Generalsekretær: Danmarks engament i Syrien har været præget af religiøs blindhed

Religiøs blindhed   

Den nuværende overgangspræsident, Ahmed al-Sharaa, har en fortid som leder af Hay’at Tahrir al-Sham med tilknytning til al-Qaeda. Selvom han formulerede sin fremtidsvision som: “Et nyt Syrien for alle”, er frygten blandt religiøse minoriteter reel.

Det peger mod en central pointe: Religion er ikke en sidebemærkning i Syriens fremtid.

Den er en afgørende drivkraft, som former både alliancer, konflikter og forestillinger om retfærdighed - ikke mindst i retsopgøret med Assad-regimets støtter og i de sekteriske spændinger, vi allerede har set blusse op flere gange.

Alligevel har Danmarks hidtidige engagement i regionen været præget af en form for religiøs blindhed eller berøringsangst. Måske som resultat af en vestlig tilgang, hvor religion enten anses som noget privat eller noget, der helst bør holdes uden for politik.

Men i en region, hvor religion gennemtrænger både stat, samfund og konfliktlinjer, er det et misforstået hensyn.

Hvis Danmark vil bidrage konstruktivt til stabilitet og demokrati i Syrien og resten af Mellemøsten, kræver det en større religiøs forståelse i vores internationale engagement. Ikke som et værdipolitisk projekt, men som en nødvendig analytisk og praktisk kompetence.

Her spiller civilsamfundet en vigtig rolle. Danske trosbaserede organisationer som Danmission har igennem årtier opbygget erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem tro, konflikt og fred.

I Libanon, Egypten og Syrien faciliterer vi dialog mellem religiøse aktører, styrker lokalsamfunds evne til at forebygge og håndtere religiøst betingede konflikter og arbejder for lige rettigheder og frihed for alle – også religiøse minoriteter.

Religion i dansk udenrigspolitik  

Vores erfaringer fra arbejdet i MENA-regionen er klare: Religion kan mobilisere konflikt, men kan også åbne for forsoning.

Lokale religiøse ledere og trosaktører bærer ofte en legitimitet, som politiske institutioner og svage stater mangler. Og arbejdet med tros- og religionsfrihed er ikke en nichedagsorden, men en forudsætning for stabile og inkluderende samfund.

Uden den forståelse risikerer vi at miste blikket for både konfliktdynamikker og fredspotentialer

Julie Koch
Generalsekretær, Danmission

Det bør afspejles tydeligere i dansk udenrigs- og udviklingspolitik. Det handler ikke om at “religionisere” dansk udviklingspolitik, men om at forstå verden, som den er, og at integrere religion og religiøse aktører som en central dimension i både analyse og praksis.

Uden den forståelse risikerer vi at miste blikket for både konfliktdynamikker og fredspotentialer.

Syrien står i en skrøbelig overgangsfase. Hvis ambitionen er et land, hvor retfærdighed ikke forveksles med hævn, og hvor minoriteter tør tro på fremtiden, kræver det mere end institutionelle reformer og juridiske opgør.

Det kræver, at vi tager de identiteter alvorligt, som former menneskers liv, og at vi i dansk udviklingspolitik tager religionens rolle i samfundsudvikling alvorligt. Ikke kun som et problem, men som en del af løsningen.