Debat

DEG: Campus er modgiften mod lukningstruede skoler

En lang række erhvervsskoler og gymnasier i yderområder er truet af lukning. Løsningen er at samle uddannelser i campusser, hvor erhvervsskoler, gymnasier og eventuelt andre uddannelser ligger tæt sammen og arbejder sammen. Men det kræver lovændringer, skriver Ole Heinager og Lars Goldschmidt.

At slå sig sammen i en campus kan opretholde udbud og samtidig skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmiljøer. Det kan give grobund for samarbejde og synergier til gavn og glæde for både skoler og elever, skriver Ole Heinager og Lars Goldschmidt.
At slå sig sammen i en campus kan opretholde udbud og samtidig skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmiljøer. Det kan give grobund for samarbejde og synergier til gavn og glæde for både skoler og elever, skriver Ole Heinager og Lars Goldschmidt.Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix
Ole Heinager
Lars Goldschmidt
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I oktober måned præsenterede Danske Regioner et udspil, der skal gøre det lettere at samle ungdomsuddannelser i campusser ved at fjerne barrierer for samarbejde.

Baggrunden for udspillet er, at en lang række erhvervsskoler og gymnasier i yderområder er truet af lukning.

Vi kan ikke se bort fra, at ungdomsårgangene fortsætter med at falde. Det vil helt åbenlyst medføre store udfordringer med at opretholde et elevgrundlag mange steder.

Ole Heinager og Lars Goldschmidt

Modgiften, der skal sikre unges uddannelsesmuligheder i hele landet, er at samle uddannelser i campusser, hvor erhvervsskoler, gymnasier og eventuelt andre uddannelser ligger tæt sammen og arbejder sammen.

Vi er enige i udspillet og har selv lagt vægt på behovet.

Vi kan ikke se bort fra, at ungdomsårgangene fortsætter med at falde de næste ti år. Det vil helt åbenlyst medføre store udfordringer med at opretholde et elevgrundlag mange steder.

Hvis ikke politikerne begynder at handle på denne udvikling og sikrer, at vilkårene understøtter en tilpasning i udbudslandskabet, så vil vi se skoler, der lukker og uddannelsestilbud, der forsvinder.

Det vil ikke kun ramme de unge og deres muligheder for at vælge et bredt udsnit af ungdomsuddannelser i nærheden af deres bopæl.

Det vil også udfordre udbuddet af opkvalificering, efteruddannelse og erhvervsuddannelser for voksne. Har vi råd til det?

Fællesskab på tværs

At slå sig sammen i en campus kan opretholde udbud og samtidig skabe attraktive og bæredygtige uddannelsesmiljøer. Det kan give grobund for samarbejde og synergier til gavn og glæde for både skoler og elever.

Det kræver, at der udarbejdes en ny institutionslov, der gør det både muligt, lettere og mere attraktivt at fusionere.

Ole Heinager og Lars Goldschmidt

For eksempel i form af undervisere, der kan undervise på flere uddannelser samt sociale og faglige fællesskaber på tværs af uddannelser.

Det kan også give bedre muligheder for at gribe elever, der er landet på en skæv hylde, og hjælpe dem videre i en uddannelse, hvor de trives bedre.

Oveni ser vi det som en fordel, når elever fra forskellige uddannelser møder hinanden og har et fællesskab. Det nedbryder fordomme, der gavner både arbejdspladserne og samfundet.

For nogle vil det fulde samarbejde i form af fusioner være den bedste løsning. For andre vil det være et forpligtende samarbejde.

Vi tror dog på, at det at gå fra ”vi og dem” til ”os” nedbryder siloer og gavner vores opgave med at skabe spændende, attraktive og solide uddannelser.

Men det kræver, at der udarbejdes en ny institutionslov, der gør det både muligt, lettere og mere attraktivt at fusionere.

Fjern barrierer

I dag bortfalder et eller flere grundtilskud efter en fireårig overgangsperiode, når institutioner fusionerer. Det giver færre midler at drive skole for.

En fusion er i forvejen en kostbar affære – det bør man ikke straffes for.

Derudover er det vigtigt, at der sikres en harmonisering af de økonomiske vilkår, såsom samme taxameter for samme fag og samme udkantstaxameter for samme placering. Men også en harmonisering i kravene til undervisernes faglige kompetencer og erfaring.

Bestyrelserne i fusionerede skoler bør efter vores mening afspejle skolens uddannelsesudbud. På erhvervsskolerne sidder arbejdsmarkedets parter i form af repræsentanter fra lokale virksomheder.

Læs også

Det giver lokalt kendskab og lydhørhed over for lokalsamfundets behov, som, vi mener, er vigtigt for institutionernes virke. Det må vi ikke gå væk fra.

Sidst, men ikke mindst, kaster vi en bold til regionerne. Transport er væsentligt, så tak for jeres nyeste indspil, der sætter fokus på alle unges vilkår og transportmuligheder til uddannelse.

Det er afgørende, at der kontinuerligt er fokus på at sikre en sammenhæng, der giver alle gode muligheder for kortest mulig vej til uddannelse med offentlig transport.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ole Heinager

Adm. direktør, Next Uddannelse København
cand.scient.pol.

Lars Goldschmidt

Næstformand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier - Bestyrelserne, Næstformand Dansk Fjernvarmeforening, Formand for Horsens Fjernvarme
cand.polyt. (DTU 1981), ph.d. (DTU 1985), ph.d. (CBS 1993)

0:000:00