Mellemfolkeligt Samvirke: Regeringen skal kæmpe hårdt for EU's afrikapolitik

DEBAT: En ny generation kan løfte Afrika ud af fattigdom. Det kræver, at EU giver et økonomisk løft til udvikling, fattigdomsbekæmpelse og klimakrisen, skriver Mellemfolkeligt Samvirkes generalsekretær.

Af Tim Whyte
Generalsekretær, Mellemfolkeligt Samvirke

Den nye EU-Kommission lancerede i denne uge den nye afrikastrategi 'Mod en sammenhængende strategi med Afrika'.

Det er et vigtigt signal for EU og for dansk udviklingsbistand, som den danske regering også vil revidere. 

Det bør også være en af de vigtigste EU-forhandlinger for den danske regering. Før valget lagde Socialdemokratiet op til at lave en "Marshallplan for Afrika", som vel at mærke ikke skulle komme gennem mere dansk bistand, men gennem mere støtte fra EU.

Socialdemokratiets skriver i det kombinerede udlændinge- og udviklingspolitik fra 2018, at "Socialdemokratiet vil i EU arbejde for et historisk løft af særligt Afrika og udvalgte lande i Mellemøsten og Asien. Det historiske løft skal blandt andet omfatte en markant prioritering af (...) støtte til klimatilpasning i Afrika, investeringer i uddannelse og en styrket indsats mod skattely".

En generation med muligheder
Den danske regerings udviklingsstrategi satser altså på en styrket indsats gennem EU, og senest har minister for udviklingssamarbejde Rasmus Prehn (S) i et svar til Folketinget givet udtryk for, at klima og irregulær migration er regeringens hovedprioriteter.

Rasmus Prehn har også kaldt sig selv "solidaritetsminister". Men det er ikke kun solidaritetsministeren, som bør interessere sig for EU's afrikapolitik lige nu. 

Afrikas befolkning vil vokse med en halv milliard over de næste ti år, og det anslås, at hele 84 procent procent af befolkningen vil være under 25 år i 2030.

De muligheder, som den kæmpe generation af unge har for at skabe sig gode liv der, hvor de bor, vil have afgørende betydning. Ikke bare for Afrika, men også for Europa og Danmark.

Det hænger sammen med unge kvinder og mænds muligheder for ordentlige jobs, uddannelse og politisk indflydelse og ikke mindst den måde, som vi sammen får håndteret klimakrisen på verden over. 

Ulighed skaber migration
Så hvordan harmonerer EU's udspil til en afrikastrategi med den udfordring og regeringens ambitioner for udviklingspolitikken?

Det korte svar er, at regeringen skal bide sig fast i forhandlingsbordet, hvis den vil i mål med sine ambitioner. EU's strategiudkast har fokus på den danske regerings to hovedprioriteter, klima og migration.

Også unge og jobs er vigtige fælles prioriteter, der dog både for EU og for Danmark ofte kommer til at handle mere om eksport og job i Danmark og i EU end at skabe jobs for afrikanske unge i en styrket privat sektor i Afrika. 

Men EU's strategiudkast glimrer samtidig med et totalt manglende fokus på den enorme ulighed mellem EU og Afrika og uligheden i de afrikanske lande. Det er problematisk.

Ikke mindst for en regering, der siger, at den vil en mere solidarisk udviklingspolitik. For uligheden mellem kontinenterne og de manglende muligheder for unge mennesker i Afrika for at få et anstændigt liv er det, der driver migration, konflikter og flugt.

Klimakrisen vil kun forværre denne situation. Hvis ikke EU bidrager aktivt til at håndtere klimakrisens konsekvenser for Afrika og mindske den ekstreme ulighed i de afrikanske lande, vil vi stå med en kæmpe ungdomsgeneration, der har svært ved at se egne fremtidsudsigter. 

Rigdomme kunne udrydde fattigdom
I Mellemfolkeligt Samvirke glæder vi os over, at EU betragter Afrika som en vigtig strategisk partner.

Men ved at undgå det grundlæggende spørgsmål om de stigende uligheder i Afrika og mellem Afrika og resten af verden går strategien glip af pointen.

