Ulla Tørnæs: Danmark har en moralsk forpligtelse til at hjælpe udviklingslande

Jeg er gennem mine mange år som øverste politiske ansvarlig for dansk udviklingsbistand ofte blevet spurgt, om det overhovedet nytter noget, at Danmark bruger 0,7 procent af vores BNP på udviklingsbistand – og om ikke de omkring 18 milliarder skattekroner kunne gøre større gavn i Danmark.

Og jo, selvfølgelig ville vi sagtens kunne bruge de 18 milliarder kroner til sygehuse, ældrepleje, uddannelse og mange andre vigtige områder i det danske velfærdssamfund.

Men lad mig straks slå fast med syvtommersøm: Ja, det nytter, og ja, Danmark er med til at gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker, der gennem dansk udviklingsbistand får forbedret deres levevilkår eller måske ligefrem får mulighed for at overleve.

Som eksempelvis den unge kvinde, jeg mødte på et besøg i Kenya, der gennem et dansk finansieret projekt var kommet ud af sit ægteskab med en ældre mand. Hun havde nu mulighed for at færdiggøre sin skolegang og senere måske udleve sin drøm og at blive kirurg. Blot et enkelt, men meget konkret eksempel til illustration af betydningen af dansk udviklingsbistand.

Rige Danmark bør hjælpe andre steder i verden

Som et af verdens rigeste lande har Danmark efter min opfattelse en – kald det bare moralsk – forpligtelse til at bidrage til at bekæmpe fattigdom, sult, nød og ulighed i verden. Men vi har også en stadig voksende egeninteresse i at bidrage til en mere retfærdig verden med lige muligheder for alle.

Et synspunkt, der for alvor blev tydeliggjort i kølvandet på flygtningestrømmene i 2015, hvor der gik hul på Europas grænser.

Her blev det tydeligt, at hjælp i nærområderne er helt afgørende og at det er vigtigt, at der skabes et håb om en fremtid, der hvor folk er. Afrikas fattigdomsproblemer kan ikke løses i Europa, men Europa kan og skal bistå Afrika til positiv udvikling med vækst og jobs.

For nylig indkaldte EU-kommissæren til hastemøde for at drøfte det stigende pres på EU’s ydre grænser. Den nuværende situation kan ikke sammenlignes med 2015, for der er heldigvis kommet bedre styr på kontrollen med de ydre grænser. Situationen er derimod udtryk for den voksende menneskelige desperation, der spreder sig med lynets hast, blandt andet i lyset af de stigende fødevare- og energipriser og som efterdønninger ovenpå coronakrisen.  

Giv uddannelse og kvinders rettigheder et arbejdsboost

Helt afgørende for mig er det, at en kommende ny regering forsætter Danmarks stærke fokus på piger og kvinders rettigheder. Herunder retten til at bestemme over egen krop.

Kampen for pigerne og kvinderne er en vigtig værdikamp. Det handler først og fremmest om respekt for helt fundamentale menneskerettigheder, men det handler også om økonomisk udvikling.

Lad mig straks slå fast med syvtommersøm: JA, det nytter, og JA, Danmark er med til at gøre en kæmpe forskel for rigtig mange mennesker

Ulla Tørnæs
Fhv. udviklingsminister (V)

Det er velkendt og underbygget, blandt andet af rapporter fra McKinsey, at vi kan øge det globale BNP med helt op til 25 procent, hvis kvinder får de samme rettigheder og dermed muligheder for at bidrage til samfundsudviklingen som mænd.

Når en pige giftes bort, har hun ikke mulighed for at færdiggøre sin skolegang. For hvert år en pige går i skole, øger hun sine indtjeningsmuligheder med 20 procent, ligesom hun også typisk føder færre børn, hvis hun har mulighed for at gå i skole.

Med 7 milliarder mennesker er presset på de globale ressourcer større end nogensinde, derfor er det vigtigt, at dansk udviklingsbistand bidrager til at de lande, der har en voldsom befolkningstilvækst, får bedre styr på udviklingen. Adgang til prævention og respekt for piger og kvinders ret til at bestemme over egen krop samt undgå uønskede graviditeter er måske umiddelbart banalt, men ikke desto mindre særdeles vigtigt og bør derfor være højeste prioriteter for Danmark.

En ny regering bør afsøge innovative finansieringskilder

Uddannelse er nøglen til udvikling. Det er det i Danmark – og det er det naturligvis også i verdens fattigste lande. Derfor skal en ny regering fortsætte og gerne udbygge Danmarks bidrag til de multilaterale organisationer, der arbejder med uddannelse og piger og kvinders rettigheder.

Vi når ikke i mål med 2030-dagsordenen alene gennem den skatteyderbetalte udviklingsbistand. Derfor er det utrolig vigtigt, at der fokuseres mere på partnerskaber

Ulla Tørnæs
Fhv. udviklingsminister (V)

En øget dansk indsats her vil helt klart have stor betydning for at kunne tiltrække nye donorer – herunder også private bidragydere. 

Vi når ikke i mål med 2030-dagsordenen alene gennem den skatteyderbetalte udviklingsbistand. Derfor er det utrolig vigtigt, at der fokuseres mere på partnerskaber, herunder partnerskaber, der kan geare udviklingsbistanden, så vi i fællesskab kan øge indsatsen i verdens fattigste lande.

Et godt eksempel på et vigtigt partnerskab er den danske SDG-fond, hvor en række danske pensionsselskaber sammen med Danida har tilvejebragt kapital til investering i projekter rettet mod at nå FN’s verdensmål i 2030. Den nye regering bør derfor afsøge mulighederne for nye innovative finansieringskilder.

I den forbindelse kan der også slås stærkere på tromme for, at verdensmålene faktisk er en vigtig business case – ikke mindst for danske virksomheder. Der er brug for dansk know-how særligt på klima- og energiområdet, også i verdens fattigste lande.

Ovenstående er ikke en udtømmende ønskeliste til den kommende udviklingsminister, men blot et forsøg på at fremhæve enkelt områder, der efter min opfattelse trænger til et øget dansk boost.