Ambassadører får fast blog på Altinget.dk

NYT KONCEPT: Sammen med Udenrigsministeriet lancerer Altinget.dk et koncept, hvor danske ambassadører på skift skriver om og fra lande, der får udviklingsstøtte af Danmark. Det er et led i en ny måde at tænke diplomati, siger udviklingsminister Christian Friis Bach.
Ambassadører fra de danske prioritetslande vil på skift levere indlæg til Altinget.dk. Første indlæg handler om valget i Kenya, hvor den nuværende vicepræsident Uhuru Kenyatta (billedet) stillede op som præsident.
Ambassadører fra de danske prioritetslande vil på skift levere indlæg til Altinget.dk. Første indlæg handler om valget i Kenya, hvor den nuværende vicepræsident Uhuru Kenyatta (billedet) stillede op som præsident.
Kasper Frandsen

For at ændre verden skal man tænke udenrigspolitik på en helt ny måde. Derfor skal ambassadørerne og ambassaderne også tænke diplomati på en anden måde, som kræver, at de endnu mere kommer i dialog med omverdenen.

Christian Friis Bach (R)
Udviklingsminister
Fakta

Ambassadørernes blog er et samarbejde mellem Altinget.dk og Udenrigsministeriet.

Her vil danske ambassadører i udviklingsbrandpunkter lige fra Uganda til Pakistan bidrage med indlæg om, hvordan lokale forhold påvirker de enkelte landes udvikling samt effekten af den danske udviklingsstøtte. Det skal styrke danskernes viden om forholdene i udviklingslandene.

Ambassadører fra Danmarks 24 såkaldte prioritetslande, FN og EU vil på skift med ca. 14 dages mellemrum skrive indlæg til Altinget.dk.

Indlæg til Ambassadørernes blog:

7. marts: Kenya (valg 4. marts)

21. marts: Mali (årsdagen for islamisternes kup i Mali)

4. april: Burma (1. april er etårsdag for, at Aung San Suu Kyi blev valgt ind i parlamentet)

18. april: Nepal (udviklingsministeren besøger landet i april)

2. maj: Bangladesh (Bangladesh i et valgår)

16. maj: Pakistan (parlamentsvalg i maj)

I samarbejde med Udenrigsministeriet starter Altinget | Udvikling et nyt koncept, hvor de danske ambassadører vil fortælle om udfordringer og udviklingsarbejdet set fra deres stol.

Konceptet får navnet "Ambassadørernes blog" og er et af Udenrigsministeriets største mediesamarbejder nogensinde. Om dansk udviklingsindsatser og danske virksomheder får succes eller ej, afhænger af forholdene i de enkelte udviklingslande.

Men danske ambassadørerne sidder på en stor viden om lokale forhold, der er ukendt for de fleste danskere og ikke når videre end Udenrigsministeriet. Det skal ændres, mener udviklingsminister Christian Friis Bach (R).

"Danmarks ambassadører er landets fremmeste korrespondenter med centrale placeringer og adgang til utrolig meget information. Og når jeg læser indberetninger fra dem, tænker jeg ofte: Hvor er det ærgerligt, at vi ikke kan bruge den viden mere systematisk, så andre også får gavn af deres store viden og indsigt," siger han til Altinget.dk.

Altinget logoUdvikling
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget udvikling kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00