Hård lobby-kamp om DR's fremtid

ANALYSE: Tidligere tiders drillerier er afløst af benhård retorik mellem DR og Danske Medier. Hegelund og Mose gennemgår lobby-metoderne i slutspurten frem mod det kommende medieforlig.
Den juristuddannede generaldirektør Maria Rørbye Rønn er velset på Slotsholmens gange med sin kliniske tilgang til stoffet, skriver Hegelund og Mose.
Den juristuddannede generaldirektør Maria Rørbye Rønn er velset på Slotsholmens gange med sin kliniske tilgang til stoffet, skriver Hegelund og Mose.Foto: Camilla Kongsted/Altinget.dk

Politikerne bakker helhjertet op om public service, men DR's størrelse kan alligevel på længere sigt blive et reelt politisk issue. Det skyldes, at de private udbydere på kommunikationsfronten konsekvent arbejder med billedet af en volumensyg og egenrådig statsinstitution.


Hegelund og Mose
Forfattere og rådgivere

Af Susanne Hegelund og Peter Mose
Rådgivere og forfattere

Hvem er de mest aggressive lobbyister på Christiansborg, bliver vi ofte spurgt. Tobaksfabrikanterne? Medicinalproducenterne? Forsvarsindustrien? Myterne er mange. I top ligger formentlig også the gentlemen of the press, der i forbindelse med medieforhandlingerne frem til sommer rører kraftigt på sig.

Hovedangrebspunktet for de private udbydere er Danmarks Radio, der modtager knap fire milliarder i licensindtægter årligt. Et slankere DR vil give dagbladene bedre overlevelsesmuligheder, de private tv-stationer flere seere og de private tv-producenter flere opgaver, lyder argumenterne, der skal overbevise politikerne om, at de bør trimme DR.

DR og dagbladenes organisation, Danske Medier, arbejder vidt forskelligt med en række af de lobbydyder, der kendetegner en professionel lobbyist: Den dygtige interessevaretager har ikke bare styr på facts. Han leverer løsninger. Samtidig har han et stærkt mandat bag sig og formår at kommunikere.

Facts
DRs lobbyarbejde, der har til formål at klæde ministeren, medieordførere og embedsfolk i Kulturministeriet på, baseres på tal fra DRs toptrimmede medieforskningsenhed. Afdelingen er så central, at den for nogle år siden blev flyttet op under generaldirektøren. Medieforskernes analysekraft er afgørende, når det gælder om talmæssigt at kvalificere nye planer.

Følelser har det lejlighedsvist med at fylde mere end facts hos DRs udfordrere, der ikke har et forskningsapparat af DR-størrelse bag sig. Dagbladene har ikke hidtil evnet at dokumentere, at færre penge til DR eller sendemæssige restriktioner vil medføre fremgang for de private medier og derved sikre større mangfoldighed. Danske Medier kom senest for skade at benytte ikke-opdaterede tal fra en anden organisation, Dansk Journalistforbund, som argument for mindre public service. Den slags skader troværdigheden.

Løsningerne
”Så hjælp mig dog,” kan en politiker tænke, når en organisation eller virksomhed brokker sig uden selv at byde ind med løsningsforslag. Samme frustration kan embedsværket have: Hvordan skal Slotsholmen løse de utallige problemer, de dagligt belemres med? Den dygtige lobbyist medbringer altid en løsning, når han møder op. Så bliver han også inviteret næste gang.

DR skilter konsekvent med sit bidrag til samfundet. I imagereklamer mellem tv-programmerne tydeliggøres igen og igen DRs betydning for sammenhængskraften i Danmark – som når populære tv-værter dukker op hos helt almindelige mennesker til tonerne af følsom baggrundsmusik.

Danske Mediers medlemmer markerer ikke helt så klart, hvorfor de er vigtige for samfundet – hvordan de konstant udvikler sig i oplysningens tjeneste og derfor bør sikres bedre ramme- og konkurrencevilkår. Argumenterne kan i stedet forekomme at være baseret på klynk over tidernes ugunst og brok over, at det hele er ”de andres” skyld.

