Docent: Efterlad rum til fortolkning i ny læreruddannelse

De politiske forhandlinger er i gang, og står det til uddannelses- og forskningsministeren, Jesper Petersen (S), rulles en ny læreruddannelse ud næste sommer.

Det er tiltrængt, men også en udfordring for ledelse, medarbejdere og undervisere igen at skulle reformere, implementere, oversætte og omsætte, hvad politikerne denne gang beslutter.

Læreruddannelsen kæmper aktuelt med faldende optag (-11 procent fra 2019 til 2022) og højt frafald (15 procent efter et år og 28 procent efter seks år). Den seneste moduliserede udgave har da også fået berettiget kritik for sammenhængsløshed.

En ekspertgruppes evaluering af uddannelsen, som Styrelsen for Forskning og Uddannelse udgav i 2018, konkluderer på side 78, at "professionshøjskolernes opdeling af uddannelsen i meget små moduler har haft utilsigtede konsekvenser. Det omfatter udfordringer i forhold til at sikre dybde, sammenhæng og progression i uddannelsen for både undervisere og særligt de studerende".

Hverken politikere, forskere eller ledere fjernt fra den daglige praksis kan programmere uddannelsen, så de studerende oplever en meningsfuld og sammenhængende undervisning

Thomas Iskov
Docent ved VIA University College og forhenværende lektor ved læreruddannelsen i Aarhus

Evalueringsrapporten peger på undervisernes begrænsede mulighed for at bidrage til at skabe denne sammenhæng og derigennem bidrage til de studerendes udvikling.

Stop detaljereguleringen

Som grundlag for at reformere uddannelsen har været nedsat en udviklingsgruppe med deltagelse af Danske Professionshøjskoler, Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening, og KL.

Den første af gruppens anbefalinger består i en "Ny opbygning med indbygget progression og sammenhæng". Det lyder såmænd meget godt, men som læreruddanner kan man berettiget ryste i bukserne med frygt for, at dette indebærer en politisk bestemt og detaljerig beskrivelse af, hvad der skal foregå hvornår og hvordan.

For det er hverken politikere, forskere eller ledere fjernt fra den daglige praksis, der kan programmere uddannelsen gennem de fire år, så de studerende oplever en meningsfuld og sammenhængende undervisning.

Det er forjættende at tro, at man kan detaljeregulere læreruddannelsen og indbygge sammenhængen på forhånd, men der foregår oversættelser på flere niveauer, inden den studerende i en given undervisningslektion møder indhold og deltager i læringsaktiviteter, der hænger sammen med den enkelte studerendes øvrige erfaringer og giver mening i forhold til forestillingerne om, hvad det er for en lærer, man er ved at blive. Pointen er her, at disse oversættelser skal prioriteres.

Sammenhæng er en proces

Der er et forskningsfelt, kohærensforskningen, der beskæftiger sig med sammenhæng i uddannelse. Denne forskning understreger, at der er forskel på sammenhæng på strukturelt og individuelt psykologisk niveau, men at den strukturelle sammenhæng har betydning for den oplevede.

Sammenhængen kan dog ikke beskrives eller opnås en gang for alle. Den er ikke at forstå som et resultat, men som en fortløbende proces, der kræver opmærksomhed og løbende må tematiseres i samarbejde og kommunikation. Sammenhængen henviser heller ikke til frihed fra modsætninger, men til at uddannelsens indhold kan begribes, håndteres og relateres til den samlede uddannelse.

Forudsætningen er et stærkt og langtidsholdbart formål for læreruddannelsen, som levner plads til lokale fortolkninger og oversættelser

Thomas Iskov
Docent ved VIA University College og forhenværende lektor ved læreruddannelsen i Aarhus

I forlængelse heraf peger forskningen på, at de studerende må opleve undervisere, der kan formidle visionen og tænkningen bag uddannelsens elementer og indhold. Det kræver udvikling af en fælles vision, som forbindes med og afspejles i uddannelsens organisering.

Giv plads til lokale oversættelser

Forudsætningen er et stærkt og langtidsholdbart formål for læreruddannelsen, som levner plads til lokale fortolkninger og oversættelser, der kommer til udtryk i studieordninger, progressionsspor og målformuleringer.

Det indebærer ikke, som professor emeritus Jens Rasmussen har udtrykt på folkeskolen.dk, at uddannelserne lukker sig om sig selv og går tilbage til en romantisk forestilling om det glade seminarieliv. Men at det rent faktisk er uddannelserne selv, der på et forsknings- og erfaringsbaseret grundlag bedst kan afgøre, hvad der giver mening for de studerende og fremtidens dygtige lærere.

Dette fordrer til gengæld ledelsesmæssig kompetence til at organisere samarbejdsprocesser mellem de forskellige faglige miljøer og mellem uddannelsen og skolen, og til at få læreruddannerne involveret, udvikle og bruge erfarings- og forskningsviden i fortolkning, tilpasning og oversættelse til konkret undervisning.