Debat

Red Barnet: Ministeren glemmer det vigtigste i sine udviklingspolitiske prioriteringer

Uddannelse er fundamentet for fremgang og bør være en topprioritet i den nye udviklingspolitiske strategi. Derfor tror og håber Red Barnet, at emnets fravær i udviklingsministerens seneste indlæg i Altinget er udtryk for en forglemmelse, skriver Helle Gudmandsen.

Danmark kan kun styrke nærområderne, forebygge migration og give Afrika et løft, hvis uddannelse for børn og unge bliver en topprioritet i Danmarks nye udviklingsstrategi, skriver Helle Gudmandsen.
Danmark kan kun styrke nærområderne, forebygge migration og give Afrika et løft, hvis uddannelse for børn og unge bliver en topprioritet i Danmarks nye udviklingsstrategi, skriver Helle Gudmandsen.Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
Helle Gudmandsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Det er på mange måder opløftende at læse udviklingsminister Flemming Møller Mortensens (S) opsummerende indlæg i debatten om Danmarks fokus for den kommende udviklingsstrategi den 14. april. Men mens indlægget indeholder gode elementer, glimrer et emne så meget ved dets fravær, at vi i Red Barnet føler os kaldet til at råbe vagt i gevær.

Udviklingsministeren fortæller, at den nye strategi skal have fokus på nærområder, klima og rettigheder. Danmark skal blandt andet være med til forebygge og afhjælpe katastrofer, til at håndtere de grundlæggende årsager til migration og til at give Afrika et historisk løft ved at øge den humanitære indsats og bistanden til skrøbelige stater. Vi skal også have særligt fokus på demokrati samt piger og unges rettigheder og muligheder.

Det er vigtige dagsordener, men han glemmer fundamentet for det hele – uddannelse.

Langstrakt uddannelseskrise

Hvis Danmark vil styrke nærområder og skrøbelige stater, er det en grundforudsætning, at alle børn lærer at læse, regne og skrive. For det er svært at kæmpe for demokrati og pigers rettigheder, hvis man ikke har gået i skole.

Uddannelse for børn i krisesituationer er en helt afgørende del af det humanitære beredskab. Vi ved, at det styrker traumatiserede børns heling at få en skolehverdag tilbage så hurtigt som muligt.

Helle Gudmandsen
International uddannelseschef, Red Barnet

I mere end et år har verdens befolkning levet med corona-pandemien. 1,6 milliarder børn og unge har ikke gået i skole i lange perioder, og den globale sundhedskrise har udviklet sig til en langstrakt uddannelseskrise, som især påvirker de mest sårbare og marginaliserede børn og unge, der bor i landområder eller skrøbelige stater.

Uddannelse spiller en helt afgørende rolle i at forebygge katastrofer og styrke nærområderne, så færre bliver flygtninge eller internt fordrevne. Danmark kan kun styrke nærområderne, forebygge migration og give Afrika et løft, hvis uddannelse for børn og unge bliver en topprioritet i Danmarks nye udviklingsstrategi.

Skole og hjem følger ikke med, når man flygter

I forrige uge udgav Red Barnet en rapport, som endnu engang understreger uddannelses vigtige betydning for børns udvikling. Rapporten dokumenterer forholdene for internt fordrevne børns og deres mulighed for at komme i skole.

De sidste ti år er antallet af internt fordrevne fordoblet til mere end 50 millioner mennesker, og i de første fem måneder af 2020 er antallet af internt fordrevne steget med 14,6 millioner, hvilket er en markant og urovækkende stigning.

Mange er fordrevne i det nordvestlige Syrien, Afghanistan, Burkina Faso og Somalia. Når et barn og deres familie flygter fra konflikter, krige eller klimakatastrofer, så følger hjemmet og skolen ikke automatisk med.

Beisan fra Syrien på 11 år fortæller i rapporten, at hendes familie flere gange har flygtet fra krigens rædsler, og at de nu bor på i en skole, som ikke længere bliver brugt til undervisning. Beisan siger - som mange andre børn, Red Barnet har interviewet - at hvis bare de kunne få lov at gå i skole igen, så ville hverdagen ligne den, de kendte fra før flugten.

Uddannelse for børn i krisesituationer er afgørende

Savnet af en normal skolegang er virkeligheden for mange flygtningebørn, som er endt i nabolande uden tilstrækkelig kapacitet til at sikre kvalitetsuddannelse til dem alle. Uddannelse for børn i krisesituationer er derfor en helt afgørende del af det humanitære beredskab. Vi ved, at det styrker traumatiserede børns heling at få en skolehverdag tilbage så hurtigt som muligt.

I Danmark har vi det sidste år set, hvor stor en betydning uddannelse har for børns mentale sundhed og trivsel. Danske børn har oplevet, hvordan savnet af fysisk skolegang har skabt ensomhed og mistrivsel. For mange børn og unge i nærområderne er hverdagen uden skole desværre ikke ny. Og ved at sikre dem kvalitetsskolegang kan vi ikke bare være med til at øge deres trivsel – vi kan vi også bidrage til at understøtte demokratiopbygning, pigers rettigheder og viden om klimaforandringerne.

Den danske og globale finansiering til uddannelse i krisepåvirkede kontekster har i de sidste år været faldende. Derfor tror og håber jeg også på, at udviklingsministerens manglende fokus på uddannelse er udtryk for en forglemmelse.

For øgede investeringer i uddannelse er netop forudsætningen for, at Danmark kan lykkedes med vores øvrige ambitioner. Derfor skal uddannelse naturligvis stå helt centralt i den nye udviklingsstrategi.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Flemming Møller Mortensen

MF (S), klosterforstander, Aalborg Kloster fhv. minister for udviklingssamarbejde og for nordisk samarbejde
Sygeplejerske (Sygeplejeskolen i Aalborg 1988), salgsuddannet (AstraZeneca 2004)

0:000:00