Så hvad er problemet, og hvad bør den danske regering forsøge at få med i den nye politik? I de fleste, hvis ikke alle afrikanske lande, har BNP-vækst i de seneste år været ledsaget af en kraftig stigning i ulighed. Her bliver eliter rigere og rigere, og kløften mellem dem og resten af befolkningen udvides.

Den samlede rigdom for Nigerias fem rigeste mænd – 29,9 milliarder dollars – kunne udrydde ekstrem fattigdom på nationalt plan.

Men alligevel lider fem millioner mennesker endnu af hungersnød, og mere end 112 millioner mennesker lever i fattigdom. 

Mange faktorer forklarer de stigende sociale og økonomiske uligheder i Afrika: Enorm gæld, nedskæringer i offentlige ydelser, der spiller en udlignende rolle i samfundet, udbredt skatteundgåelse fra store virksomheder, som fratager regeringerne de indtægter, som de har brug for til at omfordele velstanden, og udbredelsen af regressive skatter på nationalt plan, der i uforholdsmæssig grad rammer de fattige.

Ingen af disse udfordringer behandles effektivt i EU's foreslåede strategi.

Afrika mister på skatteunddragelse
I dag bruger flere afrikanske lande flere penge på gældsbetalinger, end de gør på sundhed og uddannelse tilsammen. Men EU's strategi indeholder ikke et ord om denne store udfordring.

Afrika mister 50 milliarder dollar om året på ulovlige finansielle strømme, herunder skatteunddragelse og skatteundgåelse fra europæiske virksomheder.

Det er mere end den samlede officielle udviklingsbistand til Afrika syd for Sahara. Indtægtstab som følge af "lovlig" skatteunddragelse anslås at koste udviklingslandene 200 milliarder dollar hvert eneste år.

Men strategien indeholder ikke konkrete forslag til at stoppe skattefiflerier fra især europæiske virksomheder, der opererer i Afrika.

Den omfatter heller ikke en forpligtelse til at hjælpe de afrikanske lande med at få flere skatteindtægter gennem støtte til progressiv beskatning i afrikanske lande. 

Frederiksen skal kræve flere penge
Hvor mange midler vil EU prioritere til langsigtede løsninger på migration, udvikling og klima, i forhold til hvor meget man vil bruge på beskyttelse af grænserne og tilskud til vores egne klimaskadelige landbrug?

I udkastet til EU's næste syvårige budget er der foreslået en kraftig stigning fra 13 til 35 milliarder euro til grænse- og migrationskontrol.

Samtidig er budgettet til udviklingslandene stagneret omkring 100 milliarder euro og meget langt fra den Marshallplan for Afrika, som Socialdemokratiet ønsker.

Derfor må vi forvente, at statsminister Mette Frederiksen (S) i forhandlingerne om EU's næste budget kræver betydeligt flere penge til udvikling, klimakrisen og fattigdomsbekæmpelse.

Det er fornuftigt, at den danske regering søger indflydelse og samarbejde med EU. Men hvis Rasmus Prehn skal kunne kalde sig solidaritetsminister, kræver det en udviklingspolitik, der er betydeligt mere solidarisk med de svageste, end den, som EU lægger op til.

Mellemfolkeligt Samvirke håber, at Rasmus Prehn vil stå ved Socialdemokratiets historiske tradition og partiets egen udviklingspolitik og hjælpe Afrika med at håndtere klimakrisen, frigøre penge til uddannelse og sundhed gennem et styrket fokus på skattefiflerier og tage et opgør med den ekstreme ulighed – både mellem kontinenterne og internt i de afrikanske lande.

Vi ved, at der står en stor ungdomsgeneration klar til at gribe den bold og skabe en ny fremtid for Afrika, som ikke skal handle om at sætte sig i den næste gummibåd mod Europa.

Forrige artikel  Ngo: Klimatiltag må aldrig tromle oprindelige folks rettigheder Ngo: Klimatiltag må aldrig tromle oprindelige folks rettigheder Næste artikel Klimaforandringer er komplekse, men opgaven er den samme Klimaforandringer er komplekse, men opgaven er den samme