Lektor: Fortidens forestillinger begrænser fremtidens muligheder

Af Niels Jakob Pasgaard
Lektor og cand.pæd. i pædagogisk filosofi

Claus Holm og Jens Rasmussen skriver i et indlæg på Altinget, at danske skolepolitikere bør se mod Norge for at gøre den danske skole mere "fremtidsrettet".

Fremtidens muligheder begrænses
Holm og Rasmussen er inspirerede af, at man i Norge vil tilrettelægge skolens undervisning ud fra forudsigelser om, hvilke udfordringer eleverne vil møde i fremtiden. Holm og Rasmussen tror, at man på denne måde "fremtidssikrer" undervisningen, men man gør præcis det modsatte:

Man begrænser fremtidens muligheder ved kun at fokusere på de udfordringer, som man tror, den vil bestå af.

Skolens formål er nærmere at være et fristed, hvor den opvoksende generation får mulighed for at blive vist til rette i en fri fordybelse i vores fælles verden.

Niels Jakob Pasgaard
Lektor og cand.pæd. i pædagogisk filosofi

Forudsigelserne risikerer at blive selvopfyldende profetier, der binder fremtidens muligheder til fortidens forestillinger.

Tusindvis af videns- og færdighedsmål
Den største svaghed ved den såkaldt kompetencebaserede læringsmålsstyring er dog ikke, at man bygger den på forudsigelser om fremtidige udfordringer, men at man også mener, at man kan forestille sig, hvad det vil kræve at svare kompetent på de udfordringer, som man tror, eleverne vil møde.

Man opstiller tusindvis af videns- og færdighedsmål og forsøger på den måde at sikre, at eleverne lærer det, som man har en idé om, vil være nyttige kompetencer.

Alt, hvad man ikke tror, vil være nyttigt, dømmes ude som irrelevant.

Skolen som et fristed
Når Holm og Rasmussen på den måde vil basere skolens virke på forudsigelser af, hvilket læringsudbytte eleverne vil få behov for i fremtiden, forgriber de sig på selve skolens formål.

Skolens formål har aldrig været at lede til et på forhånd defineret læringsudbytte, hverken i form af en bestemt viden eller i form af bestemte kompetencer. Det er der ganske vist mange, der tror, men skolens formål er nærmere at være et fristed, hvor den opvoksende generation får mulighed for at blive vist til rette i en fri fordybelse i vores fælles verden.

I fordybelsen får eleverne mulighed for at opnå indsigt i og overskride sig selv og deres egne behov og idéer, og de får mulighed for at opnå kundskaber om og overskride det eksisterende samfunds normer og idéer. Det er i den frie fordybelse elevernes almene dannelse finder sted, og det er i den frie fordybelse eleverne opnår mulighed for at bidrage til genskabelsen af vores fælles samfund.

Giv plads til den frie fordybelse
Når man styrer skolen efter output-mål, der definerer, hvilke kompetencer eleverne skal opnå for at kunne klare sig i fremtiden, giver man ikke plads til den frie fordybelse, der netop er skolens formål.

Man nøjes ikke med at vise eleverne til rette ved at fortælle dem, hvor de skal kigge, nej, man fortæller dem præcis, hvad de skal se, og hvad de skal bruge det, de ser, til. Man fortæller dem heller ikke blot, hvordan de kan gå til verden i dag. Nej, man fortæller dem også, hvad det vil sige at handle ”kompetent” i en forestillet fremtid.

På den måde leder afsættet i de kompetencebaserede læringsmål til den opvoksende generations rene tilpasning til samfundets eksisterende normer og forestillinger. Der levnes ingen plads for nytænkning eller kreativitet, alt bliver i stedet tilpasning til allerede eksisterende normer eller forestillinger om fremtidige udfordringer.

Eleven må først og fremmest være "kurant", som Nietzsche formulerede det i 1872; han må levere varen og gøre dét, der forventes.

Eleven må tilpasse sig samfundets krav; han må, med andre ord, være konform. Derfor er det meningsløst at tale om noget sådant som "dynamiske kompetencer" eller "innovationskompetence" i denne sammenhæng. Der er kun én kompetence på spil i Holms og Rasmussens "fremtidsrettede" skole: konformitetskompetencen.

Muligheden for fordybelse
Vi har ikke brug for Holms og Rasmussens ”fremtidsrettede skole”. Vi har nærmere brug for en skole, der ikke afkræver eleverne et bestemt "læringsudbytte", men som giver dem mulighed for at fordybe sig og tilegne sig kundskaber.

Vi har brug for en skole, der lader eleverne blive klogere på sig selv og det samfund, de skal være en del af, og som på den baggrund sætter dem i stand til at bidrage til samfundets genskabelse.

Dét ville være en skole for fremtiden!