Tandplejere og tandteknikere: En ny regering kan få mere tandsundhed for pengene

I marts 2022 var der politisk flertal for at afsætte 165 millioner kroner til at uddanne flere tandlæger. Det blev, efter vores opfattelse, besluttet med bind for øjnene. Organiseringen af tandområdet er håbløst forældet, og med aftalen om, at der skal uddannes flere tandlæger, kigges ind i fortiden frem for ind i fremtiden.   

Diskussionen om fordelingen mellem faggrupperne har kørt længe, og der er med jævne mellemrum udgivet rapporter, sendt høringssvar, været debatter og holdt møder om udviklingen på tandsundhedsområdet. Hver gang ender det med en debat om manglen på tandlæger – aldrig om synergien mellem de forskellige behandlergrupper på tandsundhedsområdet.

Men kunne det tænkes, at ”tandlægemanglen” primært skyldes, at man ikke ser på befolkningens forbedrede tandsundhed og teamsammensætningen i det tandfaglige team, og politikerne derfor helt misforstået slutter, at der ikke uddannes nok tandlæger?

Tandlæger bør være specialister
Sundhedsstyrelsen udgiver hvert femte år en Tandplejeprognoserapport, hvor styrelsen, i den seneste rapport  fra 2019, skriver: ”Såfremt udbuddet af tandlæger ikke øges, eller der ikke foretages en yderligere opgaveflytning i tandplejen, vil der opleves tiltagende udfordringer med at rekruttere tandlæger i hele landet.” 

Man kan enten øge antallet af tandlæger, eller man kan flytte opgaver fra tandlæger til andre tandfaglige grupper i overensstemmelse med LEON-princippet

Elisabeth Gregersen og Kim Rix
Hhv. formand for Danske Tandplejere og formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Der er således ifølge Sundhedsstyrelsen to håndtag, man kan skrue på for at løse manglen på tandfagligt personale: Man kan enten øge antallet af tandlæger, eller man kan flytte opgaver fra tandlæger til andre tandfaglige grupper i overensstemmelse med LEON-princippet (det vil sige Laveste Effektive Omkostnings Niveau).

Hvis LEON-princippet følges, så varetages opgaven med borgeren på rette kompetenceniveau, hvor kvaliteten fortsat er høj og helt, som den skal være, og hvor de personalemæssige ressourcer bruges mest hensigtsmæssigt. Det indebærer, at tandlægerne skal fokusere på de komplicerede og specialiserede opgaver, som kun tandlægerne kan udføre, så de dermed også er deres dyre uddannelse og høje løn værd, mens de andre tandfaglige grupper sætter deres særlige faglighed i spil.

Sagt på en anden måde: Der er tandlæger nok. Hvis de blot udfører tandlægeopgaver.

Lad os bruge ressourcerne rigtigt
Det er svært at rekruttere tandfagligt personale til de mange opgaver, der skal løses både i offentlig og privat regi. Det er også en kendt problematik i mange andre fag for øjeblikket.

Derfor er det også tvingende nødvendigt, at vi lægger fortidens organisering på hylden og helt fordomsfrit ser på, hvordan vi organiserer tandplejen i Danmark bedst muligt, så vi sikrer en tandpleje, som kommer borgerne mest til gode og samtidig sikrer, at vi får mest tandsundhed for pengene ved at lade rette faggruppe med rette kompetencer udføre de pågældende opgaver.

Vi bør indrette en tandpleje, hvor bredden i faggruppernes kompetenceområder udnyttes langt bedre

Elisabeth Gregersen og Kim Rix
Hhv. formand for Danske Tandplejere og formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Vi bør indrette en tandpleje, hvor bredden i faggruppernes kompetenceområder udnyttes langt bedre. En tandpleje, hvor tandlægerne specialiserer sig i de komplicerede behandlinger, mens tandplejerne forebygger, diagnosticerer, udfører sygdomskontrol og foretager paradontitis-behandlinger med en sundhedsfremmende tilgang, og de kliniske tandteknikere varetager al den aftagelige protetik og rekonstruerer tandsættet.

Det er godt for både samfundsøkonomien og borgernes private økonomi, fordi tandplejerne og de kliniske tandteknikere som faggrupper er meget billigere, både at uddanne og lønne, end tandlæger er, og det kan som beskrevet ske uden at gå på kompromis med kvalitet og patientsikkerhed. 

Behov for en borgerrettet tandpleje
En ny organisering af tandplejen kræver, at alle forpligter sig til at afsøge alle muligheder uden skelen til domæne- eller monopolbeskyttelse. Og emnet må konstruktivt kunne diskuteres internt mellem de tandfaglige grupper i samarbejde med det nyvalgte Folketing, den nye regering og de relevante faglige myndigheder.

Vi må forvente, at Sundhedsstyrelsen - som offentlig myndighed - informerer politikerne om befolkningens tandsundhed, den dertilhørende rette personalesammensætning og om potentialet i og ansvaret til at følge LEON-princippet.

En ny organisering af tandplejen kræver, at alle forpligter sig til at afsøge alle muligheder uden skelen til domæne- eller monopolbeskyttelse

Elisabeth Gregersen og Kim Rix
Hhv. formand for Danske Tandplejere og formand for Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere

Alligevel har Sundhedsstyrelsen været fuldstændig tavs i forbindelse med, at politikerne i foråret valgte at øge antallet af tandlægestuderende fremfor at diskutere virksomhedsområderne og  personalesammensætningen i tandplejen. Man har således forspildt en chance for at foretage de nødvendige og fornuftige ændringer i den danske tandpleje.

Vi opfordrer derfor det nye Folketing og en ny sundhedsminister til at sætte gang i arbejdet med et oplæg til en borgerrettet tandpleje, som er velfungerende, effektiv og kvalitetsbevidst til fordel for alle borgere i hele Danmark. En tandpleje, hvor de rette kompetencer er til stede, og LEON-princippet er det bærende element. 

Tiden er knap, opgaverne store og patienterne mange – lad os gå i gang nu, kære politikere.