Niels Brock-direktør: Gymnasier har også brug for taxameterreform

Af Anya Eskildsen
Direktør på Niels Brock

Uddannelsesminister Ulla Tørnæs (V) vil styrke matchet mellem arbejdsmarkedets behov og studerendes kompetencer i en kommende revision af taxametersystemet for de videregående uddannelser. 

Jeg håber, hendes kollega, undervisningsminister Ellen Trane Nørby (V), der har ansvar for ungdomsuddannelserne, lader sig inspirere, så gymnasier og erhvervsuddannelser får et hensigtsmæssigt tilskudssystem, der afspejler arbejdsmarkedes efterspørgsel efter kompetencer. 

På ungdomsuddannelserne er den nuværende taxameterfinansiering i høj grad udtryk for historik, traditioner og en meget vanedrevet politisk prioritering, og den tager slet ikke højde for efterspørgslen på arbejdsmarkedet, eller hvilke behov for kompetencer samfundet i øvrigt har.

Et fair finansieringsgrundlag
På Niels Brock foreslår vi derfor, at man indfører mere tidsvarende principper for finansiering af gymnasieuddannelserne. Det kan ske ved at anvende et fagbaseret taxameter. Her følger pengene de fag og de niveauer, som udbydes på de givne gymnasiale uddannelser. 

Det vil skabe et mere gennemskueligt og fair finansieringsgrundlag og dermed give mere ens vilkår, så alle gymnasiale institutioner, uanset om det er alment, handels- eller teknisk gymnasium, får mulighed for at udbyde attraktive, relevante og efterspurgte gymnasiale ungdomsuddannelser. 

Et fagbaseret taxameter på gymnasieuddannelserne vil virke understøttende for en mere hensigtsmæssig og samfundsrelevant søgning til de videregående uddannelser. 

Anya Eskildsen
Direktør på Niels Brock

Et fagbaseret taxameter kan strikkes sammen på flere forskellige måder, alt efter hvordan den øvrige finansiering bliver. Det kan afløse det nuværende undervisningstaxameter i rækken af taxametre eller stå alene som taxameter sammen med for eksempel et basistilskud, som vi kender det fra universiteterne. Mulighederne er legio, og dygtige embedsmænd kan uden tvivl opstille en konkret og fair model.

Stopper økonomisk favorisering
Hovedpointen er, at alle tre-årige gymnasiale uddannelser i Danmark stilles lige. Og hvordan vil det så styrke matchet mellem arbejdsmarked og de studerendes kompetencer? 

Det vil det, fordi det vil betyde stop for en betydelig økonomisk favorisering af de almene gymnasier. 

Ens vilkår for alle gymnasier vil uden tvivl skabe øget interesse for de gymnasiale uddannelser, der sigter mod job i erhvervslivet, som eksempelvis handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium, så vi også fremover vil kunne tilbyde attraktive tilvalgsfag på små hold, bedre fysiske rammer, relevante studierejser og mange andre uddannelsesrelevante tiltag som en del af undervisningen. 

Flere studenter med huer fra erhvervsgymnasierne vil igen give øget søgning til videregående uddannelser, som matcher de behov, som arbejdsmarkedet og samfundet har. 

Med andre ord: Et fagbaseret taxameter på gymnasieuddannelserne vil virke understøttende for en mere hensigtsmæssig og samfundsrelevant søgning til de videregående uddannelser.