Care: Klimaflygtninge er ikke alene et spørgsmål om retsstatus

DEBAT: Tiden er inde til at tilpasse flygtningekonventionen til nutidens klimaudfordringer, men det løser ikke problematikken alene. Der er brug for indsatser, der sikrer, at klimaudsatte kan leve et værdigt liv, der hvor de bor, skriver Rasmus Stuhr Jakobsen.

Af Rasmus Stuhr Jakobsen
Direktør for Care Danmark

Verden over er millioner af mennesker på flugt. Nogle flygter over landegrænser, mens andre lever som fordrevne i deres eget land. Nogle flygter fra konflikter, andre fra klimaforandringernes brutale konsekvenser som tørke, vandmangel, oversvømmelser og storme, og ganske ofte forstærker krig og klimaforandringer hinanden.  

Fælles for de mange millioner mennesker er, at vilkårene som fordrevet er de samme. Hverdagen i lejrene og viden om aldrig at kunne vende hjem, samt frygten for en ukendt fremtid og ikke mindst behovet for beskyttelse mod sult, regn, kulde og overgreb er de samme, hvad end man flygter fra en blodig konflikt eller fra en sultskabende tørke.

Alligevel er mennesker på flugt fra klima ikke sikret beskyttelse via FN's flygtningekonvention. Konventionen, som blev til i kølvandet på Anden Verdenskrig, matchede datidens behov for beskyttelse mod krig og forfølgelse, men nu, godt 70 år senere, er virkeligheden selvsagt en anden. Faktum er, at de forhold, der driver mennesker på flugt, har ændret sig.

Skru op for indsatser for klimaudsatte
De seneste år har klima og ekstremt vejr hvert år sendt flere mennesker på flugt end krig og konflikt har. I 2018 blev flere end 16 millioner mennesker drevet på flugt af klima og ekstremt vejr. Tendensen har været den samme de seneste år, og Verdensbanken anslår, at der i 2050 kan være over 140 millioner klimaflygtninge på verdensplan.

At tiden er inde til at tilpasse konventionen efter nutidens udfordringer og sikre alle mennesker den beskyttelse, de har brug for, kan der ikke være tvivl om. Naturligvis skal mennesker på flugt fra klimaforandringernes konsekvenser også beskyttes.

Men klimaflygtninge-problematikken løses ikke med konventioner og retsstatus alene. Hvis vi vil foregribe og forebygge de kommende års udfordringer, må vi skrue op for indsatser, der øger modstandsdygtigheden overfor klimaforandringernes konsekvenser, så klimaudsatte mennesker kan opretholde et værdigt liv dér hvor de bor.

Opret en klimakatastrofefond
Den første indsats er klimabistand. De rige landes støtte til de mest klimaudsatte lande skal sikre reduktion af CO2 og hjælpe de mest klimasårbare med at tilpasse sig forandringerne.

Danmark betaler knap to milliarder kroner, altså langt fra vores andel på fem milliarder kroner, så det er afgørende, at vi hurtigt skruer op og leverer den lovede danske andel. Det vil dels inspirere andre lande til at følge det gode eksempel, og dels betyde, at Danmark holder løftet om klimastøtte – til gavn for fremtidens potentielle klimaflygtninge, der dermed kan tilpasse sig de konsekvenser, klimaforandringerne har.

Den andet indsats er oprettelsen af en klimakatastrofefond. Når klimakatastroferne rammer, som for eksempel cyklonen Idai i Mozambique for et år siden, er det afgørende, at landene får erstatning for de enorme tab og skader.

På det seneste klimatopmøde i Madrid var der ingen tvivl om, at dette er en af de helt store knaster i international klimapolitik – en knast, der kalder på en ambitiøs, grøn ledernation til at gå forrest i arbejdet om at skabe politisk velvilje til via international kompensation at bidrage til, at mennesker kan blive boende, også selvom klimakatastrofen har indtruffet.

Modstandskraften skal styrkes
Sidst, men ikke mindre vigtigt, er det forebyggende arbejde, der begrænser katastrofernes skadevirkninger og gør lokalsamfund mere modstandsdygtige. Knap 4 procent af den internationale bistand i perioden 2005-2017 gik til disaster risk reduction. Det tal skal op, samtidig med at bistanden omlægges til at styrke befolkningers og regeringers modstandskraft mod katastrofer.

Mange donorer er stadig tilbageholdende med at lade udviklingsbistand og nødhjælp arbejde bedre sammen i den såkaldte nexus. I fremtiden skal vi redde liv på en grøn og bæredygtig vis, nemlig inden katastrofen rammer.

Igen har Danmark, både politisk og i branchen, mulighed for at vise lederskab og vise vejen for, hvordan verden bruger pengene smartest og sikrer mindst mulig menneskelig lidelse og flugt.

Vi skal sikre alle mennesker beskyttelse, både mod krig, konflikt og klima. Men vi skal også huske at bruge de eksisterende muligheder, når vi adresserer klimaforandringernes konsekvenser, som til sammen udgør en enorm trussel mod stabilitet, fred og udvikling i både regioner, lande og i verden.

Forrige artikel Mellemfolkeligt Samvirke: Danmark skal bakke op om FN’s skattely-panel Mellemfolkeligt Samvirke: Danmark skal bakke op om FN’s skattely-panel Næste artikel Plan Børnefonden: Verdens ledere svigter pigers adgang til uddannelse Plan Børnefonden: Verdens ledere svigter pigers adgang til uddannelse