Sigurd Agersnap
svarer
Mattias Tesfaye

Vil ministeren redegøre for, hvad de økonomiske omkostninger er ved at reducere brugerbetalingen til efterskoleophold?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

Børne- og Undervisningsudvalget, Spørgsmål 279

Vil ministeren redegøre for, hvad de økonomiske omkostninger er ved at reducere brugerbetalingen til efterskoleophold, hvis statstilskuddet øges med 50 pct. for de indkomstgrupper, der har en årlig husstandsindkomst under hhv. 200.000 kr., 400.000 kr. og 600.000 kr.?

Svar fra fredag den 14. juni 2024

Baseret på en række regneeksempler vil det samlet set med betydelig usikkerhed indebære et finansieringsbehov på hhv. ca. 130, 370 og 540 mio. kr. at øge elevstøtten med 50 pct. for de indkomstgrupper, der har en årlig husstandsindkomst under hhv. 200.000 kr., 400.000 kr. og 600.000 kr., jf. tabel 1.

En væsentlig del af udgifterne skyldes øgede statslige udgifter til elevstøtte til de elever, der vælger at gå på efterskole efter de gældende regler og satser. Derudover forventes der øgede offentlige udgifter til, at en ændring af elevstøtten vil øge aktiviteten på efterskolerne, som er forbundet med stor usikkerhed.

Der er i beregningerne opstillet regneeksempler forbundet med stor usikkerhed, hvor det forudsættes, at forhøjelsen øger aktiviteten i 10. klasse med hhv. ca. 650, 1.900 eller 2.700 i de pågældende indkomstintervaller. Det svarer til en aktivitetsstigning på hhv. 11 pct. og 8 pct. for elever fra husstande med en årlig indkomst under hhv. 400.000 kr. og 600.000 kr. Den forudsatte aktivitetsændring i regneeksemplerne er baseret på observerede sammenhænge mellem variationen i elevstøtte og andelen indskrevet på efterskole over indkomstfordelingen på baggrund af historiske data. Det bemærkes, at de variationer, der ses i det historiske data, er betydeligt mindre end de ændringer der spørges til. Grundlaget for at skønne over aktivitetsændringen er derfor begrænset, og virkningerne af ændringerne er som følge heraf forbundet med betydelig usikkerhed.

Ændringer i elevstøtten kan endvidere forudsættes at påvirke forældrenes arbejdsudbud, idet en forhøjelse af elevstøtten til de lavere indkomstgrupper bl.a. indebærer en øget indkomstmålretning, hvilket bidrager til at reducere det økonomiske incitament til beskæftigelse. En forhøjelse af elevstøtten på 50 pct. skønnes med betydelig usikkerhed at have en negativ afledt virkning på den strukturelle offentlige saldo – som følge af reduceret strukturel beskæftigelse blandt forældrene – på hhv. ca. 20, 40 og 50 mio. kr. ved ændring for de indkomstgrupper, der har en årlig husstandsindkomst under hhv. 200.000 kr., 400.000 kr. og 600.000 kr., jf. tabel 1.

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024