Globalt Fokus: EU-partnerskab med Afrika kræver mere end ord

DEBAT: EU-Kommissionen tager med nyt Afrika-dokument et skridt væk fra en relation baseret på udviklingsbistand og lægger op til et bredere partnerskab, skriver Globalt Fokus' politiske rådgiver.

Af Rebekka Blomqvist
Politisk rådgiver, Globalt Fokus

Ursula von der Leyens EU-Kommission har præsenteret det ventede Afrika-dokument 'Mod en sammenhængende strategi med Afrika'.

Det er Kommissionens første skridt mod et partnerskab med nabokontinentet mod syd og giver et indblik i, hvordan von der Leyen vil opfylde ambitionen om at lede en "geopolitisk Kommission", og hvorfor Kommissionen har udskiftet titlen kommissær for udviklingssamarbejde med kommissær for internationale partnerskaber.

Kommission tager et stort skridt væk fra en relation, som er baseret på udviklingsbistand, og lægger i stedet op til et bredere partnerskab.

Et bredere og mere ligeværdigt samarbejde med Afrika kan kun bydes velkommen. Men det kræver mere end ord at skabe et partnerskab mellem to kontinenter.

Derfor undrer det, at ordene "partnerskab af ligestillede", som tidligere kommissionsformand Jean-Claude Juncker lancerede i 2018 og som har været en del af von der Leyen's sprogbrug om Afrika, er forsvundet ud af dokumentet.

I stedet står vi tilbage med et dokument, som er skrevet alene af EU-Kommission. Man kan spørge sig selv, hvordan man kan ende med en strategi med Afrika, når man ikke har samarbejdet om fundamentet.  

Behov for dansk solidaritet
Danmarks regering har hurtigt grebet Afrika-bolden, som EU har smidt op i luften og engageret sig i EU-debat om Afrika gennem både den kommende strategi og forhandlinger om EU's langvarige budget.

I et folketingssvar har ministeren for udviklingssamarbejde, Rasmus Prehn (S), offentliggjort regeringens prioriteter for EU's strategi med Afrika.

De to hovedprioriteter, klima og irregulær migration, er måske ikke overraskende, men man kan håbe, at regeringens ønsker for et nyt partnerskab med Afrika er større og bredere.

Med den store interesse for Afrika, som regeringen har udvist, er strategien en oplagt mulighed for Danmark at udvise solidaritet ved at sætte sig udover sine egne geopolitiske interesser og i stedet arbejde for et oprigtigt partnerskab.

Bygget op på fem partnerskaber
Selve dokumentet er bygget op omkring fem partnerskaber mellem EU og Afrika om grøn omstilling, digital transformation, bæredygtig udvikling og jobs, fred, sikkerhed og ledelse samt migration og mobilitet

Partnerskaberne er komplimenteret af en række forslag til tiltag. Kommissionen har skabt et dokument, som langt hen ad vejen er konkret og løsningsorienteret.

Særligt har dokumentet fokus på initiativer på det afrikanske kontinent, mens EU sjældent griber i egen barm.

Partnerskab går begge veje
Selvom dokumentet ikke omtaler "partnerskab af ligestillede", understreges det, at der fremover skal være tale om et partnerskab mellem EU og Afrika bygget på "klar forståelse af vores respektive og fælles interesser og ansvar".

Dokumentet tager udgangspunkt i udfordringer, muligheder og løsninger Afrika står overfor, men langt hen ad vejen mangler EU at tage et kritisk blik indad.

Det er nemlig ikke kun, hvad der sker internt i Afrika, som påvirker EU, men også, hvad der sker internt i EU, der påvirker Afrika. Den form for kohærenstænkning er desværre ikke indtænkt i dokumentet.

Ingen må efterlades
I partnerskabet om den grønne omstilling er det positivt, at Kommission når langt rundt om emnet – fra klimatilpasning og afbødning til værdikæder og cirkulær økonomi samt naturbaserede løsninger.

I en kommende strategi vil det være vigtigt at sikre en holistisk tilgang, og derfor bør en strategi være i fuld overensstemmelse med Paris-aftalen og 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling samt Biodiversitetskonventionen.

Princippet om leave no one behind, et nøglebegreb for opnåelsen af 2030-dagsordenen, er desværre helt fraværende i Kommissionens tekst.

