Ny debat: Bør klimaflygtninge have asyl?

TEMADEBAT: Hvad stiller vi op med de millioner af klimaflygtninge, der ikke er beskyttet af FN's flygtningekonvention? En ny afgørelse fra FN’s Menneskerettighedskomité tyder på, at de i fremtiden bliver anerkendt som flygtninge. Altinget tager debatten.

De mange millioner af mennesker, der er på flugt fra klimaet, bliver i dag ikke anerkendt som flygtninge.

Men afgørelse fra FN’s Menneskerettighedskomité åbner nu en dør på klem for, at klimaforandringer kan udløse krav om beskyttelse. Rådet har i hvert fald slået fast, at klimaforandringer har både pludselige konsekvenser som voldsomme storme og oversvømmelser og langsomtvirkende konsekvenser som stigende havvand og kysterosion.

Det kan selvsagt få enorme konsekvenser for både Danmark og Europa, hvis mennesker på flugt af klimarelaterede årsager får ret til at kræve asyl. Forskere skønner, at der i 2050 kan være op til 200 millioner klimaflygtninge i verden.

Altinget benytter anledningen og spørger et hold af debattører: Hvad stiller vi op med de millioner af klimaflygtninge, der ikke er beskyttet af internationale konventioner? Er det tid til at ændre deres status i FN's Flygtningekonvention og andre menneskerettighedskonventioner? Hvis ikke deres status skal ændres, hvordan skal vi så håndtere de mange mennesker, der i fremtiden givetvis vil søge mod Europa? Og hvordan forebygger vi antallet af klimaflygtninge?

Mød panelet her.

Margrete AukenMargrete Auken (SF), medlem af Europa-Parlamentet

 

 

 

Ninna Nyberg SørensenNinna Nyberg Sørensen, seniorforsker DIIS

 

 

 

Sune LægaardSune Lægaard, forsker i immigration ved Roskilde Universitet

 

 

 

Rikke FriisRikke Friis, international direktør, Dansk Flygtningehjælp

 

 

 

Jesper LindholmJesper Lindholm, lektor med speciale i asylret ved Aalborg Universitet

 

 

 

Rasmus Stuhr JakobsenRasmus Stuhr Jakobsen, direktør, Care Danmark  

 

 

 

Henrik M. NordentoftHenrik M. Nordentoft, UNHCR's repræsentant for Nordeuropa

Forrige artikel Borgens verdensmålsnetværk skal fremover serviceres af Folketinget Borgens verdensmålsnetværk skal fremover serviceres af Folketinget Næste artikel Danmark hæver støtten til palæstinensiske flygtninge Danmark hæver støtten til palæstinensiske flygtninge