En nylig undtagelse er Berlingske, som med en ny børneavis, Kids’ News, rækker ud efter kommende vælgergenerationer, formentlig uden det store kommercielle perspektiv. Hermed dokumenterer Pilestræde et samfundsansvar. Mon ikke Christiansborg lægger mærke til den slags?

Mandatet
Den dygtige lobbyist medbringer et solidt forhandlingsmandat fra sit bagland. Politikerne skal være sikre på, at der tales med én stemme, og at der ikke kommer særmeldinger fra undergrupper.

DR er kommet sig over tidligere tiders aparte bestyrelsesarbejde, hvor det føg med politiserede solomarkeringer, som ikke gjorde livet nemt for generaldirektøren, når denne gik på Christiansborg for at tale Statsradiofoniens sag.

DRs udfordrere er i dag en bredspektret gruppe, som – udover at ønske et mindre DR – har vidt forskellige interesser. Danske Medier er en fusionsorganisation, der både repræsenterer specialmedier, web og print. Den kan lide af mange sammensmeltede foretagenders udfordring: at rumme alle – uden at blive tandløs. Det gør ikke Danske Mediers mandat nemmere, at forholdet mellem organisationens to største medlemmer, JP/Politiken og Berlingske, ikke just er i top.

Kommunikation
Politikerne bakker helhjertet op om public service, men DRs størrelse kan alligevel på længere sigt blive et reelt politisk issue. Det skyldes, at de private udbydere på kommunikationsfronten konsekvent arbejder med billedet af en volumensyg og egenrådig statsinstitution.

Tonen er så forbitret, at fjendebillederne ikke længere begrænser sig til direktions-og chefredaktørgangene, men også breder sig til menige journalister, der tidligere kunne nøjes med redaktionelle kappestrider.

DRs strategi er at prioritere relationerne til Christiansborg frem for at larme i medierne. Den juristuddannede generaldirektør Maria Rørbye Rønn er velset på Slotsholmens gange med sin kliniske tilgang til stoffet. Hvis folkelig kommunikation var Rønns speciale, ville hun til gengæld ikke bruge fremmedord som ”prærogativ”, som det skete i en nylig udsendelse om medieforliget på den folkelige kanal DR1.

Avisdirektørerne har med deres journalistiske erfaring mere flair for skarptskårne oneliners. ”Nordkoreanske tilstande” lyder det fra nestor i korpset, Berlingskes Lisbeth Knudsen, der på det seneste har fået følgeskab af JP/Politikens nye etter, Stig Ørskov, og Børsens CEO, Anders Krab-Johansen, i kampen mod ”statsmedierne”.

Hvis noget siges tilstrækkelig højt og længe nok, kan det ende som en sandhed. Men om offensiven mod DR reelt bidrager til at fremtidssikre et mangfoldigt dansk mediebillede, er mere end tvivlsomt. Den reelle trussel mod aviserne er næppe DR, men de internationale mediegiganter og nye generationers medievaner.


Rådgiver- og forfatterparret Susanne Hegelund og Peter Mose er partnere i HEGELUND & MOSE, der rådgiver om strategisk kommunikation og indflydelse. De har bl.a. skrevet bøgerne Håndbog for Statsministre, Javel, hr. minister og senest Lobbyistens Lommebog. Se også www.hegelundmose.dk.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Maria Rørbye Rønn

Generaldirektør, DR
cand.jur. (Københavns Uni. 1990)

Anders Krab-Johansen

Koncernchef og udgiver, Berlingske Media
journalist (Columbia Uni. 1994), cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1995)

Lisbeth Knudsen

Strategidirektør, Altinget og Mandag Morgen, formand, Dansk Selskab for Virksomhedsledelse, Odense Symfoniorkester og Rønnow, Leth og Gori Arkitekter, Foreningen TjekDet og Demokratikommissionen, bestyrelsesleder, Niras
journalist (DJH 1975)

0:000:00