Debat

Dignity: Ny udenrigspolitisk strategi skal øge fokus på demokrati og menneskerettigheder

Talibans magtovertagelse må ikke få os til at mindske vores udenrigspolitiske fokus på at fremme demokrati og menneskerettigheder rundt om i verden. Tværtimod. Det handler om at skabe tryghed og sikkerhed - også for danske borgere, skriver direktør Rasmus Grue Christensen.

Selv et lille land kan faktisk – med nødvendige investeringer og udenrigspolitisk fokus – skabe konkrete fremskridt for menneskerettigheder rundt om i verden, skriver Dignity-direktør.<br>
Selv et lille land kan faktisk – med nødvendige investeringer og udenrigspolitisk fokus – skabe konkrete fremskridt for menneskerettigheder rundt om i verden, skriver Dignity-direktør.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er klogt og fornuftigt, hvis den dramatiske udvikling i Afghanistan kommer til at stå som en kraftig påmindelse om, hvor uendeligt vanskeligt det er at fremme demokrati og menneskerettigheder med militære midler.

Men det vil være dumt og kortsigtet, hvis læren fra Afghanistan bliver, at vi skal engagere os mindre i verden rundt om os. Vi har nemlig al mulig grund til at styrke vores diplomatiske og udviklingspolitiske indsatser i de kommende år – ikke mindst til at fremme demokrati og menneskerettigheder.

Danmark og EU skal øge støtten til uafhængige menneskerettighedsorganisationer og hæve stemmen over for menneskerettighedsforbrydelser rundt om i verden.

Samtidig skal vi bidrage med hjælp og ekspertise til reformvenlige stater, der har viljen, men ikke kapaciteten til at implementere menneskeretslige forpligtelser, ligesom vi skal bidrage til at styrke det multilaterale menneskerettighedsarbejde i blandt andet FN.

Den autoritære bølge er først og fremmest dårligt nyt for ofrene for udemokratiske regimers undertrykkelse. Men den er også dårligt nyt for danskernes tryghed.

Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity

Ny bølge truer danskernes tryghed

For Talibans magtovertagelse er endnu et trist eksempel på den globale fremmarch af autoritære kræfter og regimer, der i de sidste femten år har sat verdens demokratier under voksende pres.

Blandt andet i Egypten, Tyrkiet, Iran, Venezuela, Zimbabwe, Etiopien, Filippinerne, Indien, Belarus, Polen og Ungarn ser vi i disse år, hvordan stadigt mere autoritære regeringer styrker deres greb om magten og civilsamfundet.

Der er tilsyneladende tale om en selvforstærkende tendens, hvor ikke mindst Rusland og Kina yder politisk, økonomisk og ikke mindst teknologisk støtte til udemokratiske regimer rundt om i verden. Og USA har desværre også haft en rem af huden i denne henseende.

Den autoritære bølge er først og fremmest dårligt nyt for ofrene for udemokratiske regimers undertrykkelse. Men den er også dårligt nyt for danskernes tryghed. Autoritære regimer nøjes nemlig ikke med at undertrykke og chikanere deres befolkningerne på eget territorium.

Freedom House har for nylig dokumenteret, hvordan repressive regimer verden over i stigende grad intimiderer og angriber dissidenter og andre statsborgere, der er i eksil i andre lande. Da det belarusiske regime for nogle måneder siden tvang et europæisk passagerfly til landing i Minsk, var det et iøjnefaldende eksempel på denne tendens, som Freedom House omtaler som ‘transnational repression’.

Menneskerettigheder er mere end principper

Det er tilsvarende veldokumenteret, hvordan autoritære overgreb kan være med til at fremme ekstremisme og terrorisme. En undersøgelse fra FN’s udviklingsorganisation UNDP pegede i 2017 på, at mange rekrutteringer til voldelige og ekstremistiske bevægelse sker efter overgreb – for eksempel voldtægt, tortur eller drab – der har ramt familiemedlemmer og ofte er begået af myndighedspersoner.

Undertrykkelse og menneskerettighedsforbrydelser bruges således som udbredt undskyldning og forklaring på, hvorfor unge mennesker verden over havner i ekstremistiske miljøer. Andre undersøgelser dokumenterer også, at unge mennesker, der selv har været direkte udsat for tortur og andre autoritære overgreb, er i øget risiko for kriminalitet og radikalisering. Ubehandlede psykiske traumer fra tortur kan ofte anspore til adrenalinpumpende og destruktiv adfærd.

Selvfølgelig kan Danmark ikke tvinge stormagter til at behandle deres borgere bedre.

Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity

Menneskerettigheder er altså ikke blot ‘fine franske principper’, som nogle kritikere mener, men en direkte vej til øget tryghed for os alle sammen. Derfor er der ikke alene stærke humanistiske argumenter for at skabe et styrket fokus på demokrati og menneskerettigheder i dansk udenrigspolitik. Der er også vigtige danske egeninteresser på spil.

LÆS OGSÅ: Ny dansk eksportvare: Tesfaye vil levere pigtråd mod flygtningestrømme

Den gode nyhed er, at diplomatiske og udviklingspolitiske indsatser faktisk kan virke i kampen for menneskerettigheder. Selvfølgelig kan Danmark ikke tvinge stormagter til at behandle deres borgere bedre.

Men selv et lille land kan faktisk – med nødvendige investeringer og udenrigspolitisk fokus – skabe konkrete fremskridt for menneskerettigheder rundt om i verden, herunder i samarbejde med stater, hvor der er politisk vilje til at fremme og beskytte menneskerettighederne. I de sidste årtier har skiftende danske regeringer investeret politiske kræfter i at skabe en verden uden tortur.

Danmark er global frontløber på denne dagsorden. Med Danmark som pennefører er der skabt en stadigt stærkere retsbeskyttelse mod tortur. Og selvom vi er bekymrede over konsekvenserne af den aktuelle autoritære fremmarch for vores kamp mod tortur, er der over årene skabt positive resultater.

Ny strategi skal fremme demokrati

171 lande har i dag ratificeret FN’s Torturkonvention og dermed forpligtet sig til at bekæmpe tortur og rehabilitere ofrene. 74 lande har etableret uafhængig monitorering af deres politi, fængsler og andre lukkede institutioner, som ofte er steder, hvor tortur og umenneskelig behandling udøves i afskærmning fra omverdenen.

Den nye udenrigspolitiske strategi bør rumme et stærkt og konkret fokus på fremme af demokrati og menneskerettigheder.

Rasmus Grue Christensen, direktør, Dignity

Politimyndighederne rundt om i stadigt flere lande har implementeret menneskeretslige reformer med international støtte og anvender mere moderne metoder til efterforskning af forbrydelse fremfor tvang og tortur.

Civilsamfund i autoritære og illiberale stater er desuden blevet styrket i rollen som kritisk vagthund. Deres kapacitet til at dokumentere tortur og andre menneskerettighedsovergreb og til at yde rehabilitering til ofrene er blevet forstærket. Det er små, men vigtige skridt mod en tryggere verden.

Tilsvarende mønstre og gode erfaringer kan ses i andre danske udenrigspolitiske satsninger på menneskerettighedsområdet, herunder i fremme af ligestilling og frie medier. Danmark kan spille en rolle og vi gør faktisk en forskel.

Derfor bør den nye udenrigspolitiske strategi, som regeringen snart præsenterer, også rumme et stærkt og konkret fokus på fremme af demokrati og menneskerettigheder. Godt for verden – og godt for Danmark.

Læs også


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion