Debat

Konsulent: Der er gode grunde til at være glade for de tørre DAC-kriterier

DAC-kriterierne kritiseres for ikke at være tidssvarende og en spændetrøje. Men faktisk har de utallige gange været en hjælp til at påpege problemer med ufleksible programmer, der har vist sig irrelevante eller ineffektive. Er man optaget af, at bistanden bruges mest ædrueligt ud fra målsætningen, er der grund til at være glad for kriterierne, skriver Thomas Juel Thomsen.

Der er gode grunde til at være glad for DAC-kriterierne, hvis man er optaget af, at bistanden bruges mest ædrueligt ud fra målsætningen, skriver Thomas Juel Thomsen.
Der er gode grunde til at være glad for DAC-kriterierne, hvis man er optaget af, at bistanden bruges mest ædrueligt ud fra målsætningen, skriver Thomas Juel Thomsen.Foto: Zohra Bensemra/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Juel Thomsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

DAC-kriterierne er til debat på Altinget, endda med forslag om at afskaffe dem som utidssvarende.

Debatten kan virke nørdet, men det er en god lejlighed til at minde om, hvorfor vi har sådanne kriterier, nemlig – som en tidligere Danida-chef var kendt for at sige – så det hele ikke går op i hat og briller.

DAC-kriterierne, som for eksempel lægger op til at bistanden helst skal være relevant for målgruppen, virke efter hensigten, være efficient, sammenhængende og bæredygtig, er nemlig en af de vigtigste sikringer for, at en eller anden form for saglig og faglig vurdering tages med, når indsatserne planlægges, besluttes og gennemføres. De er i høj grad i spil, efterhånden som bistanden bliver mere politiseret og oftere brugt til alt muligt andet end egentlig tiltænkt.

Så jeg mener, der er gode grunde til at være glad for kriterierne, hvis man er optaget af, at bistanden bruges mest ædrueligt ud fra målsætningen. Men der er flere udsagn i debatten, som fortjener en kommentar.

Læs også

Gyldig målestok for kvalitet
For det første er DAC-kriterierne egentlig, som Fransesco Castellano skriver, evalueringskriterier, så hvorfor tale om i forbindelse med planlægning af projekter? Det giver faktisk god mening, fordi Udenrigsministeriet - for nok halvandet årti tiden – netop udnævnte DAC-kriterierne som grundlæggende kvalitetskriterier, der skulle være målestokken i planlægningen og den løbende faglige kvalitetssikring af programmerne.

Dette i fuld erkendelse af, at de var udformet som evalueringskriterier. Man havde simpelthen behov for en indiskutabel og generelt gyldig målestok for kvaliteten, og DAC-kriterierne var bedste bud. Kriterierne står stadig i Danidas guidelines som grundpille for kvalitetssikringen (blandt meget andet, naturligvis).

DAC-kriterierne er ikke skyld i ufleksible programmer. Det stammer snarere fra en fagteknokratisk tradition med hang til log-frames, og de offentlige politiske bureaukratiers ønsker om kontrol og styring med skattekronerne.

Thomas Juel Thomsen
Konsulent

For det andet: Kræver de forudsigelse af fremtiden, som Malene Sønderskov og Morten Emil Hansen skriver? Nej, det har ingen vist nogensinde ment. Men de lægger op til en fagligt argumenteret forventning om, for eksempel hvorfor en indsats ventes at være virke efter målet (effektiv), eller hvad der er gjort for bedst at sikre bæredygtigheden. De sikrer en vis systematik og fælles målestandard, selv i en uperfekt og upræcis form.

For det tredje: Er de absolutte og målbare krav? Nej, sådan har jeg aldrig set dem anvendt. Bevares, forventningen er vel, at de helst kan vurderes positivt. Men dels kan de ikke sættes på simpel formel – og specielt ikke, hvor kontekst eller mål er komplekse (hvilket er normalen), som Malene og Morten fremhæver. Dels er det ikke unormalt, at man lever med at ”slække” på enkelte af kriterierne (for eksempel efficiens), hvis andre (for eksempel at bistanden leveres effektivt) er afgørende vigtige i situationen. Eller de mange situationer, hvor politiske hensyn og valg trumfer kriterierne.

I alle tilfælde sikrer kriterierne, at man sort på hvidt har forholdt sig systematisk til saglige hensyn og beslutter med øjnene nogenlunde åbne overfor svaghederne. Eller grundlaget ligger der i hvert fald.

For det fjerde: Er ufleksible indsatser et problem, og er DAC-kriterierne årsag hertil, som Malene og Morten skriver? Ja – men nej. Erkendelsen af problemerne med rigide projekter og resultatstyringssystemer har mange år på bagen, og har ført til udviklingen af de velkendte paradigmer for adaptive tilgange og læring, som nu også følges principielt i dansk udviklingsbistand. Det skift giver i den grad mening (selvom noget af det er nemmere i teorien end i praksis).

Læs også

Grund til at være glade DAC-kriterier
Men DAC-kriterierne er ikke skyld i ufleksible programmer. Det stammer snarere fra en fagteknokratisk tradition med hang til log-frames, og de offentlige politiske bureaukratiers ønsker om kontrol og styring med skattekronerne. Faktisk har DAC-kriterierne utallige gange været en hjælp til at påpege problemer med ufleksible programmer, når de for eksempel viser sig irrelevante eller ineffektive. Og kriterierne giver lige stor mening i adaptive indsatser, hvor man løbende tilpasser ud fra læring og behov. Kompleksitet gør endda kriterierne ekstra vigtige, så man undgår at sejle rundt uden kompas.

Så der er gode grunde til at være glade for de tørre DAC-kriterier. Endda i stigende grad, vil jeg påstå.

Det danske engagement – bredt forstået - i udviklingsdagsordener er under åbenlys massiv forandring. I udviklingsbistanden er partnerskaber og et væld af nye partnerskabsinstrumenter skudt frem med komplekse flersidige mål. Langt det meste af bistanden implementeres nu gennem andre udviklingsaktører – for eksempel de multilaterale og NGO'er - med længere afstand for Udenrigsministeriets og ambassadernes opfølgning og involvering.

Den private sektor har fået en aktiv rolle i at skabe udvikling, herunder som impakt-investor eller filantropisk donor, som del af det overordnede udviklingssamarbejde. Overordnet spiller hjemlige og aktørers egne dagsordner en større rolle i indsatserne. Og så videre.

Den diversificering, hvor meget er positivt, tilføjer også et væld af nye, nogle gange konkurrerende, dagsordner og arbejdsformer til de eksisterende. Interesser og opfattelser af godt og skidt varierer. Og det kan gøre det svært at hitte rede i, hvad der egentlig er god og dårlig kvalitet, når målsætningen er udvikling. Og her er det praktisk med nogle fælles standarder til at hjælpe med at sortere i, hvad der er hat og briller.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Francesco Castellani

Specialkonsulent, Institut for Menneskerettigheder
cand.mag. i historie (Københavns Uni. 1985)

Thomas Juel Thomsen

Freelancekonsulent, TJT Consult
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), Msc public policy and management (New York Uni. 2003)

0:000:00