3F: Skærpede sprogkrav i taxabranchen skader ikke integrationen

Jeg forstår naturligvis, at forskere og andre med forstand på integration bliver nervøse, når der laves om på krav og regler i en branche, der gennem en lang række år har givet rige jobåbninger for indvandrere.

Men fokus kan blive for snævert. Og det er det efter min bedste vurdering i de advarsler, der luftes her i Altinget Transport af Rasmus Brygger og Frederik Thuesen, stifter af Danmarks Videnscenter for Integration og seniorforsker i VIVE – Det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd.

Sprogkrav ikke problemet
Deres advarende ord kom for en dag i artiklen Skærpede sprogkrav på taxikurser kan skade integrationen og skabe flere arbejdsløse indvandrere.

Og til dem, for hvem overskriften ikke siger alt, så går bekymringen på, at det bliver sværere for en del af vores indvandrere at få job som taxichauffører, fordi kravet til danskkundskaber for fremtidens taxichauffører bliver skruet i vejret.

Det er rigtigt, at kravene til dansk i taxibranchen bliver højnet med fokus på sprogkrav før selve optagelsen til taxichauffør-uddannelsen.

Men det er ikke højere krav til dansk, der skader taxibranchens mulighed for at fungere som integrations- og jobmotor. Det er i stedet taxibranchens manglende muligheder for at forny sig og blive bedre.

Det er ikke højere krav til dansk, der skader taxibranchens mulighed for at fungere som integrations- og jobmotor. Det er i stedet taxibranchens manglende muligheder for at forny sig og blive bedre.

Jan Villadsen
Formand, 3F Transport

Derfor fik vi en ny taxilov i 2017. Og derfor kommer der en række ændringer nu.

Én af disse ændringer er større krav til beherskelse af dansk.

Kravet indføres på baggrund af en meget bred enighed mellem aktørerne i taxibranchen: Vognmandsorganisationer, 3F Transport, der er chaufførernes fagforening, samt et stort politisk flertal på Christiansborg.

Sprogkrav er én blandt flere ændringer, der indfases nu. Fordi vi sammen har evalueret den nye taxilov fra 2017, hvor vi løbende har aftalt at rette op på fejl og sikre forbedringer, der skaber bedre service og værdi for erhvervets kunder.

Vi ønsker alle, at taxierhvervets status blive højnet. Og en højere status hænger nøje sammen med, at en moderne taxibranche bliver båret af bedre service og af større valgmuligheder med højere værdi for pengene for kunderne.

En branche i krise
I 2017 stod det klart, at taxibranchen var i dyb krise. Ikke mindst på grund af en gammel lovgivning med manglende muligheder for udvikling og konkurrence på dygtighed, pris og service.

Det var derfor, vi fik en ny taxilov. Og kravene til danskkundskaberne blandt chauffører er ikke den eneste ændring, der er på vej nu. Der skal også ses nærmere på forbedret dækning af taxitransport i landdistrikterne.

Og så skal fair konkurrence og løn efter overenskomst sikres bedre. For taxibranchen skal forbedres uden ringere arbejdsvilkår for chaufførerne eller åbninger for piratkørsel og fri leg på vejene via selskaber som Uber.

Jeg hører til dem, der gerne havde set endnu flere ændringer nu. Men taxibranchen bløder kraftigt på grund af corona. Og om noget er det corona, der er den absolut største årsag til, at taxibranchens evner som jobmotor er sat i stå for tiden. Både for gamle og nye borgere her i landet.

Derfor er der grænser for, hvor mange nye tiltag, der kan indføres i den hårdt pressede taxibranche nu.

Men én af de ændringer, jeg gerne ser hurtigst muligt, hænger sammen med en væsentlig pointe, jeg tror både Vive og Danmarks Videnscenter for Integration overser.