Økologisk Råd: Fasthold investeringer i jernbanen

Af Christian Ege
Sekretariatsleder i Det Økologiske Råd

Regeringen ønsker at spare på anlægsbudgetterne – siger den i hvert fald.

Men det er hele tiden jernbaneprojekter, som den ønsker at spare på, mens regeringen og andre borgerlige partier taler om flere investeringer i motorveje, for eksempel i den såkaldte hærvejs-motorvej ned gennem Jylland.

Fasthold investeringer i jernbaner
Men der er tværtimod behov for at fastholde investeringerne i en modernisering af jernbanerne. Disse blev særdeles forsømt frem til det store, brede transportforlig i 2009. Her blev så igangsat renovering af skinnenet og signaler. Med forliget om Togfonden i 2013 mellem den daværende S-R-SF-regering, EL og DF besluttede man elektrificering samt timemodellen for strækningerne mellem København-Esbjerg og København-Aalborg.

Danmark har længe været et uland, hvad angår letbaner. Nu har man endelig besluttet letbaner i Aarhus, København og Odense. Der er netop kommet noget mudder på banen i forhold til letbanen i København på grund af økonomiske indvendinger fra en enkelt medarbejder i Cowi. Regeringen har desværre brugt dette til at trække tiden, men det er glædeligt, at transportministeren har udtalt, at der ikke er tvivl, om at letbanen gennemføres.

Grav anbefalinger om trængsel frem
Erhvervsorganisationer har nu rejst krav om en ny infrastrukturkommission. Men sporene fra den seneste, i 2009, skræmmer. Den arbejdede ud fra princippet om bevidstløst at fremskrive trafikmængderne og så pege på, hvor meget vejkapacitet der skulle til for at opfylde behovet. Men man kan ikke løse trængslen ved at udvide vejnettet. Derved stimulerer man blot kørselsbehovet, og efter få år er de nye veje fyldt op, og vi er lige vidt.

Med en beskeden afgiftsstigning på for eksempel 50 øre/liter benzin og diesel og tilsvarende på fyringsolie kunne man skaffe de fleste af de penge, som mangler i Togfonden.

Christian Ege
Sekretariatsleder i Det økologiske Råd

Frem for en ny infrastrukturkommission ville det være langt bedre at se på anbefalingerne fra Trængselskommissionen fra 2013. Disse er stort set alle blevet syltet eller afvist. Det gælder blandt andet forslaget om et storskalaforsøg med roadpricing. Med roadpricing kunne man sikre, at færre brugte egen bil til og fra arbejde – og i stedet enten kørte sammen eller brugte en kombination af kollektiv trafik og cykling.

Men læren fra den kuldsejlede trængselsring i 2012 er, at man politisk skal sikre, at der etableres ordentlige forhold for kollektiv trafik og cykling, inden man prøver at bremse privatbilismen. Der er sket nogle fremskridt de seneste år, men vi mangler stadig meget.

Benzinafgift kan finansiere Togfond
Togfonden og de planlagte investeringer i forbindelse med denne er et ekstremt vigtigt skridt. Nu er Togfondens indtægter truet af de lave oliepriser, og Venstre – som aldrig har støttet Togfonden – mener ikke, at disse penge kan findes andetsteds. Hvad med at se på dem, der har stor økonomisk fordel af de lave oliepriser, nemlig bilisterne og ejerne af oliefyr? Med en beskeden afgiftsstigning på for eksempel 50 øre/liter benzin og diesel og tilsvarende på fyringsolie kunne man skaffe de fleste af de penge, som mangler i Togfonden på nuværende tidspunkt. Dette ville blot inddrage en lille del af bil- og oliefyrsejernes gevinst de senere år.

Samtidig ville det ikke give væsentlige problemer med grænsehandel med benzin og diesel i Tyskland, idet den danske afgift i dag er mindre end den tyske. Og netop prisfaldet på benzin, diesel og fyringsolie bremser den grønne omstilling, idet flere lokkes til at vælge bilen, og bilisterne lokkes til at køre længere. Samtidig har fjernvarme og varmepumper sværere ved at konkurrere med oliefyr. En lille ekstraafgift på benzin og olie ville således give en dobbelt gevinst på den grønne omstilling.

Styrk uddannelser
Men er der overhovedet plads til de planlagte anlægsinvesteringer, nu hvor ledigheden falder?

Ja, der er stadig et betragteligt antal ledige. Men der er ingen tvivl, om at der kan opstå flaskehalse i bestemte faggrupper. Der skal derfor gøres en massiv indsats for at styrke uddannelserne, herunder erhvervsuddannelserne. Kvaliteten skal løftes, og der skal sikres praktikpladser, så flere vælger de faglige uddannelser – og gennemfører!

Så vil der også være plads til at gennemføre de nødvendige forbedringer af banerne.