Debat

Danske Gymnasier: Sprogfagenes negative udvikling skal stoppes, før det er for sent

Få unge vælger at læse sprogfag, og det har konsekvenser for både skoler, universiteter og virksomheder. Indsatser på gymnasierne kan modvirke udviklingen, skriver Henrik Nevers.

Et muligt tiltag for at stoppe frafaldet på sprogfagene kan være at kigge på eksamensformerne. Det virker&nbsp;forældet og kontraproduktivt, at vi ikke i højere grad inddrager digitale hjælpemidler, når de er tilgængelige for det resterende samfund, skriver Henrik Nevers.<br><br>
Et muligt tiltag for at stoppe frafaldet på sprogfagene kan være at kigge på eksamensformerne. Det virker forældet og kontraproduktivt, at vi ikke i højere grad inddrager digitale hjælpemidler, når de er tilgængelige for det resterende samfund, skriver Henrik Nevers.

Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Henrik Nevers
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Sprogfag er i lav kurs hos eleverne, uanset hvor i uddannelsessystemet man kigger hen. De stemmer med fødderne og takker nej til at terpe tyske verber og formulere flotte fraser på fransk.  

Resultatet er, at der er krise overalt i sprogfagenes fødekæde, og det har alvorlige konsekvenser fremadrettet.  

De manglende sprogkundskaber begrænser nemlig ikke blot den enkelte elevs udfoldelsesmuligheder i mødet med fremmede kulturer, det forringer også vores virksomheders muligheder for at eksportere og vækste, og det skaber på sigt et kulturelt fattigere samfund. Derfor er vi nødt til at handle. 

Sprogfagene bør fylde mere i skolerne 

På en stor konference i Middelfart i dag er sprogfagene på dagsordenen, og Det nationale Center for Fremmedsprog vil blandt andet fremlægge en analyse, som vil gøre os klogere på, hvad det er for barrierer, der får elever og studerende til at fravælge sprogfagene.  

Noget af det handler givetvis om myter og fordomme: At eleverne opfatter sprogfagene som svære og arbejdskrævende, og at de ikke i sig selv åbner døre til videregående uddannelser. 

Sprogfagene rammes sikkert også af den generelle nedskæring af humaniora, der har været en del af retorikken de senere år.  

Når først et sprogmiljø er tørret ind til ørken, er det næsten umuligt at reetablere et frodigt fagligt miljø. Derfor skal der sættes ind, før det er for sent.  

Henrik Nevers, formand, Danske Gymnasier

Men noget af det handler også om strukturer. Og for gymnasiernes vedkommende har vi identificeret flere ting, der spænder ben for elevernes valg af sprogfag, og som det vil være helt oplagt for de nye undervisningsordførere at ændre på: 

Det er eksempelvis svært at vælge sprogfag på A-niveau uden for de sproglige studieretninger uden at forpligte sig til i alt fem A-fag, og for mange elever er det ganske enkelt for stor en mundfuld.  

Vi ser derfor gerne, at man fra ministeriets side åbner op for forsøg med studieretninger, der eksempelvis kombinerer sprog og naturvidenskabelige fag, eller som på anden måde gør det lettere at vælge sprog på A-niveau. 

Et andet greb til at styrke elevernes sprogfærdigheder kunne være at kræve, at de fortsætter med at dygtiggøre sig i det sprog, de har med fra grundskolen.  

Men det vil kræve, at kommunerne forpligter sig til at udbyde mindst to fremmedsprog på alle folkeskoler (tysk, som er obligatorisk, og fransk og/eller spansk). I de senere år er det gået den forkerte vej, og andelen af folkeskoler, der udbyder fransk, er faldende. 

Vi ser ind i en sproglig ørkenspredning 

En tredje mulighed er en tiltrængt opdatering af sprogfagenes eksamensformer. For eksempel virker det både forældet og kontraproduktivt, at vi ikke i højere grad inddrager digitale hjælpemidler i sprogundervisning såvel som -eksamen, når de er tilgængelige for det resterende samfund.  

Måske burde man i stedet se på, hvordan man kunne bruge oversættelsesværktøjerne på en konstruktiv og hensigtsmæssig måde, og lære eleverne at tage kritisk stilling til, hvornår og til hvad de bruger dem. 

Læs også

Den manglende sproginteresse fra elever og studerende har i de senere år ført til, at gymnasier har måttet opgive at oprette sproglige studieretninger, og universiteterne har lukket sprogfagsuddannelser.  

Det går hårdt ud over de faglige sprogmiljøer. Og når først et sprogmiljø er tørret ind til ørken, er det næsten umuligt at reetablere et frodigt fagligt miljø. Derfor skal der sættes ind, før det er for sent.  

Vi ser ind i en sproglig ørkenspredning, som allerede i dag betyder, at vi mister eksportordrer til Tyskland, og har langt færre danske embedsmænd ansat i EU-systemet end andre lande på vores størrelse, simpelthen fordi de studerende ikke kan bestå EU’s skrappe sprogprøve – concourse.   

Det bliver kun værre af, at universiteter og professionshøjskoler uddanner så få nye sprogkandidater og folkeskolelærere, at der ikke er nok til at fylde huller efter de mange dygtige sproglærere, der i de kommende år går på pension. Derfor er der akut brug for redning. 

Med dagens konference er der taget et vigtigt skridt. Nu er det op til politikerne at følge op. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Nevers

Formand, Danske Gymnasier, rektor, Roskilde Gymnasium
cand.mag. i musikvidenskab og dansk, master i ledelse (MIG)