Kim Edberg Andersen
 svarer 
Peter Hummelgaard

Mener ministeren, at den propalæstinensiske demonstration i København på vores befrielsesdag er udtryk for jødehad?

Ministersvar er robotgenereret indhold, der oprettes automatisk på basis af Folketingets database over de spørgsmål, der stilles af Folketingets medlemmer og besvares af regeringens ministre. Overskrifterne er skrevet af Altinget. Altinget tager forbehold for fejl i indholdet.

§20-spørgsmål 940

Mener ministeren, at den propalæstinensiske demonstration i København på vores befrielsesdag, der blev afsluttet med, at en mindesten for danskernes hjælp til jøderne under anden verdenskrig blev overhældt med maling, er udtryk for jødehad?
Skriftlig begrundelse:
Der henvises til artiklen »Mindesten overhældt med rød maling« på tv2kosmopol.dk den 5. maj 2024.

Svar fra mandag den 1. januar 1900

Tak for ordet, og også tak for spørgsmålet til hr. Kim Edberg Andersen. Jeg er kun bekendt med den konkrete sag, som spørgeren henviser til, fra mediedækningen. Men når jeg som almindelig borger læser i medierne, at jøder udtaler, at de bliver spyttet på i det offentlige rum, at jødiske gravsten skændes, eller at der som her hældes maling over en mindesten for danskernes hjælp til jøderne under anden verdenskrig, så tænker jeg intuitivt, også i lyset af den opblussen i antisemitiske hændelser, som vi har været vidne til siden den 7. oktober, at der må være tale om had mod jøder. Men jeg står her selvfølgelig også i dag som justitsminister, og jeg er klar over, at der er nogle juridiske rammer for, hvad der strafferetligt udgør en hadforbrydelse med et antisemitisk motiv, og det lader jeg helt være op til myndighederne og i sidste ende domstolene at vurdere. Motivet for hændelsen må forventes at indgå i politiets efterforskning af sagen.

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at jeg personligt finder det dybt foruroligende og også beskæmmende, at personer kan finde på at skænde sådan en mindesten. Og det gør det ikke bedre, når det sker i befrielsesdagene, altså den 4. og den 5. maj, som for de fleste danskere står som de stærkeste symboler på vores frihed og fællesskab, hvor vores forældre og bedsteforældre fejrede glæden, håbet, friheden og ikke mindst fællesskabet efter 5 lange år med krig, nød og folkemord mod ikke mindst jøderne i Europa.

I Danmark har vi en grundlovssikret ret til at demonstrere og også til at ytre os, og det skal vi værne om, men det er også klart, at der skal være grænser, og at vi hverken vil eller skal acceptere, at vores demokratiske rettigheder bliver misbrugt til fremmedfjendske, racistiske eller antisemitiske handlinger og til at skabe splid i vores eget samfund. Derfor er jeg også direkte forarget over, at der er personer i vores samfund, som har så lidt forståelse for det folkedrab, som jøderne var udsat for under anden verdenskrig, at man finder anledning til at overhælde en mindesten med maling. Det synes jeg er uhyggeligt. Jeg kan dog som nævnt ikke stå her i dag og tage stilling til, om den konkrete handling i strafferetlig forstand udgør en hadforbrydelse. Jeg ved, at Rigspolitiet generelt har bedt politikredsene om at have en skærpet opmærksomhed på, om anmeldelser af strafbare forhold, der vurderes at være relateret til den nuværende situation i Mellemøsten, kan indeholde et hadmotiv.

Ud over myndighedernes forstærkede indsats havde jeg sammen med flere ministerkollegaer den 2. april en drøftelse med Folketingets partier om yderligere initiativer til at komme den stigende antisemitisme til livs.

0:000:00