Dokumentet er ikke blindt for sårbare grupper. Både skrøbelige lande og behovet for at støtte sårbare og udsatte befolkningsgrupper kan findes sporadisk i teksten, men en systematisk forståelse og konkrete tiltag for at løfte de mest efterladte mangler.

I et partnerskab om den grønne omstilling, hvor der allerede er eksempler på, hvordan de mest sårbare bliver hårdest ramt, bør kampen for at sikre, at ingen efterlades, stå centralt og inkludere et stærkt fokus på klimaretfærdighed.

Menneskerettigheder skal gennemsyre strategi
En kommende strategi bør have menneskerettigheder og de grundlæggende frihedsrettigheder som fundament.

Selvom dokumentet har et afsnit, der inkluderer et fokus på menneskerettigheder, bør den rettighedsbaserede tilgang gennemsyre en kommende strategi. Direkte henvisning til FN's verdenserklæring om menneskerettigheder og andre relevante konventioner er afgørende.

Ligeledes bør menneskerettigheder indtænkes ind i alle partnerskaber. Det er positivt, at EU lover en mere struktureret politisk dialog om menneskerettigheder mellem EU og Afrika samt konkrete initiativer for menneskerettighedsforkæmpere og civilsamfundet.

Civilsamfundet er nøglen
Et styrket samarbejde med et kontinent, hvor den globale tendens for et indskrænket råderum for civilsamfundet i allerhøjeste grad mærkes, stiller høje krav til EU og medlemslandene om en meningsfyldt proces forud en kommende strategi, hvor det lokale civilsamfund involveres.

Konsultation med befolkningen vil være afgørende for at skabe en bæredygtig strategi, da viden om kontekst og behov først og fremmest ligger lokalt.

I et partnerskab mellem EU og Afrika bør civilsamfundsorganisationer være en nøgleaktør, hvilket skal afspejles i både udarbejdelsen, i sproget og i implementeringen af ny strategi.

Et ligeværdigt partnerskab for migration  
Migration har fyldt mere og mere i samarbejdet mellem Afrika og EU, hvilket dokumentet afspejler.

Et partnerskab for migration og mobilitet skal bygge på menneskerettigheder og internationale aftaler, hvilket er en pointe, som en strategi bør understrege gennem at referere direkte til relevant international lovgivning og konventioner, herunder Global Compact for Safe, Orderly and Regular Migration.

EU's ønsker om flere tilbagetagelsesaftaler er også nævnt. Hvis aftaler indgås, skal de både leve op til de internationale regler, og de skal bygge på et reelt ligeværdige partnerskaber, hvorfor udviklingsbistand ikke må være betinget heraf.  

Hvad med udviklingssamarbejdet?
Med Afrika-dokumentet bliver udviklingssamarbejdet et af mange instrumenter i partnerskabet mellem Afrika og EU.

Selvom Kommission udbreder sit fokus på Afrika, er langsigtet, bæredygtig udvikling med fokus på fattigdoms- og ulighedsbekæmpelse fortsat yderst relevant at arbejde for i partnerskab.

Over halvdelen af verdensbefolkningen, der lever i ekstrem fattigdom, lever i Afrika syd for Sahara. Alligevel er fattigdomsbekæmpelse udelukkende nævnt i dokumentet som fodnoter med henvisning til det første verdensmål.

Bemærkelsesværdigt er ulighed på samme måde stort set fraværende i dokumentet, selvom det er en kritisk global, men også en interkontinental udfordring.

Afgørende for et nyt partnerskab bliver en fornyet solidaritet, hvor udviklingsbistanden kommer de fattigste til gavn, og hvor man griber muligheden, som den omfattende strategi byder, til at tænke nye systemer, som kan fremme lighed og bæredygtige fremskridt.

Regeringen må arbejde for et nyt oprigtigt partnerskab, der kan udløse det potentiale der ligger i en strategi med Afrika.

Forrige artikel Klimaforandringer er komplekse, men opgaven er den samme Klimaforandringer er komplekse, men opgaven er den samme Næste artikel Care: Klimaet burde sende os i corona-alarmberedskab Care: Klimaet burde sende os i corona-alarmberedskab