Kenya står ved en skillevej

Af Geert Aagaard Andersen
Danmarks ambassadør i Kenya

Valget i Kenya mandag den 4. marts bliver en skillevej for kenyanerne. Det store vælgeropbud og tålmodigheden i de lange køer foran valgstederne viste, at kenyanerne har taget demokratiet til sig.

Af asken fra de voldsomme uroligheder i 2008 kom en ny forfatning til verden i 2010. Forfatningen skal i den kommende femårige valgperiode gennemføres fuldt ud af de politikere, der mandag nød vælgernes gunst. Derfor er valget afgørende for Kenyas fremtid.

Den ny forfatning tog udgangspunkt i en bred enighed om, at det er nødvendigt at opsplitte den politiske magt, at øge kravene til integritet og at bringe de politiske beslutninger tættere på borgerne.

Forfatningen har vendt op og ned på det politiske system. Præsidentens magt er blevet kraftigt reduceret gennem en tredeling af magten. Forfatningen øger parlamentets indflydelse og har givet Kenya et nyetableret senat, et uafhængigt retsvæsen og flere uafhængige kommissioner, der skal sikre balancen i og kontrollen med det politiske system og embedsapparatet. Borgernes rolle er også blevet styrket. Forfatningen har derfor skabt muligheder for at bringe Kenya op på et nyt niveau.

Tillid er afgørende
Så langt er det gået ganske godt. Centralt for udviklingen i Kenya står det igangværende valg. Her er det afgørende, at der er tillid til, at de institutioner, der skal sikre gennemførelsen af valget og en hurtig og retfærdig løsning på eventuelle tvister, er upartiske og professionelle.

I 2008 var den tillid væk, og resultatet blev blodige uroligheder, da politikerne appellerede til gadens parlament.

Såvel Valgkommissionen som domstolene nyder i dag stor opbakning i befolkningen. Meningsmålinger viser, at domstolene har opbakning fra 70 procent af befolkningen, mens Valgkommissionen nyder opbakning fra hele 91 procent.
En velgennemført folkeafstemning om forfatningen og flere vellykkede suppleringsvalg har sikret, at Valgkommissionen på trods af problemer og forsinkelser med indkøb af teknisk udstyr op til valget nyder tillid.

Domstolene, der har undergået en drastisk reformproces med udskiftning af flere dommere og en indirekte fyring af vicehøjesteretspræsidenten, har med den synlige og meget populære højesteretspræsident også stor opbakning i befolkningen.

Politi under pres
Politiet er imidlertid ikke kommet rigtigt i gang med reformprocessen. Behovet for bedre uddannelse og bedre udstyr er åbenbart. En ny politidirektør er fundet, men han er straks blevet stillet over for massive opgaver. Alvorlige uroligheder har således ført til drab på dusinvis af politibetjente. Senest blev seks politifolk mandag morgen dræbt under overfald i og omkring Mombasa. Skal politiet blive mere effektivt og opnå befolkningens tillid, er der behov for flere reformer. Kun 47 procent af befolkningen udtrykker tillid til politiet.

I forbindelse med valget har politiet haft næsten 100.000 mand til rådighed til at overvåge de knap 33.000 valgsteder. De har været meget synligt bevæbnet med håndvåben og flere steder støttet af særligt synlige udrykningsstyrker. Bortset fra de meget alvorlige hændelser i Mombasa synes politiet indtil videre at have løst opgaven. Hverken på valgdagen eller efterfølgende er der meldt om voldelige episoder.

Kampen mod korruption og nepotisme har længe udgjort et fast punkt på vælgernes ønsker til kandidaterne. På dette område ønskede det afgående parlamentet imidlertid ikke at gå langt. Antikorruptions-kommissionen har heller ikke haft en opmærksomhed, der kunne sikre, at den fik en ny ledelse før valget.