejl koster dyrt
Resultaterne fra et studie fra sidste år viser, at omkostningerne ved utilsigtede hændelser i gennemsnit er 100.000 kroner per patient, og ganger man tallet op, giver det en samlet udgift på omkring 27,5 milliarder kroner om året for det danske sundhedsvæsen!

Det er et groft estimat, men det viser en klar tendens: Fejl koster dyrt. Både menneskeligt og økonomisk. Og mon ikke nogle af de fejl kunne undgås, hvis der var flere sygeplejersker?

Det bliver jo nærmest et retorisk spørgsmål, for vi ved faktisk også, at det reelt hænger sådan sammen.

Det er i forskellige projekter dokumenteret, at hvis der investeres i sygepleje ved at hæve normeringer, så kan det reducere dødeligheden blandt patienter, og ligeledes ’betaler det sig’, da den rette normering reducerer omkostninger til eksempelvis genindlæggelse af patienter og utilsigtede hændelser.

Et eksempel fra staten Californien viser, at det betaler sig at investere i sygepleje og hermed øget antallet af sygeplejersker. Og resultaterne taler for sig selv. Resultatet i Californien er en markant lavere dødelighed blandt patienterne ti år senere.

Sæt politisk handling bag ordene
Vi ved også, at for lave normeringer ikke gør noget godt for arbejdsmiljøet, sygeplejersker bliver syge af at gå på arbejde, hvis der er for få kollegaer. Og igen har det både uoverskuelige menneskelige og økonomiske konsekvenser.

En sygemelding betyder et ekstra pres på de tilbageværende kollegaer samt øgede lønudgifter til overarbejdstimer eller vikarer.

Derfor er mange flere og veluddannede sygeplejersker helt nødvendigt, både menneskeligt, men også en rentabel investering for samfundet – for med flere sygeplejersker vil vi få en højere kvalitet i sygeplejen og færre fejl og utilsigtede hændelser.

Herudover vil sygeplejersker opleve at have tid til at udføre fagligt forsvarlig sygepleje og få et bedre arbejdsmiljø, og mon ikke også at det vil kunne ses i forhold til stress og i sidste ende fastholdelse af sygeplejersker? 

Derfor er min opfordring, at der i stedet for løsrevne løfter om 1.000 flere sygeplejersker arbejdes politisk for en langsigtet plan, der tydeliggør, hvordan der kan laves fagligt forsvarlige normeringer, der understøtter kvalitet i pleje og behandling og sikrer en høj patientsikkerhed og et godt arbejdsmiljø.

Hermed giver vi ikke kun sundhedsvæsenet en tiltrængt saltvandsindsprøjtning, men der bliver lagt en langsigtet plan, som vil gavne både patientsikkerheden, sygeplejerskernes arbejdsmiljø og samfundsøkonomien.