Henrik Dahl: Vi kaster milliarder efter ulandsbistand for at pudse vores egen glorie

For sådan er det ikke gået, og forskning har også siden vist, at ulandsbistand ikke hjælper.

Både den danske økonomiprofessor Martin Paldam og den britiske økonom Angus Deaton, der har modtaget Nobelprisen i økonomi, har begge forsket i effekten af ulandsbistand.

Begge konkluderer, at ulandsbistand ikke skaber udvikling og vækst i et samfund – i nogle tilfælde kan det faktisk forværre udviklingen.

Når kun lommerne af magthaverne

For udvikling opstår indefra gennem politiske reformer, politisk ansvarlighed, stærke institutioner, ejendomsret og frie markeder. Når et land gør sig afhængig af pengestrømme udefra, svækker det ofte incitamentet til politisk ansvarlighed og nødvendige reformer.

I stedet forlænger det dårlige og korrupte politiske systemer, hvor de penge, som landet får udefra, ikke når den trængende befolkning, men kun lommerne af magthaverne.

De mange milliarder, Danmark har givet i ulandsbistand, er rigtig mange penge, der kunne have skabt mere værdi, hvis de var brugt på anden vis end at holde under dårlig regeringsførelse i andre lande.

Henrik Dahl (LA)
Medlem, Europa-Parlamentet

Siden 1970 har Afrika modtaget omkring ti til 14 billioner kroner – altså 10.000–14.000 milliarder kroner – i ulandsbistand fra OECD-landene. Men efter knap 60 år og tusindvis af milliarder er der ikke sket det store.

Der er ikke sket mærkbar vækst og udvikling, og bnp per indbygger er kun steget meget begrænset.

Trods de mange milliarder støttekroner er der i mange lande stadig ikke skabt stærke institutioner, økonomiske reformer og ansvarlig regeringsførelse fri for korruption.

Sammenligner vi derimod med den udvikling, der er sket i Asien i samme periode, er forskellen slående.

I 1960'erne lå de afrikanske lande og mange østasiatiske lande omkring samme niveau. I begge regioner havde indbyggerne lav indkomst, områderne var præget af fattigdom, det var landbrugsøkonomier, og ingen af dem var rige industrisamfund.

Men mens Afrika har været afhængig af ulandsbistand, har de østasiatiske lande som Indien, Kina, Indonesien, Japan og Sydkorea ladet det frie marked råde og sikret, at økonomien kunne vokse.

Fastholder i fattigdom

Man har investeret i og skabt stærke institutioner ledet af politisk ansvarlige regeringer, der har gennemført nødvendige reformer.

I dag er disse lande 15–30 gange rigere per indbygger end i 1960. Til sammenligning er bnp per indbygger i de afrikanske lande kun fordoblet i samme periode.

Penge udefra kan ikke erstatte ansvarlig regeringsførelse og økonomiske reformer. Og realiteten er, at det er betingelser, der stadig ikke eksisterer i mange afrikanske lande.

Sundhedsvæsnet er dog et af de få områder, hvor ulandsbistand kan gavne. Økonomisk støtte til sundheds- og vaccinationsprogrammer og nødhjælp kan derfor være en god investering.

Ulandsbistand er mest af alt noget, man gør for at pudse sin egen glorie.

Henrik Dahl (LA)
Medlem, Europa-Parlamentet

Det dæmmer op for børnedødelighed, sikrer malaria og HIV-behandling og bedre adgang til medicin. Men et sundere samfund skaber ikke automatisk et mere udviklet og bedre styret samfund, hvis det bygger på et porøst fundament af svage institutioner, uansvarlig politisk styring af landet og korruption.

Ulandsbistand kan derfor forbedre en befolknings helbred, men samtidig understøtte de dårlige strukturer, der fastholder landet i fattigdom.

Siden 2000 har Danmark brugt omkring 15–25 milliarder kroner om året på ulandsbistand. Det løber op i omkring 400–450 milliarder kroner i alt.

Glorien er pudset

En del af pengene er ikke alene gået til lande i Afrika, men også til Kina, der i årtier fik ulandsbistand af Danmark indtil 2010 – på trods af at landet også dengang var verdens næststørste økonomi.

Løkkes forsvar af ulandsbistanden er ofte, at den køber Vesten venner og alliancer, som ellers havde dannet klike med lande som Rusland eller – ironisk nok – Kina. Det er derfor, mener Løkke, kortsigtet at spare på den post i budgettet.

Jeg mener, at det er både kortsigtet og dumt – for at bruge Løkkes egne ord – at Danmark ukritisk fortsætter tildeling ulandsbistand, når forskning og erfaring viser, at det holder hånden under det problem, vi forsøger at løse.

De mange milliarder, Danmark har givet i ulandsbistand, er rigtig mange penge, der kunne have skabt mere værdi, hvis de var brugt på anden vis end at holde under dårlig regeringsførelse i andre lande.

Ulandsbistand er mest af alt noget, man gør for at pudse sin egen glorie. Det er penge, der går fra fattige mennesker i den rige verden til rige mennesker i den fattige verden.