Rektor: At besparelser i uddannelsessektoren handler om markedsføring er et fatamorgana

DEBAT: Besparelser rettet mod markedsføring af uddannelserne handler om at hente penge til lokalpolitiet – det er bare ikke populært at sige højt, skriver Trine Larsen.

Regeringen vil hente en halv milliard kroner fra de gymnasiale og videregående uddannelsers markedsføringsudgifter over de næste fire år.Foto: Colourbox

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland

Regeringen planlægger at hente 550 millioner fra uddannelsesinstitutioners markedsføringsbudgetter over de næste fire år.

På papiret en tiltalende idé.

Man ser for sig, hvordan landets skoler kanaliserer alle deres midler direkte ind i de studerendes hoveder.

Fakta

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Hver en krone bliver konverteret til eksamensrettet paratviden og almen dannelse.

Alle studerende, elever og kursister finder deres rette hylde ved at slå op i ”Hvad kan jeg blive”.

Hvis man vil flytte penge fra uddannelse til ordenshåndhævelse, så kunne man melde det ud. Men det er nok ikke så populært.
Trine Larsen
Rektor, HF & VUC Nordsjælland

Her er alle uddannelser beskrevet så neutralt som muligt.

På den måde frigøres millioner til at udvide åbningstiderne på den lokale politistation.

Grænsen til oplysning
Det er naturligvis et fatamorgana. Af flere grunde. For hvor går grænsen mellem markedsføring og oplysning?

Må en uddannelsesinstitution oplyse, at man tilbyder en særlig HF-linje rettet mod læreruddannelsen, men ikke markedsføre den? Og hvordan skal det gå regeringens store erhvervsuddannelses-satsning, hvis der ikke må reklameres for erhvervsuddannelser?

De unge kommer åbenbart ikke af sig selv, selvom uddannelserne er afgørende for landets fremtid.

På HF & VUC Nordsjælland bruger vi hvert år et betydeligt beløb på at have en velorganiseret, moderne hjemmeside. Her er information om vejledningens åbningstid og tilmeldingsfrister, men også mere udefinerbare ting som stemning og kultur.

Vi ved, at næsten alle der starter her på skolen, har besøgt den. Er det markedsføring? Er det oplysning?

Vil det være mindre reklame, hvis hjemmesiden var uden billeder og farver?

Læs også

Direktør: Regeringen indfører nyt omprioriteringsbidrag i forklædning

Debat

Vi bruger også penge på Google, Instagram, Facebook og plakater. Indrømmet.

Det gør vi, fordi vi har accepteret den gamle sandhed, at ethvert budskab må underordne sig de kanaler, som den tilsigtede modtager benytter.

Hvis regeringen regner med, at uddannelsessøgende unge vil flytte deres udelte opmærksomhed fra Instagram til ug.dk, (indrøm det: du ved heller ikke hvad det er, vel?), så tror jeg, de bliver skuffede.

Besparelser er ikke populære
Dertil kommer et betydeligt administrativt problem. For uddannelsesinstitutioner i Danmark får ikke deres finansiering udbetalt i opdelte kasser.

Der er ikke én pose penge til undervisning, én til varmt vand og én til markedsføring. Så hvem skal afgøre, hvor mange penge Erhvervsskole X og Gymnasie Y kan spare?

Kan man forestille sig den samme spareøvelse på andre institutioner, hvis ydelser staten helt eller delvist finansierer? DSB for eksempel? Tandlægerne?

Hvis man vil flytte penge fra uddannelse til ordenshåndhævelse, så kunne man melde det ud. Men det er nok ikke så populært.

Politik har aldrig været vigtigere