Sygeplejersker strejker for bedre løn. Se hvad de tjener i forhold til andre offentligt ansatte

Sygeplejerskerne strejker, fordi de føler sig dårligere lønnet end andre offentlige faggrupper med samme uddannelseskrav og ansvar. Vi lader tallene tale. Se her, hvem der udgør top og bund i det regionale og kommunale lønhieraki.

Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mads Mose VikkelsøSøren Elkrog Friis

42.817 kroner. Så meget tjener en sygeplejerske i gennemsnit om måneden, hvis man skal tro den liberale tænketank Cepos.

Tallet har været genstand for heftig debat, fordi det ifølge sygeplejerskernes formand Grete Christensen skyder langt over, hvad hendes medlemmer "kan genkende fra deres lønseddel".

Så hvad tjener de egentlig, sygeplejerskerne, som lørdag indleder en landsdækkende strejke for at få bedre løn? Og hvordan rangerer de i det offentlige lønhieraki, som de ifølge dem selv blev alt for lavt indplaceret i, da men lavede tjenestemandsreformen tilbage i 1969?

Det er der mange svar på, og hvis du googler, finder du hurtigt de første fem artikler, som præsenterer forskellige bud på, hvad sygeplejersker og andre offentligt ansatte tjener.

Faktuelt er de ikke forkerte. Cepos har også sandheden i behold, når de turnerer med historien om den flotte løncheck på 42.800 kroner.

Men lønnen for offentligt ansatte kan opgøres på mange måder. Blandt andet fordi den kan variere på forskellige tider af året, fordi der er forskel på anciennitet, og fordi en relativt stor andel af lønnen kan bestå af tillæg og særydelser.

Hvem er i top og bund af lønhierakiet?
Altinget har foretaget en opgørelse af lønniveauet for de største faggrupper i kommuner og regioner med korte- og mellemlange uddannelser.

Det drejer sig om sosu-hjælpere, sosu-assistenter, pædagoger, socialpædagoger, lærere og sygeplejersker. Derudover er bygningskonstruktører medtaget i opgørelsen, fordi det er en mandedomineret faggruppe med samme uddannelseslængde som sygeplejerskerne, som mener at deres lønniveau hænger sammen med deres status som traditionelt kvindefag.

Altingets opgørelse viser startlønnen for de respektive faggrupper og gennemsnitslønnen. Begge dele baseret på lønnen for ansatte i ikke-ledende stillinger eller i specialiststillinger, men inklusiv grundløn, centrale tillæg, lokale tillæg, feriegodtgørelse og pension.

Tallene er hentet fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (krl.dk), som Cepos også har brugt som udgangspunkt for deres opgørelse.

Tager Cepos så fejl?
Med Altingets opgørelse lander startlønnen for en sygeplejerske på 31.619 kroner i regionen og 32.092 kroner i kommunen, mens gennemsnitslønnen for alle sygeplejersker lander på 38.609 kroner i regionen og 37.068 kroner i kommunen.

Det er altså betydeligt lavere end Cepos-opgørelsen på 42.817 kroner. Den store forskel skyldes dels, at Cepos udregner gennemsnittet for både basissygeplejersker, ledelse sygeplejersker og specialsygeplejersker, mens Altingets gennemsnit kun er baseret på basissygeplejersker.

En anden forklaring er, at Altingets opgørelse til forskel fra Cepos' ikke inkluderer de særydelser, som sygeplejersker får som genetillæg for aften-, nat- eller weekendarbejde.

Derudover er Cepos-opgørelsen baseret på januar-lønnen for 2021, som ligger knap 1.100 kroner over den normale månedsløn på grund af genetillæg for arbejde over jul og nytår.

Den menige sygeplejerske tager altså ikke nødvendigvis fejl, hvis hun ikke kan genkende Cepos' vurdering af, hvad en sygeplejerske i gennemsnit tjener. Men Cepos tager heller ikke fejl, når de siger, at den gennemsnitlige løn for ALLE sygeplejersker - inklusiv genetillæg - i januar 2021 var på 42.817 kroner.

