Sikre Veje: Højere fartgrænser kræver bedre veje

Af Michael Stisen
Formand for Sikre Veje

Det vil være et krav fra vores side, at man samtidig med en eventuel hastigheds-”opgradering” også gennemgår vejstrækningen grundigt, og samtidig får løftet det generelle trafiksikkerhedsmæssige niveau.

Michael Stisen
Formand for Sikre Veje

Hvis vejen er god, og billisten opfatter fartgrænsen fornuftig og dermed overholder den, kan vi godt sætte hastigheden op til 90 kilometer i timen på landeveje, uden at det giver ringere færdselssikkerhed.

Siden påske, hvor de borgerlige partier i Folketinget foreslog at hæve fartgrænsen til 90 kilometer i timen på landeveje og sætte hastighedsgrænsen ned på farlige steder, har debatten stået, om hvorvidt det er forsvarligt at sætte hastighedsgrænsen op. For vi står i en situation, hvor kurven for færdselsulykker knækker den forkerte vej, og hvor vi ved, at netop landeveje er dér, hvor vi ser flest dræbte og alvorligt tilskadekomne.

Inspiration fra nabolande
I Sikre Veje så vi hellere, at politikerne diskuterede og fandt løsninger på, hvordan vi får løst udfordringerne med et trafiksikkerhedsmæssigt niveau og en trafiksikkerhedsmæssig udformning af veje og vejudstyr, der alt for mange steder ikke er acceptabelt – frem for at drøfte en hastighed, der i forvejen har vundet indpas de fleste steder. Er sikkerheden i orden, er det alt andet lige nemmere at diskutere en eventuel hastighedsforøgelse.

Både i Sverige og Tyskland har de fleksible fartgrænser, og hvor Sverige har færre ulykker per indbygger, har Tyskland flere end Danmark. I Sverige må man køre mellem 70 og 100 kilometer i timen på landeveje, mens det i Tyskland er tilladt at køre 100 kilometer i timen på landevejene. Mig bekendt er der ikke bekymringer i forhold til det og dermed ikke planer om at ændre det. Man er ikke bange for, at den hastighed har en uheldig indflydelse på antallet af ulykker.

Høj hastighed kræver sikre veje
De prøvestrækninger herhjemme, hvor hastigheden gennem et par år har været sat op til 90 kilometer i timen, har ikke øget risikoen eller på anden måde givet anledning til bekymring. Men som alle andre steder, så skal forholdene være i orden, ikke mindst de trafiksikkerhedsmæssige. Hvis vejens udformning tillader det, f.eks. på lange lige og brede strækninger og strækninger med alle trafiksikkerhedsmæssige aspekter i orden, så må svaret være et klart ja til en generel forøgelse af hastighedsgrænsen til 90 kilometer i timen på landevejene.

Dog med det krav, at de steder, hvor vejen ikke er egnet til kørsel med 90 kilometer i timen, må der heller ikke køres med så høj en hastighed, og den nedsatte hastighed skal skiltes meget tydeligt, som vi har tradition og regler for i alle andre sammenhænge.

Kør efter forholdene
”Kør efter forholdene” er banket ind i hovedet på os alle sammen, siden vi fik kørekort. Det gør man også på landevejene, hvor hovedparten af trafikanterne alligevel kører for hurtigt, fordi de føler sig sikre ved det, både i forhold til vejen og til bilens køreegenskaber, og i forhold til den samlede oplevelse af, at det stemmer overens med ”at køre efter forholdene”. Så hvorfor ikke gøre det endnu mere sikkert for dem?

Derfor vil det være et krav fra vores side, at man samtidig med en eventuel hastigheds-”opgradering” også gennemgår vejstrækningen grundigt og samtidig får løftet det generelle trafiksikkerhedsmæssige niveau – så vejene ikke har trafiksikkerhedsmæssige mangler eller deciderede fejl, som vi desværre ser alt for mange steder i dag, især på de kommunale landeveje.

Derfor – ja til højere hastighed og endnu mere sikre landeveje!