Folketingsåret bød på mere substans

Skoledebatten er ikke længere sort eller hvid. Det konstaterer flere skoleorganisationer, når de kigger i bagspejlet på det snart forgangne folketingsår. Det bekræfter formand for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen.
<img align="left" src="@nyimg=3577@" />
"Der er stadig de mere vildtskudsagtige udmeldinger. Det er nok fordi, det er nemmere at komme i pressen, når man har et mere kontroversielt strukturændringsforslag. Men den debat, som foregår bag overskrifterne i pressen, er der kommet mere substans i," siger Anders Bondo Christensen.

Derfor glæder det ham også, at lærernes kompetencer er et af kerneeksemplerne, hvor målet er mere samstemmende i debatten. Et område, som han mener har været det vigtigste i den seneste samling.

"Alle er sådan set enige om, at den vigtigste enkeltfaktor for god undervisning er lærere med gode kvalifikationer. Så har der været forskellige ideer til, hvordan det sikres, men overvejende taler vi om fælles målsætninger. Debatten er dermed blevet mere kvalificeret," siger Anders Bondo Christensen.

Erhvervskolerne i nyt lys
Den tendens nikker man genkendende til hos Dansk Erhvervsskoler - Lederne. Formand Peter Amstrup mener, at erhvervsskolerne er ved at få en ny rolle.
<img align="left" src="@nyimg=4842@" />
"I dette folketingsår er der kommet mere fokus på erhvervsskolerne. Specielt i den sidste halvdel er man blevet meget optaget af erhvervsskolernes betydning. Hvor erhvervsskolerne tidligere har været dem, der har skullet tage sig af dem, de andre ikke tog sig af, så er det vendt nu," siger han og fortsætter:

"Hele globaliseringsdagsordnen har sat erhvervsskolerne meget mere på dagsordnen. Der er ingen, der siger, at vi ikke skal tage os af de svage, men vi skal også have fokus på de stærke elever. Det drejer sig om, at vi skal have rigtig dygtige elever ud på alle niveauer," siger Peter Amstrup.

Peter Amstrup peger på, at afskaffelsen af puljestyringen af globaliseringsmedlerne har givet brede smil i erhvervsskoleverden, hvorfor han peger på det, som et af de vigtigste politiske resultater i det seneste år.

Professionshøjskoler ramt på økonomien
Men lige så glade, man er hos erhvervsskolerne for globaliseringspuljerne, lige så skuffede er man hos professionshøjskolerne. Her har det seneste år været i økonomiens negative tegn. Først med globaliseringspuljerne, hvor de ikke fik en fast bevilling, som var deres store ønske.
<img align="left" src="@nyimg=5328@" />
"Nok fik vi 371 millioner kroner, og det kunne være gået meget være. Det var det bedst opnåelige på det tidspunkt, men det er beklageligt, at vi ikke kom ud af puljehelvedet. Det er vanskeligt nok at leve fra hånden til munden. Det er ikke bare klynk, det er en systemfejl," siger formand for Professionshøjskolernes Rektorkollegium, Laust Joen Jakobsen.

Han understreger dog, at der intet er i vejen med det politisk forholdsvis nye projekt, som professionshøjskolerne er. På den måde har han ikke mange fingre at sætte på lovgivningen, men den manglende økonomiske ryggrad er et problem i et land, som fattes penge, vurderer han.

Men fordelingen af globaliseringsmidlerne blev den sidste økonomiske ørefigen, fortæller Laust Joen Jakobsen.

"Nu kommer så genopretningsplanen, som koster os en halv procent på ledelse og administration - og som slagter Center for Undervisningsmidler. Det er en barsk omgang for os," siger Laust Joen Jakobsen.

KL: God skoledebat med afsæt i flere udspil
Økonomien er også i fokus hos KL, som dog primært glæder sig over den skoledebat, som har præget det seneste folketingsår.
<img align="left" src="@nyimg=6658@" />
"Skoledebatten har været det allervigtigste. Det bliver det også i rigtig lang tid. Der er nogle kæmpe udfordringer på området. Vi udskiller for mange børn og får inden længe svært ved at skaffe arbejdskraft på området. I nogle kommuner er der også nogle økonomiske udfordringer," siger Jane Findahl (SF), formand for børne- og kulturudvalget i KL.

Hun peger på, at det seneste års øgede skoledebat kan ses i flere udspil.

"Der er kommet flere udspil med substans. Ikke kun fra KL, men også rejseholdet, Danske Skoleelever og Skolerådet. De fire udspil er der meget substans i. Nu er den store udfordring så, at substansen bibeholdes, når vi sætter os rundt om bordet i partnerskaberne," siger Jane Findahl.