Aktører om praktikaftale: Fint skridt i den rigtige retning

PRAKTIKPLADS: Den nye praktikpladsaftale bliver mødt med ros fra aktørerne på erhvervsuddannelsesområdet. Men politikerne må ikke glemme, at der skal tages en del større skridt, hvis hele området skal løftes.
Anne JustesenPer Bang Thomsen

Aftalen er kun et skridt på vejen, og den løser ikke alle problemerne på erhvervsuddannelserne. Der skal nogle mere grundlæggende ændringer til, hvis uddannelserne skal blive mere robuste.

Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler
Det er glædeligt, at så mange partier har valgt at bakke op om regeringens nye praktikpladsaftale, som uden tvivl er et skridt i den rigtige retning. Men lad hellere sejrschampagnen ligge på køl, indtil der er politisk enighed om, hvordan man kan styrke og forbedre hele erhvervsuddannelsesområdet.

Det er meldingen fra en række aktører på erhvervsskoleområdet, der har fulgt forhandlingerne tæt.

"Vi er glade for aftalen, og vi tror, at den kan være med til at styrke skolepraktikken og finde flere praktikpladser. Men aftalen er kun et skridt på vejen, og den løser ikke alle problemerne på erhvervsuddannelserne. Der skal nogle mere grundlæggende ændringer til, hvis uddannelserne skal blive mere robuste, og derfor bliver det mere interessant at se, hvad partierne kan blive enige om i forbindelse med fase 2 af forhandlingerne," siger Lars Kunov, direktør for Danske Erhvervsskoler, til Altinget.dk

En lignende melding kommer fra Morten Ryom, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

Altinget logoUddannelse
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget uddannelse kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00