Ngo: Tre lektier fra kampen om Grønland kan lære os om genopbygningen af Syrien

Hvedebrødsdagene for Syriens nye regering er forbi. Syrernes jubel over faldet af det forhadte Assad-regime er blegnet sammen med forventningen om en ny æra af fred, velstand og deltagende styreformer.
Ganske vist har den nye regering opnået bemærkelsesværdige resultater siden sejren over Assad-regimet i december 2024. Her fik de på kort tid opbygget ekstern legitimitet med løfter om finansiering fra Golfstats-donorer og opnåede lempelser af sanktioner fra USA, EU og Storbritannien.
Med krigene i Ukraine, Gaza og Syrien er genopbygning af ødelagte samfund rykket op på den udviklingspolitiske dagsorden.
Men hvem har ansvaret – og hvilken rolle skal Danmark spille?
Altinget Udvikling sætter emnet til debat.
90 procent af syrerne kæmper dagligt for at overleve. Mange svinger mellem håb og frustration for fremtiden og den nye regering. 13 års krig har efterladt en tredjedel af alle bygninger i ruiner – eller med andre ord, smadret cirka 1,9 millioner hjem for omkring 10 millioner mennesker.
Omkostningerne til genopbygning vurderes til at løbe op i 216 milliarder dollars. Konservativt sat. Dertil kommer opbygning af store dele af servicesektoren, som skoler, hospitaler og vandforsyningen. Det kan Syrien ikke bære alene.
Så hvilken rolle skal Danmark spille i Syriens genopbygning? Jeg tror, at den seneste tids ’kamp om Grønland’ har draget os tre vigtige lektier, som vi kan overføre på partnerskabet med Syrien:
Lektie 1 – Økonomi og sikkerhed går hånd i hånd
Som vi har lært fra Grønland, så må du prioritere økonomi og sikkerhed, hvis du vil udøve territorial ret over et land. På samme måde i Syrien. En økonomisk genopbygning er en forudsætning for varig stabilitet, regional fred og for en eventuel ansvarlig og frivillig hjemsendelse af syriske flygtninge. Første skridt er at investere i landet.
Uden økonomisk investeringer er ethvert forsøg på genopbygning illusorisk og risikerer at ende i vold, radikalisering og kriminalitet.
Danmark skal selvfølgelig sidde med rundt om bordet
Betina Gollander-Jensen
Generalsekretær, Mission Øst
Den syriske stat står lige nu med et akut likviditetsbehov for at forhindre kollaps i den offentlige sektor. Et behov, som kan bringe hele genopbygningen i fare. Golfstatslande som Saudi-Arabien og Qatar har spyttet store summer i statsapparatet. EU har lovet at komme med 620 millioner euros til genopbygningsindsatser over de næste to år, inklusiv adgang til det europæiske marked.
Bidrag, som alle forhåbentlig øger sikkerhed og velstand. Men Danmark skal selvfølgelig sidde med rundt om bordet. Vi kan bidrage til at dække basale humanitære behov og øget stabilitet.
Lektie 2 – Middle powers bør samarbejde
Canadas premierminister Mark Carney pegede for nylig i sin tale på World Economic Forum i Davos på en ny geopolitisk realitet:
’Middle powers’ (mellemstore lande) må erkende, at stormagter ikke længere indgår partnerskaber, men tager, hvad de vil. For Danmark må Mark Carneys tale være klar: Dansk indflydelse – om det er Grønland eller Syrien – kræver samarbejde.
Igen – en plads ved bordet vil give nye samarbejdsmuligheder og partnerskaber, både for Syrien og for Danmark. Pejlemærket skal være respekt for international ret og menneskerettigheder, som den seneste tid har vist sig som vores vigtigste værn mod stormagters uhæmmede magtanvendelse.
Danmark bør presse på for at se forbedringer i overholdelsen af international ret, så ofre for menneskerettighedsforbrydelser kan opleve retfærdighed
Betina Gollander-Jensen
Generalsekretær, Mission Øst
Fra dansk side bør beskeden til den syriske regering være principfast og fastslå, at manglende disciplin hos sikkerhedsstyrker og manglende inklusion af minoritetsgrupper vil undergrave den internationale velvilje, som syrerne nu nyder.
Danmark bør presse på for at se forbedringer i overholdelsen af international ret, så ofre for menneskerettighedsforbrydelser kan opleve retfærdighed – og slippe for at leve i fornedrelse og frygt for at møde deres voldsmand på gaden.
Lektie 3 – Værdi-baseret realisme
Finlands præsident Alexander Stubb har gjort sig til fortaler for en ny samarbejdstilgang af værdi-baseret realisme. En tilgang, der fastholder værdimæssige principper, men anerkender, at samarbejde ofte må ske med aktører, som ikke deler vores værdier.
Danmark er en ’middle power’. Vores indflydelse afhænger af principfaste værdier og pragmatiske partnerskaber.
Værdibaseret realisme omfatter også erhvervslivet. Det handler ikke kun om den enkelte virksomheds bundlinje, det ved vi nok alle. Men handler i lige så høj grad om, hvordan offentlige og private midler spiller sammen, så virksomheder bidrager med kapacitet og ressourcer netop dér, hvor staten mangler dem.
Danmark er en ’middle power’. Vores indflydelse afhænger af principfaste værdier og pragmatiske partnerskaber
Betina Gollander-Jensen
Generalsekretær, Mission Øst
Så lad os få afklaret, hvordan og hvornår erhvervslivet ønsker at blive involveret i genopbygningsstøtten til de forskellige syriske sektorer og enkelte lokalsamfund. På den måde kan alle aktører – fra civilsamfundsaktører, FN, til erhvervslivet, bidrage til at tackle sårbarheder i lokalbefolkningen.
Der mangler fortsat en samlet syrisk nationalplan for genopbygningen af landet.
Økonomiske bidrag, samarbejde og værdibaseret realisme – er således tre lektioner fra ’kampen om Grønland’. Måske kan de være med til at skabe levebrød og stabilitet for den syriske befolkning, så spændingsniveauet sænkes, den vigtige tillid bliver genopbygget og der bliver skabt tro på fremtiden.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer





















