Bliv abonnent
Annonce
Debat

Organisation: 2,5 millioner boliger er ødelagt i Ukraine. Genopbygningen skal udnytte det grønne potentiale

Hverdagen fortsætter i Mykolaiv trods ødelæggelser, strømafbrydelser og krigens konstante nærvær, hvor byen både fungerer og bærer tydelige spor af invasionen, skriver Anton Ryslinge i dette indlæg. ARKIVFOTO
Hverdagen fortsætter i Mykolaiv trods ødelæggelser, strømafbrydelser og krigens konstante nærvær, hvor byen både fungerer og bærer tydelige spor af invasionen, skriver Anton Ryslinge i dette indlæg. ARKIVFOTOFoto: Oleksandr Gimanov/AFP/Ritzau Scanpix
11. maj 2026 kl. 04.00

A

CEO, Arkitekter Uden Grænser

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg besøgte sidst Ukraine i januar, hvor gaderne i den store by Mykolaiv genlød af brummen fra strømgeneratorer koblet til butikker og caféer, for at modvirke de mange strømafbrydelser.

Om natten hylede luftalarmerne ensomt og ildevarslende og der er nok stadig ildelugtende brakvand i hotellets vandhaner.

Byens stolthed, de store værfter, ligger uvirksomme hen, og på den brede Admiralska gade står udbrændte russiske kampvogns-vrag linet op som minde om det slag der stod om byen i februar 2022.

Men livet går videre i denne by der anses for sikrere end for eksempel Odesa og Kyiv, og som Danmark specifikt har lovet at hjælpe.

Om aftenen sætter børn og voksne liv i byens tivoli-park og der er god mad på byens mange restauranter.

Men krigen kaster lange skygger i et slidt land.

Læs også

2,5 millioner boliger er ødelagt  

Den seneste Rapid Damage and Needs Assessment, udgivet af Verdensbanken, den Ukrainske regering og EU anslår, at cirka 13 procent af Ukraines bygningsmasse, svarende til 2,5 millioner boliger, er helt eller delvist ødelagt af krigen. Det svarer stort set til samtlige boliger i Norge. Dertil kommer den ikke-krigsramte boligmasses nedslidte tilstand.

Ifølge Mykolaiv’s unge stadsarkitekt Yevhen Polyakov, som jeg mødes med for at høre, hvordan Arkitekter Uden Grænser kan bidrage, stammer 90 procent af byens etageboliger fra sovjettiden og er nedslidte og dårligt isolerede.

Det vil være et historisk selvmål ikke at satse stort på at gøre den ukrainske genopbygning til en driver af byggeriets innovation og grønne omstilling

Anton Ryslinge
CEO, Arkitekter Uden Grænser

Boligernes ringe vedligeholdelse og elendige energiøkonomi har intet med krigen at gøre, men er en ekstra hovedpine nu, hvor energiforsyningen igen smadres af russiske angreb.

Samlet set er det altså en monumental genopbygnings- og renoveringsopgave, som Ukraine står overfor – en opgave der dog også kan være med til at drive landet fremad og ud af krigens skygge, hvis den gribes rigtigt an på især to områder: byggeriets emissioner og almene boliger.

EU forventes at hovedfinansiere genopbygningen, der som en anden Marshallhjælp kan booste beskæftigelsen i byggeriet og give landet hårdt tiltrængte skatteindtægter.

Debat: Når udvikling bliver til genopbygning

Med krigene i Ukraine, Gaza og Syrien er genopbygning af ødelagte samfund rykket op på den udviklingspolitiske dagsorden.

Men hvem har ansvaret – og hvilken rolle skal Danmark spille?

Altinget Udvikling sætter emnet til debat.

Og der er stort potentiale i at basere det kommende byggeboom på lokalt producerede og biobaserede byggematerialer, som stadsarkitekten specifikt efterspørger viden om. Sker det, kan udgifter til byggematerialer holdes indenfor landets grænser, yderligere jobs kan skabes og emissionerne fra gigabyggeriet kan holdes nede.

I en tid hvor der er udbredt enighed om at sænke byggeriets emissioner, vil det være et historisk selvmål ikke at satse stort på at gøre den ukrainske genopbygning til en driver af byggeriets innovation og grønne omstilling, både i og udenfor Ukraine.

Biobaseret byggeri er dog ikke top of mind i Ukraine, hvor erfaringer med grønt byggeri er beskedne og mere akutte problemer fylder.

Derfor må netop dette fokus bringes ind udefra af alle, der kommer til at spille en rolle i byggeriet, ikke mindst kommercielle udviklere. Det kræver dog, at finansiering af byggeriet indeholder incitamenter til at bygge grønt, da business – og byggeri – as usual, jo er mest profitabel, også i Ukraine.

Læs også

Uden almene boliger risikerer genopbygningen at fordyre fremtiden

Den anden vigtige satsning er støtte til udvikling af en stærk almen boligsektor.

I Danmark udgør almene boliger cirka 20 procent af boligmassen, og udover at almene boliger er billigere end det meste private udlejning, er de også med at holde prisdannelsen på det private boligmarked i ave.

I Ukraine er almene boliger stort set et ukendt fænomen, og den kommercielle profitdrevne boligproduktion, via ukrainske og udenlandske developere, er i dag den helt store spiller – og vinder.

Hvis der udelukkende bygges kommercielt risikerer Ukraines boligmasse at blive låst som et redskab for developeres profitter i al fremtid

Anton Ryslinge
CEO, Arkitekter Uden Grænser

I dag lever cirka 37 procent af den ukrainske befolkning i fattigdom, mod cirka seks procent før den russiske invasion. Det bliver derfor langt tungere at genrejse landet hvis den, nu fattigere befolkning, også skal sikre et afkast til developere i og udenfor Ukraine fremfor at kunne bruge deres penge på indenlandsk forbrug der kan skabe jobs, skatter og velstand.

Kommercielle developere kan rykke hurtigt, og spiller en vigtig rolle i den forestående boligproduktion. Men hvis der udelukkende bygges kommercielt, risikerer Ukraines boligmasse at blive låst som et redskab for developeres profitter i al fremtid, i hvert fald på markedet for lejeboliger.

Hvis en stor del af genopbygningen derimod sker som almene og betalelige boliger kan det bidrage til, at en hårdt prøvet ukrainsk befolkning hurtigere kan bevæge sig ud af skyggerne.

Heldigvis arbejder den danske organisation Ukrainian Homes For All netop på at opbygge kapacitet om almene boliger i Ukraine. Man kunne drømme om, at almene boliger tilmed opførtes med biobaserede byggematerialer. Det er hvad fremtiden kalder på.

Læs også

Artiklen var skrevet af

A

Anton Ryslinge

CEO, Arkitekter Uden Grænser

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce

Nyhedsoverblik





Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026