Bliv abonnent
Annonce
Debat

Care: Genopbygning må ikke genskabe gårsdagens kriser

Genopbygning må ikke genskabe gårsdagens kriser. Den skal bygge samfund, der kan holde til morgendagens. Og det kræver blandt andet, at kvinder og klima kommer i centrum fra dag ét, skriver Rasmus Stuhr Rasmussen.
Genopbygning må ikke genskabe gårsdagens kriser. Den skal bygge samfund, der kan holde til morgendagens. Og det kræver blandt andet, at kvinder og klima kommer i centrum fra dag ét, skriver Rasmus Stuhr Rasmussen.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
2. marts 2026 kl. 04.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når krige raser i Ukraine, Gaza og Syrien, kan man næsten mærke det politiske ur tikke: Nu skal der bygges op. Hurtigt. Huse, skoler, el, vand og veje. Folk skal have et liv tilbage. Det forstår jeg godt.

Men hvis vi bare skynder os tilbage til “normalen”, risikerer vi, at vi bygger de gamle problemer og sårbarheder op igen. Og så står vi med den næste krise, før murværket er tørt. 

Hvis vi bygger tilbage, som vi gjorde før, så bygger vi også næste krise ind i væggene.

Rasmus Stuhr Rasmussen
Direktør, Care Danmark

Genopbygning er ikke en teknisk øvelse. Det er et politisk valg. Og det valg bør Danmark tage med åbne øjne for, at fremtidens kriser i stigende grad vil være drevet af klima, ulighed og fordrivelse, ikke kun af krig. 

Jeg har arbejdet med kriser længe nok til at vide én ting: Hvis vi bygger tilbage, som vi gjorde før, så bygger vi også næste krise ind i væggene.

Derfor skal genopbygning fra dag ét handle om at gøre samfund mere robuste. Grønnere, mere retfærdige, mere holdbare. Og her er kvinder helt centrale. 

Læs også

Kvinder er en del af løsningen

Jeg har set det igen og igen i Cares arbejde. Og erfaringer fra kriser og genopbygning verden over viser det samme mønster:

Når kvinder inddrages meningsfuldt i beslutninger om jord, boliger, energi, vand og lokaløkonomi, bliver resultaterne mere holdbare.

Social sammenhængskraft styrkes, konflikter forebygges, og lokalsamfund står bedre rustet over for nye chok, hvad enten de skyldes klimaforandringer, økonomiske kriser eller politisk ustabilitet. 

Debat: Når udvikling bliver til genopbygning

Med krigene i Ukraine, Gaza og Syrien er genopbygning af ødelagte samfund rykket op på den udviklingspolitiske dagsorden.

Men hvem har ansvaret – og hvilken rolle skal Danmark spille?

Altinget Udvikling sætter emnet til debat.

Alligevel bliver kvinder alt for ofte reduceret til modtagere af hjælp frem for aktører i genopbygningen.

Det er ikke kun uretfærdigt, det er også ineffektivt. Genopbygning, der overser kvinders rettigheder og handlekraft, risikerer at cementere ulighed og skabe nye spændinger, som underminerer den langsigtede stabilitet, man forsøger at opnå.

Kvinders deltagelse er ikke nice to have, men bør være et krav fra start. 

Læs også

Fra genopbygning til fremtidssikring 

Danmark har både et moralsk og politisk ansvar for at bidrage til genopbygning i krigsramte lande. Derudover er det det strategisk smarteste for Danmark at gøre. Men ansvaret stopper ikke ved at finansiere mursten og veje.

Det handler om, formål og hvordan genopbygningen finansieres, organiseres og betinges. 

For det første bør genopbygning tænkes grønt fra begyndelsen. Det giver hverken mening økonomisk, socialt eller sikkerhedspolitisk at genopføre energisystemer, boliger og fødevareproduktion, som øger klimarisici og afhængighed.

Grønne løsninger er ikke et luksustillæg, men en forudsætning for, at samfund kan overleve i en verden med mere ekstremt vejr og færre ressourcer. 

Kvinders deltagelse er ikke ”nice to have”, men bør være et krav fra start. 

Rasmus Stuhr Rasmussen
Direktør, Care Danmark

For det andet bør genopbygning ske i samspil mellem offentlige midler, lokale aktører og private investeringer.

Offentlige midler kan tage den første risiko, men langsigtet bæredygtighed kræver, at lokale institutioner, civilsamfund – og især kvinder – har reel indflydelse og ejerskab.

Private investeringer kan spille en afgørende rolle, der hvor de understøtter fælles samfundsmål frem for kortsigtet profit. 

Læs også

Stil de rigtige krav  

Spørgsmålet om betingelser i genopbygning er følsomt, det ved jeg, men ikke desto mindre er det uomgængeligt.

Danmark bør stille krav. Ikke om politisk loyalitet, men om inklusion, gennemsigtighed og klimaansvar. Krav, der styrker lokale kapaciteter og ansvarlighed, kan være med til at sikre, at genopbygning ikke bliver et parallelprojekt uden for samfundets kontrol. 

Og så skal vi styre uden om de modeller, der samler magten i toppen, skubber civilsamfundet ud på sidelinjen og gør lande afhængige af ekstern hjælp år efter år. Vi har prøvet det før, og historien viser, at netop den type genopbygning ofte fejler på den lange bane. 

Læs også

Genopbygning handler i sidste ende om, hvilket samfund vi ønsker at være med til at skabe, og derfor er det vigtigt, at Danmark engagerer sig med en tydelig retning.

Hvis Danmark vil bidrage til levedygtige, stabile stater samt skabe grobund for fremtidige partnerskaber, må vi engagere os i genopbygning, tænke det langsigtet, grønt og inkluderende. 

Genopbygning må ikke genskabe gårsdagens kriser. Den skal bygge samfund, der kan holde til morgendagens. Og det kræver blandt andet, at kvinder og klima kommer i centrum fra dag ét. 

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026