Telemedicinsk succes kræver en indsats

Mange patienter, primært i den ældre generation, er imidlertid ikke fortrolige med moderne teknologi som internet, computere og smartphones.

Egon Toft
Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet.

Af Egon Toft
Dekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet

Besparelser og effektiviseringer samler behandlingen af patienter i større centraliserede sygehuse. Samtidig betyder den demografiske udvikling i Danmark, at det især er vores ældre medborgere, der får lang vej til behandling. For denne patientgruppe kan telemedicinsk behandling eller anden kommunikationsteknologisk patientbehandling løse problemer med afstand og kontinuitet i behandlingen. Problemet er, at mange ældre har brug for ekstra hjælp og instruktion til at tage de nye behandlingsformer til sig - en hjælp som de ofte ikke får.

Moderne teknologi er en udfording for de ældre
Lad det være sagt med det samme: Jeg er tilhænger af telemedicinsk behandling, og jeg har med begejstring fulgt udviklingen af telemedicin her på Aalborg Universitet. Men som med al teknologi skal den i sidste ende tjene en bruger.

Mange patienter, primært i den ældre generation, er imidlertid ikke fortrolige med moderne teknologi som internet, computere og smartphones.

Typisk bygger telemedicinsk behandling på et grundlæggende kendskab til moderne kommunikationsteknologi, hvorfor det kræver en ekstra indsats at få ældre patienter til at anvende disse behandlingsformer korrekt. Disse patienter kræver ekstra støtte og undervisning af sundhedspersonalet til egenomsorg inden udlevering af udstyret. Sikrer vi ikke dette, kan der opstå ulighed i sundhed.

En undersøgelse, som Teknologisk Institut lavede for Ældre Sagen i 2012, viser, at ældre patienter er begejstrede for telemedicin. Undersøgelsen var baseret på interviews med KOL- og diabetes-patienter mellem 64 og 86 år, som alle havde benyttet telemedicin. Telemedicin giver gode muligheder for optimering af patientforløb i forhold til behandling, kontinuitet og spildtid, hvilket har en positiv effekt, ikke blot på hospitalsdriften, men også for patienttilfredsheden.

Ikke desto mindre er der patienter, som alligevel ikke forstår brugen af det telemedicinske udstyr. Nogle af disse patienter kan også have svært ved at forstå deres egen sygdom og muligheden for at påvirke den ved selv at tage ansvar. Når de kommer hjem, har de glemt den vejledning, de fik på hospitalet, og de kan ikke egenhændigt forstå menuerne i de telemedicinske produkter, hvilket betyder, at de ikke deltager i egen behandling. Deres behandling kan derfor gå i stå i det øjeblik, de kommer hjem.

Der skal sættes tid af til den enkelte patient
I forbindelse med patientforløbene er der brug for mere tid til individualiseret vurdering af den enkelte patient forud for telemedicinsk behandling. Det gælder alle patienter - men særligt fokus bør rettes mod den ældre generation og andre, som har svært ved it. Der er behov for, at der bliver brugt mere tid på de patienter, som ved konsultation kræver ekstra vejledning i forbindelse med telemedicinsk behandling. Patienterne kan have behov for mere undervisning og støtte, eller måske egner de sig ikke til telemedicinsk behandling. Hvis denne individualiserede vurdering kan implementeres, er der mulighed for, at ressourcer udnyttes bedst muligt, og patienterne samtidig får den behandling, der netop passer til den enkeltes sundhedstilstand.

Sundhedsfaglige personale skal også uddannes
Der er også behov for, at det sundhedsfaglige personale på landets sygehuse får uddannelse i brugen af og formidling om telemedicin. Telemedicinsk udstyr udvikles løbende, og derfor bør det være oplagt, at det sundhedsfaglige personale også kontinuerligt videreuddannes i brugen af det nye udstyr til forskellige patientgrupper.

Telemedicin og anden kommunikationsteknologisk patientbehandling kan løse mange af sundhedsvæsenets aktuelle udfordringer i form af besparelser og øget centralisering. Men i iveren efter at tage de nye teknologier i brug må vi ikke tabe en generation.