Lærere får højere løn end sygeplejersker
Et argument for ikke at medtage særydelser i opgørelsen er, at det gør det lettere at sammenligne på tværs af de offentlige faggrupper - og dermed trykteste sygeplejerskernes argument om, at de er dårligere lønnet end faggrupper med sammenlignelig uddannelseslængde, opgaver og ansvar.

Sammenligner man med lærerne, er der stor forskel.

Efter en uddannelse på fire år tjener en lærer i gennemsnit 39.542 kroner, mens sygeplejersken efter tre et halv års uddannelse kun tjener 31.619 kroner.

Forskellen varer ved gennem arbejdslivet, hvor læreren i snit tjener 44.438 kroner, mens sygeplejersken må nøjes med 37.068 kroner, hvis hun er regionalt ansat.

Fakta

Sådan har vi gjort

Tallene er hentet fra databasen hos kommunernes og regionernes løndatakontor (krl.dk). 

Der tages udgangspunkt i statistikken fra marts 2021, og følgende faktorer er inddraget for bedst muligt at kunne sammenligne på tværs af de offentlige faggrupper.

  • Overenskomstansatte
  • Månedslønnede
  • Grundløn
  • Centralt aftalte tillæg
  • Lokalt aftalte tillæg
  • Feriegodtgørelse
  • Pension

Opgørelsen inkluderer ikke særydelser i form af genetillæg - som sygeplejersker, sosu'er eller socialpædagoger for eksempel får for natarbejde, aftenarbejde, weekendarbejde eller arbejde på søn- og helligdage.

Opgørelsen omfatter desuden kun ansatte, som er i ikke-ledende stillinger og ikke er specialister.

Tallene er baseret på gennemsnit af kommuner og regioner, og kan variere lokalt og afhængig af ansvarsopgaver.

Opgørelsen tager ikke højde for de lønstigninger, som følger af overenskomstfornyelsen i 2021 (OK21).

Følgende ansættelsesforhold er ikke inddraget i oversigten:

  • Tjenestemænd
  • Elever
  • Fleksjob
  • Ekstraordinært ansatte

 

Kigger man på bygningskonstruktørerne - som har samme uddannelseslængde som sygeplejerskerne, er der også stor forskel. Startlønnen for bygningskonstruktørerne er 4.000- 8.000 kroner højere end sygelejerskernes.

Både pædagogernes og socialpædagogernes uddannelse er også tre et halvt år, og de tjener nogenlunde det samme som sygeplejerskerne - hvis man som sagt ikke medregner sygeplejerskernes særydelser.

Nederst i det offentlige lønhieraki finder man sosu-hjælpere og sosu-assistenter.

SOSU-assistenten er uddannet i to år og ti måneder - eller tre år og 10 måneder, hvis de kommer direkte fra Folkeskolen. Sosu-hjælperens uddannelse tager to år og to måneder, hvis man kommer direkte fra folkeskolen.

Til sammenligning er sygeplejerskernes uddannelse tre et halvt år, men kræver en gymnasial eksamen.

Sammenligner man på det regionale område, ligger sygeplejerskens startløn ca. 2.000 kroner højere end sosu-assistentens, mens forskellen i løbet af karrieren øges til knap 3.500 kroner.

I bunden finder vi sosu-hjælperne, som starter på 27.82 kroner i regionen og på sigt kan se frem til en månedsløn på 29.803 kroner.

I de nedenstående tabeller kan du se, hvordan kronerne specifikt fordeler sig i de enkelte faggrupper. 

Tilføjelse: Altinget Sundhed har aktuelt udgivet denne artikel, som sammenligner sygeplejerskernes løn med andre faggrupper i sundhedsvæsenet. Her indgår en grundløn på 28.248 kroner, mens sygeplejerskernes gennemsnitlige grundløn i lønopgørelsen i denne artikel er 26.775 kroner. Forskellen skyldes blandt andet, at sammenligningen på tværs af faggrupper i sundhedsvæsenet også medtager specialsygeplejersker, mens den overordnede lønopgørelse for offentligt ansatte kun inddrager basissygeplejersker. Desuden er lønopgørelsen fra sundhedsvæsenet foretaget i januar, mens den overordnede sammenligning er baseret på tal fra marts. Det kan trække gennemsnittet ned, fordi der mellem januar og marts er ansat 1.000 flere sygeplejersker i regioerne, heraf mange på startløn.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024