Balance Danmark til politikere: Her er fem gode grunde til udflytning

DEBAT: Erfaring fra forskning og nabolande viser, at statslige arbejdspladser tilføjer stor værdi til de områder, hvor de er placeret, skriver Kim Ruberg fra Balance Danmark og giver fem grunde til, at udflytning er en god ide. 

Af Kim Ruberg
Formand for Balance Danmark

I Balance Danmark har vi et stort ønske til de folketingsmedlemmer, som efter det kommende valg skal indtage stolene på Christiansborg.

Et ønske om, at de vil sætte sig ned sammen og blive enige om en overordnet og bindende vision og strategi for et Danmark i geografisk balance, som bliver bakket op af mindst 50 konkrete og finansierede initiativer, der understøtter visionen og strategien.

Mangler folketingsmedlemmerne et forbillede, skal de blot rette blikket mod øst til vores svenske naboer. Alle otte partier i den svenske Riksdag er nemlig blevet enige om 75 konkrete forslag, der skal styrke Sverige uden for hovedstadsområdet.

Det er lige præcis samme velvilje til samarbejde på tværs af partierne, vi meget gerne ser herhjemme.

Placering med mening
Et af de områder, vi i Balance Danmark opfordrer Folketinget til at tænke ind i en strategisk proces, er de statslige arbejdspladser. For selv om regeringen har flyttet arbejdspladser fra hovedstaden til resten af Danmark, er der meget lang vej endnu, før vi er i mål med den proces.

I Balance Danmark arbejder vi for, at statslige arbejdspladser bør placeres dér, hvor de samlet set og langsigtet sikrer værdiskabelse for landet som helhed - både i forhold til økonomisk værdiskabelse og i forhold til at skabe lige muligheder for borgere i hele landet.

På den baggrund bør statslige arbejdspladser placeres der:

  • hvor de i størst muligt omfang understøtter eksisterende produktivitet, værdiskabelse, omkostningsbesparelser og vækst i de eksporterende eller importkonkurrerende erhverv 
  • hvor en mere ligelig geografisk fordeling af statslige arbejdspladser kan være med til at styrke og fremme ny vækst og udvikling gennem balance og økonomisk bæredygtighed i alle dele af Danmark.

Tag nu Fødevarestyrelsen, som har hovedkontor i Glostrup. Og den gamle Landbohøjskole, der stadig ligger på Frederiksberg. Jamen, hvorfor?

I Randers ligger Europas største svineslagteri, i Aarhus verdens fjerdestørste mejeri. På uddannelses- og forskningssiden har vi Agro Food Park i Skejby og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug i Foulum.

Den helt optimale og naturlige placering for Fødevarestyrelsen og Landbohøjskolen vil derfor være et sted midt mellem disse fire kraftcentre.

Eller tag nu Fiskeristyrelsen, som har hovedkontor i København. Jamen, hvorfor? Hvis Fiskeristyrelsen virkelig skal understøtte det erhverv, som Fiskeristyrelsen betjener, skal den da ligge et sted på den jyske vestkyst.

Fem gode grunde til flytning
Hovedstadens meningsdannere og politikere har – godt hjulpet på vej af de såkaldte landsdækkende medier – kørt en kampagne mod flytningen af statslige arbejdspladser, hvor man har latterliggjort ideen om, at staten skal arbejde i hele Danmark.

Disse selvudnævnte eksperter udi statslig opgaveløsning har blandt andet kaldt flytningen af statslige arbejdspladser for et angreb på hovedstaden og rendyrket populisme.

Lad mig give fem helt konkrete eksempler på, hvorfor flytningen af statslige arbejdspladser er en rigtig god ide:

1. Tilstedeværelse i hele Danmark:
Staten er til for hele Danmark og har til opgave at betjene hele Danmark. Derfor er det også ganske naturligt, at de statslige arbejdspladser fysisk er til stede i hele landet.

2. Styrker erhvervslivet:
Statslige styrelser, institutioner og virksomheder skal placeres i de områder af Danmark, hvor de passer til den erhvervsmæssige aktivitet i det private erhvervsliv. Det er – i langt de fleste tilfælde – ikke i hovedstaden.

På den måde kan vi skabe klynger rundt i Danmark, hvor det offentlige og private får langt mere gavn af hinanden.

Flytter vi samtidig flere uddannelser med, som passer til det regionale jobmarked, kan vi skabe erhvervsklynger i verdensklasse.

3. Jobrotation:
Større nærhed mellem statsadministrationen, erhvervslivet og relevante uddannelser giver mulighed for flere jobskift på tværs af offentlige og private enheder. Medarbejdere fra en styrelse eller en uddannelsesinstitution kan få ansættelse i en virksomhed og omvendt.

Det øger indsigt og ekspertise på alle sider og giver mulighed for større forståelse, bedre videndeling og mere samarbejde mellem offentlige og private enheder – til gavn for innovationen, produktiviteten, udviklingen og medarbejdernes trivsel.

4. Økonomisk gevinst:
Det er klart, at der vil være omkostninger på den korte bane, men på længere sigt vil flytningen af statslige arbejdspladser være en gevinst. Erfaringerne fra vores nabolande og moderne forskning viser, at værdien for de områder, hvor de statslige arbejdspladser er placeret, er stor.

Ifølge professor Bjarne Madsen fra CRT opstår der i gennemsnit yderligere 35 arbejdspladser for hver 100, der tilføjes et område. Samtidig vil flytningen af de statslige arbejdspladser automatisk føre til lavere omkostninger i form af lavere stedtillæg og husleje uden for hovedstaden.

5. Øger virksomhedernes konkurrenceevne:
En bedre geografisk fordeling af statslige arbejdspladser vil skabe flere såkaldte ægtefællejob i de områder, hvor det private erhvervsliv holder til, men hvor de offentlige arbejdspladser på grund af centraliseringsreformer er forsvundet.

Det er afgørende for virksomhederne uden for de store byer, der i stigende grad har vanskeligt ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft – og som vel at mærke står for langt størstedelen af Danmarks nettoeksport.

Vi håber, Folketinget efter valget tør tænke visionært og strategisk. Også når det gælder flytning og placering af statslige arbejdspladser.

Forrige artikel Landdistrikternes Fællesråd: Giv bedre lånevilkår til landboerne Landdistrikternes Fællesråd: Giv bedre lånevilkår til landboerne Næste artikel Socialdemokrat: Stop jyden og den evindelige københavner-bashing Socialdemokrat: Stop jyden og den evindelige københavner-bashing
Fusioneret museum udskyder udstillinger i et par år

Fusioneret museum udskyder udstillinger i et par år

UDFLYTTET: Det Grønne Museum, der er en fusion af tidligere museer om landbrug, jagt og skov, forventer først om et par år at åbne nye faste udstillinger. Udskydelsen skyldes øgede ambitioner om at blande sig i superligaen for museer, forklarer direktør Anne Bjerrekær.